Feel good eksperiment

For et par dage siden læste jeg et indlæg, der mere eller mindre bare gik ud på, at bloggeren brokkede sig over ting ved sig selv, hun var utilfreds med. Jeg kan ved grød ikke huske, hvem det var, men jeg kan huske, at det var en af de der virkelig smukke piger. Som godt ved, at hun er virkelig smuk. Og det er helt ærligt bare provokerende at læse et sådant indlæg fra en sådan person. Lidt ligesom når en af mine størrelse 34 veninder brokker sig til mig over, at hun har taget på. Bevares, jeg er da indforstået med, at det også kan være nederen at tage på, når man er tynd, men så skal man bare vælge en af sine tynde veninder at brokke sig til. At vælge mig er jo bare at danse tango på mine jeg-er-tyk-og-klam-issues. But I digress.

Pointen er, at jeg først blev virkelig hidsig på hende her pigen. Jeg kunne ikke se meningen med indlægget, det forekom mig ikke at ville andet end at fiske efter komplimenter. “Neeeej, du er smuk, som du er, du skal ikke lave noget om, jeg ville ønske, jeg så ud som dig!” Den slags komplimenter.

Men så skete der noget sært. Da jeg bevægede mig ned til kommentarfeltet, var det fyldt med mennesker, der bød ind med fysiske ting, de selv var utilfredse med. Man skulle tro, det ville gøre mig deprimeret: At vi altid skal være så fandens utilfredse med, hvordan vi ser ud. At vi ikke bare kan acceptere os selv for dem, vi er. Og det ville det nok også have gjort, hvis jeg var et bedre menneske. Men det er jeg ikke. Så i stedet blev jeg i godt humør. For selvom jeg kunne nikke genkendende til mange at “fejlene”, så var der mange flere ting, jeg ikke kunne nikke genkendende til, og det gjorde mig i godt humør! For så kan det godt ske, jeg er tyk og klam, men i stedet kan jeg da så glæde mig over, at jeg ikke har absurd store ører eller faretruende tyndt hår, som der åbenbart er nogle piger derude, der går og er triste over.

Så nu tænkte jeg, at jeg ville starte med at liste nogle af mine fysiske skavanker, store som små – faktisk er de små nok de bedste (læs: sjoveste)! – så kan I andre byde ind med jeres (gerne anonymt, hvis I synes, det er grænseverskridende), og så kan vi sammen få det bedre ved at konkludere, at vi måske nok ikke er perfekte, men i det mindste “fejler” vi ikke det samme som vedkommende derovre… 😉

  • Jeg er tyk og klam. Obvisouly. 😉
  • Mine ringetæer (det hedder det nok ikke, men altså, dem ved siden af lilletæerne) er sært bøjede.
  • Jeg har et temmeligt markant ar under mit venstre øjenbryn. Jeg fik det, da jeg var tre, så det er helt usynligt farvemæssigt nu, men det er meget ujævnt, hvilket gør det nærmest umuligt at lægge øjenskygge pænt på det øje.
  • Jeg har virkelig store knogler, hvilket man ikke sådan lægger mærke til på afstand, men hvis man fx sammenligner håndled, er jeg nærmest halvt kæmpe. Det er ikke just frækt og feminint.
  • Jeg har sumobryder-overarme. Det kommer sig af en fortid som hestepige, og de bliver aldrig normale i størrelsen igen! Aldrig!
  • Min overlæbe er nærmest ikke-eksiterende ude i siderne, hvilket gør læbestift-påføring ret tricky. 
  • Min øjenfarve er virkelig kedelig. Bare sådan meh-blå uden nogen variation.
  • Min røv er begyndt at ændre form fra rund til firkantet.
  • Mit hår frizzer fuldstændig vanvittigt om sommeren, hvorfor jeg meget sjældent har det løst af frygt for at komme til at ligne Monica Geller på Barbados.

Okay, ikke mere fra mig, for så bliver jeg virkelig deprimeret! 😀 Jeg håber, I vil deltage i dette lille forsøg med jeres egne fysiske usikkerheder, uanset størrelse og betydning. Så kan vi sammen få det bedre med vores (og andres) imperfektioner! 😉

Kommentarer (56)

  • -jeg har acne år i ansigtet, på ryggen og skuldrene
    -jeg har kruset, stift hår
    -mørk kropsbehåring
    -appelsinhud og røde knopper på benene
    -får soleksem på bagen
    -jeg er ualmindelig klog, hvilket er det eneste folk husker mig for
    -jeg har stor chance for at få slidgigt i 40'erne
    jeg bør i jylland. Sydjylland

  • Mine to lange fingre er skæve, noget der virkelig er grimt, hvis man først lægger mærke til det.

    Jeg har et ar over det venstre øjenbryn, så når jeg tager billeder om sommeren og jeg har det varmt, så kan man tydelit se en hvid streg over øjenbrynet, virkelig grimt og distraherende.

    Nogle gange når jeg smiler på billeder, så ser jeg komisk ud, fordi jeg har fyldige læber, men også fyldige kinder. 🙂

  • Jeg har de særeste fødder. De eneste tæer, der er normale, er mine storetæer. De andre har usædvanligt små negle – næsten ikke eksisterende – og på den ene tå har jeg slet ingen negl. Sådan er jeg født. Sommetider kalder jeg mine lilletæer for “Willy”, fordi de ligner en hval med deres runding … jeg er bare holdt op med at sige det offentligt, fordi det lyder så forkert, når jeg siger, at mine “willies” er grimme….

  • Jeg har virkeligt store hænder og mine fingre er lange og knoglede – alt andet end feminine + begge lillefingre buer ind mod resten. Hvis jeg smiler med åben mund trækkes mine mundvige ikke op ad – kun til siden. Forestil dig et halvfladt “o” …. eller en abe.

  • Jeg har lange grimme hår på storetæerne (som bliver barberet af), og mine negle på lilletæerne er VILDT sære…
    Så er jeg utilfreds med elskovshåndtagene (som, hvis jeg ser på min mor, jeg nok må erkende at jeg aldrig slipper af med), og jeg synes selv mine overarme er alt for store…
    Og så har jeg riiimeligt store nakkemuskler – ikke helt tyrenakke – men de er ikke til at komme udenom :0(
    Jeg har en klo på den ene finger, fordi jeg stak fingeren i en kværn og derved mistede halvdelen af det yderste led… Så neglen blev til en klo i stedet – og så har jeg fået pigmentfejl på hænder og fødder…

  • Min ene finger er praktisk talt en klo, jeg har dog “bare” mistet førligheden i den og tilgengæld fået en flot stort ar! Men hey, så er vi to med klo hænder!

  • Hår i røv og på brysterne er virkelig en af de ting jeg bruger lang tid på at bekæmpe. . Og nej jeg er ikke en mand men en prinsesse! ! Nå!!

  • Okay jeg overgiver mig og er med, omend det er en smule grænseoverskridende. Jeg er tyk, har appelsinhud, strækmærker, dejlig (not so much) tykke overarme og ditto lægge og så døjer jeg med forkølelsessår (blandt andet lige nu) Man føler sig virkelig fantastisk når man sådan remser op…

  • – Appelsinhud på røven og strækmærker på inderlårene.
    – Jeg har en absurd høj pande. Sæt det samme med høje tindinger og jeg er “tvunget” til at have en form for pandehår, for ellers bliver det kommenteret af andre mennesker (jep, har prøvet at sætte pandehåret væk, og den første person jeg møder kommenterer det)
    – Mine øjne er ulige, så det ene øje sidder højere oppe end det andet
    – Jeg har lange, meget tynde, tæer
    – Jeg har brede skuldre, endnu bredere end mine hofter (og mine hofter er pænt brede). Det ser bare ikke helt så feminint ud, og jeg kan ikke gå med spaghettistropper, eller stropløse toppe uden at ligne en kæmpe

  • -Min højre hånds lillefinger, ringefinger, og tommelfinger bærer præg af tidlige tegn på psoriasis. HADER DET!
    – Alt mit fedt sætter sig på maven, bliver ofte spurgt om jeg er gravid. REALLY?
    – mit røde hår
    – mine frø øjne
    – dét at jeg ikke kan blive brun

    …..suk…. FREAK 🙂

    Men.. Så er det godt at:

    – Mine negle kan dækkes med lækker neglelak
    – Jeg har enormt store bryster som stjæler alt opmærksomhed
    – At håret nu er farvet, ombre hair FTW
    – Jeg laver en KILLER Kaj imitation
    – Pæn porcelæn hud (host… hos…. bleg as fuck)

    Kys

  • Åha. Listen er lang, men vil blot tage det mest væsentlige:
    – Acne
    – Fingre der er så tynde, at min kæreste siger, at det er ligesom at flette fingre med en knoglehånd
    – Mikrobryster og kæmperøv
    – Mørke rander under øjnene – tænker det skyldes min sindsygt blege hud….
    – Hår der fucker up ved blot den mindste smule blæst eller regn.
    Ja ja.. Man kan ALTID finde noget (;

  • Hår i face( lange stive sorte hår!!!)
    Hængebabser( men de er lige lange)
    Resten af mig er skønt incl alle mine fregner som jeg HADEDE som barn.

  • Jeg har tit rigtig daarlig hud i ansigtet, som baade er smertefuldt og grimt. Og saa har jeg et enormt modersmärke paa den ene rövballe! 🙂

  • Jeg elsker mine imperfections og jeg kan ikke forstå hvorfor folk klager over nogle 'imperfections' i huden såsom ar eller lignende, det er da kedeligt, hvis ens hud er fuldstændig ens over det hele 😀 Jeg elsker faktisk mine ar

  • Åh Miriam, det er godt, du sørger for, at vi kan muntre hinanden op 😉 Jeg får det også altid lidt bedre med mig selv og min lille topmave, når jeg ser andre med samme problem i stramme t-shirts. Dem undgår jeg selv. Men udseende er heldigvis ikke alt, for jeg har også
    – underlig brun plet/mærke i ansigtet, hvorfra der vokser et rimelig sort hår. Plejer først at huske at fjerne det, når det er lidt for langt…
    – jeg rødmer! Virkelig godt udgangspunkt, for ja, alt.
    – jeg er overfølsom over for læbestift. Hej hej til den type make-up.
    – mine huller i ørerne er skudt skævt i. Det er ikke lige sådan bare at rette…
    – jeg er ikke typen, der bliver rigtig brun, bare mindre bleg.
    – til gengæld sveder jeg gennem alle ansigtsporer, efter den mindste fysiske aktivitet. Charmerende.

  • Man kan vel altid lave en liste, især som kvinde.

    Jeg hader mit hår, som er tyndt, fint og glat. Så jeg kan ikke meget andet end at have hængehår, da det glider ud af elastikker og hårnåle. Og så er det ovenikøbet leverpostejfarvet (men hey, i modsætning til min søs har jeg ikke grå hår endnu).
    Min næse er skæv, og bevæger sig når jeg snakker.
    Jeg er blevet lidt bred over hofter, bagdel og lås, hvilket gør det lidt svært med bukser.
    Jeg har ujævn, til tider uren hud med store, grove, sorte porer, selvom jeg flittigt renser, fugter og plejer den.
    Mine bryn er lidt overplukkede og vil ikke rigtig vokse ud igen (derfor må teenagere ikke få en pincet i hånden!).
    Mine ben er ikke lige lange. Det drejer sig kun om et par cm, så det er ikke noget der ses. Jeg kan dog selv se, at mine hofter er skæve, og det giver ondt i ryggen, hvis jeg ikke har indlæg i skoene.
    Jeg har grimme tånegle.
    Jeg har en lang og flad brystkasse, så mine bryster sidder lavt. Og selvom de ikke ligefrem er små, skal der være fyld i bh'en, hvis jeg skal fylde den øverste del ud.

  • Uha.. det er lige med, hvor man skal starte.
    – Er tyk
    – Er jævnt høj, så med stiletter er jeg højere end, ja, alle..
    – Strækmærker
    – Har virkelig små hænder
    – Har ingen negle på lilletæerne
    – Tyndt hår
    – Underlig hårgrænse
    – Kæmpe æblekinder (elsker dem – men de måtte gerne være liiidt mindre)
    – Så har jeg en masse skavanker fra min tid som håndboldspiller

  • Min ene fortand er skæv, så når jeg smiler stort, hopper den ud over læben. Og smiler med virkelig meget tandkød!
    Jeg har små, tykke fingre.
    Min lilletå er skæv og mærkelig, storetåen har jeg lange, sorte hår på!
    Jeg har virkelig grimme og spidse knæ, som er fulde af ar fra den gang jeg var dreng.
    Jeg er svajrygget, så ligner en der stritter med røven hele tiden.

  • Okay here goes:

    – Jeg er meget lav, og skal altid have hjælp til at nå de øverste hylder + bliver væk i større selskaber!
    -Jeg er svajrygget
    -Jeg har skæve tænder og “hugtænder” og blev tit drillet med det, da jeg var yngre.

    .. Og nåå ja, så vejer jeg da også lige 10 kg for meget og har appelsinhud på visse mindre flatterende steder 😉

  • – har en meget kort overkrop.. virkelig!
    – har et ar mellem øjnene – særligt charmerende når man har fået sol 😉
    – har en ret stor næse, som følge af ulykke.
    – selvsamme ulykke forårsagde grimme tænder..
    – jeg hader mine øjenbryn. de bliver bare aldrig pæne – banditter!

    den var heldigvis ikke så lang som jeg frygtede – den gjorde mig heller ikke så deprimeret som jeg frygtede! 😀

  • Det er faktisk primært sådan nogle små ting jeg kan gå og irriteres noget så grusomt over.

    – Jeg har en pigment fejl på maven. Hvilket vil sige at den ene halvdel af min mave er brun og den anden er hvid. Det skiller lige ned i gennem navlen, og nogle gange tror folk at jeg har solet mig sådan med vilje. (Hvor dumme er de?!)

    – Jeg har lange slanke fingre, men helt utroligt grimme negle. De er virkelig brede. Derudover er huden på mine hænder sært rynket, på trods af at jeg er 22 år, og resten af min hud har det fint, sådan rynke-mæssigt.

    – Jeg tror seriøst jeg producerer vildt mange flere bussemænd, end normalen. Jeg er nødt til at pille næse virkelig ofte, fordi der sidder STORE bussemænd deroppe og generer. Næste punkt er lidt i samme retning:

    – Ørevoks producerer jeg også ret meget af. Farven er i øvrigt ikke gul som normalt ørevoks, men nærmere sådan rust-orange i det.

    – Jeg har grusomt sure tæer, og er nødt til at bade dem i rodalon en gang i mellem, for at tage toppen af den fæle stank…

    De sidste tre punkter er ikke noget man som sådan kan se på samme måde som man kan med f.eks. en skæv næse eller sådan noget, men mere bare noget der gør at jeg er sådan lidt klam i det. Og meget lidt feminin… Men det lyder altså faktisk også lidt sjovt, når jeg sådan “skriver dem højt”.

  • – jeg kan ikke få en tan. uanset hvor meget jeg prøver. det vildeste jeg nogensinde har prøvet, i form af tan, er at få meget få fregner på lårerne.
    – min øjenbryn er så lyse at jeg skal tegne dem op, for ikke at ligne en der har barberet dem af.
    – mine fødder er helt usandsynligt smalle, hvilket gør at mine flade sandaler SKAL være med tå-dims!
    – jeg har ét strit-øre.
    – og den sidste og mest mærkelige: jeg har en pigment-plet på ballen der ligner en kaffeplet. charming I know.

  • Ej, du kan da ikke brokke dig over at være et geni! Så er du i hvert fald svær at gøre tilfreds! 😉 Jeg får i øvrigt soleksem over det hele. Et år havde jeg decideret væskende bylder på højre arm. Yum! :-/

  • Altså ja. Jeg ser dit problem. Men samtidig… Er der NOGEN, der har pæne fødder? Jeg tror bare, de er skabt til at være grimme. Jævnfør billedet er mine jo heller ikke just skønheder! 😀

  • Jeg tror alle sammen, vi har hår på storetæerne. Det er sådan noget, man lige skraber af, når man alligevel er i gang med benene…

    Jeg har også elskovshåndtag, men jeg har jo for filan også elskovsrøv og -lår osv, så jeg diskriminerer ikke! 😀

  • Jeg er også bredskuldret, lige nu mere end sædvanligt pga fedt. 😀

    Nårh ja, og så har jeg selvfølgelig også strækmærker. Det siger sig selv… 😉

  • Jeg kan heller ikke blive brun. Jeg kan blive rød, og jeg kan få soleksem!

    Er i øvrigt vild med del to af din kommentar. Måske skulle jeg have tvunget alle folk til at skrive noget positivt om deres usikkerheder. DET havde være feel good!

  • SE, DET ER SÅDAN NOGLE FINGRE, JEG VIL HAVE!! Ha! Så kan du selv bestemme, hvordan du vil have det med det, men det er eddermame irriterende at have kæmpe pølsefingre, så man er nødt til altid at købe ringe i størrelse allerstørst!

    Og den med håret: I hear ya, sister! 😉

  • Det er sejt, hvis du kan elske dine fejl, men der skal også være plads til at vise sin usikkerheder frem. Ellers bliver virkeligheden helt forskruet.

  • Aaaarh, Stine, jeg er ikke helt sikker på, at den kvalificerer til at være topmave. 😉

    Nederen med læbestift, dog, det kan jeg godt forstå, at du er træt af…

    Jeg sveder også som en snu. Både når det er varmt og koldt, og jeg bevæger mig.. Øv.

  • Jeg er begyndt at få grå hår… O_o

    Jeg døjer også med overplukkede bryn-fænomenet. Hvorfor er man ikke blevet advaret om den slags i skolen??

  • Små hænder. Altså, det er sådan nogle, jeg ville ønske, jeg havde.

    Æblekinder er skønne! Jo større, desto bedre!! 😀

  • Vi bliver ved med at komme tilbage til det med sære fødder. Jeg tror efterhånden, det er noget, vi allesammen har.

    Altså, det der med røven… Det lyder da ikke som en dårlig ting! 😉

  • Åååh, så kan du gå i lige så høje sko, du orker! Altså, jeg er med på, det nok også er temmelig skod at være lav, men snyyyyyd!

  • Problemøjenbryn og -tænder, den er jeg med på! Min ene fortand er faktisk af porcelæn, fordi jeg var lidt overmodig på cykel som barn.

  • I teorien kan jeg godt forstå, at du er træt af din pigmentfejl på maven, men I gotta tell ya: Det lyder altså ret sejt! Ligesom de der katte, der har én farve pels i højre side af ansigtet og en anden i den anden. Sådan lidt Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Den ene side af dig er brun og eksotisk, den anden bleg og mystisk! 😀

  • Yup, kronisk bleg, den er jeg med på… Og lyse øjenbryn (dog ikke SÅ lyse) og smalle fødder…

    Og jeg synes faktisk, din kaffeplet lyder ret charmerende. Sådan helt ærligt! 🙂

  • Fantastisk indlæg.

    Jamen, så lad da gå, her er mine, udover den klassiske, jeg er fed & klam:
    – Jeg har hudorme i hele fjæset!
    – Jeg har store brede fødder med tendens til hård hud og knyster. (genetisk win, og somme tider svært og finde stiletter..)
    – Jeg har tykke håndled, generelt store knogler, der får mig til at føle mig meget maskulin.
    – Jeg har uproportionerede lægmuskler – som hej mit navn er Herkules!
    – Store bryster, der er begyndt at hænge lidt i min kamp mod fedtet – det er fandme ikke fair selvom man har sports BH nr. 1 og vil tabe sig, så skal patterne begynde og hænge, men ork, kan ringe til Linse, så kan de fikses.
    – Jeg har en lille pande, som gør jeg ikke kan få pandehår.
    – Generelt du ved fede lår, med appelsinhud lige meget hvor meget yoga, squat fucking toning jeg laver.
    – Jeg har strækmærker på the lovehandles fra da jeg begyndte på p-piller og tog 5-8kg inden for 2-3 måneder. fantastisk.
    Ork ja, stakkels mig, first world problems. 😉

  • Og nå ja, føler mig også ret deprimeret når den kompliment jeg har fået mest er: “Dine øjenbryn er så flotte..”.. jeg tror bare ikke de opvejer det hele!

  • Altså, hvis du nu læser alle de andre kommentarer, så vil du vide, at det bestemt ikke er en lille ting at have flotte øjenbryn! Del med andre! 😉

  • Jeg vil også være med 😀
    – Min venstre fod er en centimeter længere end den højre. SÅ besværligt at finde sko. Og så er de bare store (str 41). Og brede. Og irriterende.
    – Jeg har STORE strækmærker på knæene, hofterne og ryggen. Hvem fanden får strækmærker på ryggen?
    – Jeg har ujævn pigmentering på armene, hvilket gør, at jeg om sommeren altid ligner en der ikke kan finde ud af at fordele solcremen ordentligt.
    – Jeg har tykke arme. Jeg kan leve med mine brede hofter, topmaven og de lidt for store lår. Men armene. Jeg er totalt vinkemormor.
    – Jeg begyndte at blive gråhåret som 25-årig. Nu har jeg små kolonier af grå hår, der bare ikke vil farves, lige meget for hardcore hårfarve jeg bruger.
    – Jeg kan ikke blive brun på benene.
    – Jeg har VIRKELIG brede lægge. Tit kan jeg ikke engang passe støvler med ekstra bredde

    Men altså… Bortset fra det, så er jeg egentlig ret glad for mig selv :p

Der er lukket for kommentarer.