Jeg skal bare bede om for 42 kroners hverdagslykke, tak

Skrevet d. . Uploaded i tilfældigheder.

Tænker I ind imellem over, hvordan jeres barndoms-jeg ville have det med jeres voksen-jeg? Jeg kan huske som barn nogle gange at have kigget på visse voksne og tænkt: “Sådan der bliver jeg aldrig!” Og altså, selvom Lille-Miriam helt sikkert ville have optur over, at vi stadig ser Disney-film med stor fornøjelse, spiser ostehaps og har en kat, så er der helt sikkert punkter, hvor hun ville være skuffet. For voksne var så fucking kedelige dengang. Og sarte. Jeg var så træt af altid at blive tysset på og bedt om at gå udenfor, når jeg larmede og fyldte for meget, og nu er jeg uden tvivl blevet en sart voksen, der foretrækker, at højtråbende børn forlader rummet, fordi mine ører er vant til et markant lavere lydniveau.

Det giver selvfølgelig mening, at man lidt glemmer, hvordan det er at være barn i takt med, at man bliver voksen. Fordi man gør sig nogle erfaringer og får nogle andre perspektiver. Og så engang imellem bliver jeg alligevel ramt lige i maven af en virkelig intens genkendelighedsfølelse af, hvordan det var at være barn. Som den anden dag.

Jeg var i Aldi for at købe ind, og da jeg nærmede mig kassen for at rode spotvarerne igennem for interessante kups, bemærkede jeg en gruppe på syv børn, der stod med en bunke sodavand og knirkende hjerner for at få et regnestykke til at gå op. De blev ved med at sende folk foran dem i køen, fordi de skulle finde ud af, om de havde penge nok. Den var kneben, kan jeg afsløre. Men måske gik den lige? De var helt enormt søde, som de stod der, og hver smed i puljen, hvad de havde af mønter, så de kunne få en enkelt sodavand hver og sikkert sætte sig i solen et sted og nyde den sammen. Hvor har jeg selv været der et utal af gange. Talt 25-ører i håb om lige at have råd til et par Shake-tyggegummier. Eller en Spice Girls-slikkepind. Så få penge, der var så værdifulde dengang.

Og pludselig væltede den der følelse ind over mig. Følelsen af, at voksne altid har så mange penge, og de gider aldrig bruge dem på noget sjovt, og de er altid så fornuftige og siger “ikke i dag” og “du kan få en rugbrødsmad, hvis du er sulten”. Og jeg kiggede ned i min kurv, der ganske rigtigt indeholdt flåede tomater og broccoli, men også Kinder mælkesnitter, fordi det er en af hverdagens små glæder, og jeg er en voksen, der har råd til den slags. Og så blev jeg ramt af en spontant lyst til at dele ud af mine voksenprivilegier.

Det var nok dels at have set børnene diskutere deres finanser på den gode side af fem minutter, og dels at jeg var ret overbevist om, at de havde glemt at indregne pant i deres regnestykke, men allermest var det at kunne huske den der lykkelige overraskelse, det var, når man spurgte en voksen om fx en is, og de faktisk sagde ja. Så da mine varer begyndte at køre på båndet, hørte jeg mig selv sige: “Unger! Smid jeres ting op på båndet, så betaler jeg.” Jeg ved ikke, hvorfor jeg kaldte dem “unger”. Jeg tror, det er, fordi det er, hvad min mor plejede at kalde min søster og mig, og det er, hvad min søster kalder sine børn, og måske er det upassende at sige til børn, man ikke kender, men de var heldigvis mere optagede af betydningen af mine ord end mit ordvalg.

Først afslog de høfligt. “Ej, det behøver du altså ikke!”, men jeg kunne godt se, de nok lidt håbede på, at jeg holdt fast i mit tilbud. Så jeg gentog, at jeg gerne ville betale, og de hoppede næsten på stedet af begejstring. Det viste sig, at en af drengene havde fødselsdag, og det var det, der skulle sodavandsfejres. Jeg erklærede, at det så kunne være hans fødselsdagsgave og sendte dem af sted med deres sodavand, mens de stadig råbte tak på vej ud af butikken.

Jeg var så glad, da jeg gik derfra. Jeg tror, deres sodavand endte med at koste 42 kroner. Det er halvdelen af, hvad jeg giver for en drink i København en lørdag aften – på et billigt sted. 42 kroner, jeg sagtens kan undvære og ikke vil mangle. Og 42 kroner, der gav mig en følelse af at have givet syv børns dag et gevaldigt boost opad. Otte, hvis vi tæller Lille-Miriam med, for det er lige præcis sådan noget, hun ville have drømt om, vi ville gøre som voksen.

Hold kæft, hvor er det undervurderet lige at tage kontakt til sit indre barn engang imellem. Kæmpe anbefaling.

Related Posts:

Kommentarer (126)

  • Carina Marie

    Jeg bliver glad helt ind i maven af at læse det her. Kan 100 % genkalde mig den følelse man som barn fik, når man fik hjælp på den måde. Det var fantastisk.
    Du har virkelig givet nogle børn en god dag 😍

    • MiriamsBlok

      Præcis! Jeg var virkelig overrasket over, hvor tydeligt jeg kunne genkalde den følelse! Altid den vildeste optur! Ligesom når en lærer sagde ja til at droppe undervisningen og spille rundbold i stedet.

  • Line

    Jeg ELSKER din reflektion og din måde at skrive det på. Og jeg elsker at du gav de unger deres sodavand! Jeg havde og har gjort det samme! Mere af det og mere kontakt med det indre barn! 😍❤️

  • Marie

    Du er nu min nye yndlingsvoksen – og sikkert også “ungernes”🤩
    En handling, som er værd at efterligne ❤️

  • Ida

    Omg, Miriam altså 😭 mit mor-hjerte eksploderede lidt over dette indlæg – og helt sikkert også Lille-Ida indeni ❤️ Hvor er det fint skrevet – og hvor er det godt, at vi har dig til at minde os andre om den slags helt ægte gode gerninger, som nemt kan kopieres og sprede gode ringe i vandet landet over ❤️ Vil helt sikkert prøve at huske at gøre noget godt både for mine egne, men også andres børn, som mit eget indre barn også selv ville have elsket ❤️

    • MiriamsBlok

      Det var næsten helt film-agtigt, da kasseassistenten smilede og sagde, at det var sødt af mig. Bare good vibes hele vejen rundt. Det må jeg gøre noget mere!

  • Sascha

    Det er da virkelig noget af det sødeste, jeg længe har hørt om!! Sidder her og bliver helt glad på de børns vegne også ❤️ Godt spottet og sikke et overskud, tak for påmindelsen om, hvor lidt der skal til nogle gange både for dem, men også følelsen man selv står tilbage med 😊

  • Johanne

    Årh en dejlig fortælling. Jeg sidder og smiler varmt for mig selv og tænker at det vil jeg se om jeg høre efter engang. 😊

  • Heidi

    Hvor er du altså bare sød 😀 Du har jo reddet de børns dag. Jeg kan virkelig genkende det med gerne at ville være en sej voksen.

  • Birgitte

    Hvor fantastisk!! Det er garanteret noget, de altid vil huske! Og skønt at du faktisk var lige så glad som dem.

  • K. Stender

    God stil! Og de vil huske det altid og gøre noget tilsvarende engang i fremtiden for nogle andre som er i en kneben situation. Pass it forward princippet. Har mødt det og praktiserer det selv, når situationen opstår.

  • Betina

    Ej hvor er det en fin gestus 🥰🥳 er sikker på de børn husker dig som den seje voksen, når de bliver voksne og måske gør det samme for andre børn ❤️

    Min store pige og to veninder var på eget initiativ ude og samle skrald for nylig. Det så en kvinde og kvitterede med en skinnende 20’er til dem hver! Jeg kan love dig for at de tre piger var lykkelige da de fortalte om det 🥳

    Det er hverdagens helte, der giver børn sådan en glæde ❤️

  • Trine

    Ej sikke et fantastisk blogindlæg, og sikke et fantastisk overskud! Det er bare virkelig skønt at læse – hvor handlede du cool der ☺️☺️ Mega mange tommel -up! Og tak for at redde min dag med din beretning!

  • Maria

    Og så gik jeg på weekend med et smil, og jeg vil bestemt gøre dig kunsten efter, hvis jeg en dag står i en lignende situation ❤️

  • Mette

    Til voksen Miriam kommentere jeg på blokken, fordi det har du efterspurgt❤️. Til voksen og barne Miriam, jeg holder næsten altid øje med om børn der står ved kassen foran eller bagved mig har mønter nok, jeg har betalt et par gange de sidste småpenge de manglede, fordi det ville jeg selv have elsket!
    Jeg har også en enkelt gang eller to lagt ud for en voksen hvor mobile pay ikke virkede men dankortet virkede, det er sådan en lille ting der giver så meget glæde både hos modtager og giver!

  • Marie

    Som kommentarfeltet viser, har Lykke det med at vokse, når det deles. Jeg og mange andre sikkert, fik et lille sug i hjertet. Håber min lille datter møder mange voksne som dig ♥️

    • MiriamsBlok

      Jeg tror virkelig, det er en genkendelig følelse for mange af os. Nok lidt en universel børne-følelse.

  • K. Lemke

    Åh hvor kan jeg bare nikke genkende til den oplevelse som barn. Og dejligt med lidt refleksion over hvilken voksen man bliver. Tror alle vi glemmer engang imellem hvordan børneversionen af os selv havde ønsket vi skulle være. Dejligt indlæg. <3

  • Mie

    Hvor er det fantastisk 🥳 håber at nogen vil gøre det samme for mine børn, når de en dag står og tæller håndører for at kunne få en sodavand eller en is ❤️

  • Pernille

    Du spreder ringe i vandet. Nu får jeg lyst til at gøre det samme. Det vil jeg gøre så snart muligheden opstår. Tak for at dele denne fine situation ❤️

  • Brynne

    Jeg ved ikke om det er den alt for store fadøl, min efterhånden utrænede lever fik til maden eller eftervirkningerne af at have tudet til Bamse-filmen eller tanken om, at vi som voksne nogle gange formår at glæde børn ved at gøre sådan noget – men nu ligger jeg her og tuder af glæde over, hvor søde de børn og du er ❤️

  • Katrine

    Jaaaah det er Så fedt, at kunne gøre nogen gange!
    I sidste uge mente jeg, st jeg liiige kunne nå af pante inden afgang med tog, men det for blev knebent, så jeg stak en hjemløs mine to poser og sikke en Kæmpe Lykke det gjorde – jeg var helt uforberedt på det😍
    Hans store smil og hans udbrud “Eij det bliver bare verdens bedste dag idag” gjorde også min dag, så meget bedre🌸🍀☀️

  • Britta

    Det vil de kære børn aldrig glemme – ligesom du heller ikke vil glemme glæden over at have gjort deres dag særlig🥰 Verden trænger til flere gode gerninger, der får både giver og modtager til at glædes❤️

  • Ditte

    Så fedt! ♥️ Jeg kan helt sikkert genkende den glæde, de fik, da du gav dem sodavand. Den husker jeg klart fra engang, jeg holdt et lille loppemarked med en veninde og en tilfældig voksen gav 20 kr. for en hjemmelavet tegning, eller lignende. Det føltes som mange penge, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge til. Så glæden over den gestus at få sodavand til 42 kr., er så genkendelig selvom det er over 20 år siden, jeg oplevede det 😅

    Så tak for en fed påmindelse om de små glæder i livet!

    • MiriamsBlok

      Præcis! Jeg tror virkelig, det er en følelse, vi allesammen har haft. Fordi man var vant til ikke rigtigt at have penge, så var de håndører ekstra værdifulde!

  • Anette

    Din historie minder mig om en sommerlejr jeg var på som barn. Dengang jeg var så lille, at jeg endnu ikke vidste noget om penge og deres værdi. Jeg prøvede at købe en sodavand, som nok har kostet en 20er eller sådan noget, for den 25øre jeg havde tilbage… For der stod jo 25 på, så jeg havde da snildt råd, troede jeg. Det havde jeg jo så åbenlyst ikke, men der kom et af de større børn på lejren og gav mig, hvad jeg husker som den største håndfuld mønter, af sine egne lommepenge, så jeg kunne få råd til min sodavand. ❤️ Det er nok 25 år siden, men jeg bliver stadig så varm om hjertet, når jeg tænker tilbage på det. Kindness pays off 🙏

    • MiriamsBlok

      Årh, det er næsten endnu bedre, når det er andre børn, det kommer fra, for der har den slags penge bare lidt mere værdi!

  • Birgitte

    Absolut totalt helt og aldeles yndlings læsning i dag ♥️♥️♥️ Mit indre barn hopper op og ned, min konstante følelse af at vi burde blive bedre til at huske de små, men enorme, glæder her i livet fik lige et kæmpe hak opad! Du er simpelthen GOD! ♥️♥️♥️

  • Julie

    Jeg husker selv en tur i cirkus jeg skulle have candy floss. Jeg havde bestilt den og lagde pengene op også manglede der en 5!!! Den voksne sælger lod mig ikke gå ud af køen med mine penge, hun slammede sin voksne hånd ned på pengene og kiggede sådan bebrejdende på mig. Mit indre indre frys til is og jeg krummede tæer af skam over jeg manglede den 5,-.
    Så var der en redningsmand bag mig der ville betale det sidste. Jeg glemmer ham aldrig for dette 💕 takkede ham og løb til min plads i glædesrus 🥰 for hvor tit kan man lige få en frisk slynget candy floss.

    • MiriamsBlok

      Hvor dejligt, der var en hjælper – men også lidt træls at sælgeren var så stram. Der skal så lidt til at være venlig!

  • Tina

    Åhhh hvor skønt – lige nu fortryder jeg, at jeg ikke har gjort det – og håber at jeg snart møder nogle dejlige unger i Brugsen, som jeg kan gøre glade❤️

  • Gitte

    Amen, jeg bliver jo næsten helt rørt🥰. Det må føles helt magisk og eventyrsagtig for de børn- tænk hvis man selv havde mødt en voksne som dig, den dag i barndommen hvor man stod med venner og overvejede om man havde råd til det slik, som bare ville fuldende dagen🙂….. tak for at dele den historie, som også sendte mig fluks tilbage til barndommens land!

  • Netha

    Jeg er kæmpe fan 🎉👏
    Hjemme hos os har vi Jahdage (med et par spilleregler) og alene dage, for netop at give børnene denne følelse engang imellem…. Og de elsker det.

    De beder om at må spise på værelset, eller være længe oppe og spille. Simple ting der faktisk ikke kræver andet af mig end et simpelt “Ja”.

    Den mellemste havde et ønske om at være oppe til det var nat, og spille PlayStation. Det fik han lov til, og her et år efter snakker han stadig om “Dengang han fik lov til at være oppe til klokken 2 og spille”

    Livet er bare sjovere med ja-hatten på 💚

    • MiriamsBlok

      Jeg har selvfølgelig også fuld forståelse for, at der er en grund til, at der er regler, men som du siger – et ja engang imellem kan gøre kæmpe indtryk!

  • Line

    Det sødeste jeg har læst hele dagen! Og en fødselsdagsgave der sikkert vil blive husket længere end plasticlegetøjet.

  • Line

    Jeg sidder nok og småtuder lidt nu – Glædestårer, vel og mærke. Det var simpelthent så sød en historie, og dem rammer lige lidt ekstra på en uge, hvor alt andet har været lidt tungt. Tak fordi du delte, og tak fordi du er så herlig en person generelt ♥️

  • Maria

    Noget af det jeg elsker mest ved at være blevet voksen, er at have råd til at gøre den slags! Så få penge for os – så stor luksus for dem. Det er bare den bedste form for win-win 😀

Der er lukket for kommentarer.