Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Comments (14)

  • Kære mor, det bliver bedre. Dine følelser er normale, jeg kender dem i hvert fald fra mig selv, og du skal nok finde hjem til dig selv igen i fremtiden <3

  • Kære mor der ikke kan kende sig selv
    Jeg har haft det præcis ligesom dig og føler så meget med dig. Det der hjalp for mig var at se mine veninder mere (uden barn og udenfor eget hjem), begynde at høre det musik jeg plejede at kunne lide, gå i tøj der ikke altid er “mor venligt”, høre lydbøger og generelt skrue op for egen omsorgen. Jeg blev så også skilt så har selvfølgelig en del mere tid til mig selv, når mit barn er hos sin far. Håber du kommer igennem den svære periode (uden at skulle skilles) <3

    • Puh – sad og fik netop dén tanke. Hvis ikke der er plads til at være sig selv, så er der måske heller ikke en far, der tager ansvar? Sådan var det for mig. Ti år og to børn senere blev jeg skilt. Skilsmisse generelt kan ikke anbefales, men jeg har fået mig selv tilbage. Det var jo aldrig børnene, der sagde, jeg ikke måtte være sjov / bruge penge på fedt tøj / gå ud med veninderne / …

  • Hende med den døde hud skulle prøve peelende fodmaske. Så falder huden på fusserne af, og man kan sidde og pille stykkerne. 10/10 stjerner for klam underholdning. 50kr i normal

  • Kære Mor

    Jeg har selv været der og det er så hårdt. Især fordi faren ikke var god til at prioritere andet end ham selv. Jeg endte med at blive skilt og så sætte grundige grænser fremover. Du gør det godt nok, også når det hele er 100% perfekt.

  • Kære mor,
    Jeg kender præcis den følelse. Selv med en far, der tager masser af ansvar og med glæde vil give plads til mig. Det er ikke kun det fysiske arbejde, der æder én – for mig er det i højere grad en mental tilstand, som opsluger og lammer, til man næsten ikke kan se eller mærke sig selv. Du er stadig derinde og kommer stille og roligt tilbage, I promise. Hæng i og hold ud! <3

    • Samme her! Far er total på (nogle gange mere end mig, føler jeg). Men det mentale æder mig. Som en konstant summen i baggrunden – en underliggende melodi der i perioder larmer mere end andre. Men det bliver virkelig bedre. Tiden hjælper. Og så at læse at andre har det på samme måde. Når man ikke er alene, er det lidt nemmere – at være i og acceptere, at det er en fase, og this too shall pass.

  • Er så lykkelig for, at jeg fravalgte børn. Det var lige præcis af de årsager, som moderrollen så tydeligt er plaget af, at jeg fravalgte det. Jo, jo, kærlighed and that jazz, men alt for meget arbejde og alt for stort et overgreb på ens frihed og personlighed.

    • som mor til 3 drenge , den ældste 5 år med tvillinge småbrødre der kun er 15 mdr. yngre

      har jeg haft arbejde nok …jeg gik også fra faren, da jeg grundet ham næsten mistede mig selv! og jeg kan ikke leve uden at være mig! og det har jeg altid holdt på!
      men mine børn er min allerstørste gave her i livet, de gør mig hel! De er min største styrke.. hvad jeg ikke har klaret og kæmpet mig igennem for dem og for at de skulle have et godt liv, det ville jeg aldrig være foruden! 🙂

      jeg har fuld respekt for at du ikke ønsker børn 🙂 det er vigtigt og tage det rigtige valg for en selv!
      men syntes det er ærgeligt at se på moder rollen som meget plaget og nærmest negativ/medlidende stadie af livet…. jeg kunne ikke finde en smukkere rejse end den mine børn giver mig <3

      • Jeg tror måske, du misforstår Anonym her. Det er jo ingen hemmelighed, at det er pissehårdt at være mor. Men som du skriver, derfor synes du stadig, det er det mest fantastiske i verden. Fordi du ønsker det og nyder det, det giver dig. Derfor er det også det hårde værd. Men hvis man oplever, at den givende del af det af at være mor ikke appellerer til en, så er det jo et regnestykke, der ikke går op. For mig ville det også være negativt at blive mor. Det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan sætte pris på, hvor mange andre der elsker det højere end noget andet. Man kan godt se moderrollen som noget negativt for en selv uden det nødvendigvis oversættes til, at det er negativt for alle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.