Jamen så lad os snakke lidt om Bridgerton

(Det siger måske sig selv, men spoiler alert!)

Hver gang Netflix lancerer en større satsning, råspiller de altid traileren i toppen af ens skærm. Da de begyndte at pushe Bridgerton, vidste jeg med det samme, at det var noget, jeg var nødt til at se. En kombination af Gossip Girl og Jane Austen, man kan dårligt finde en bedre målgruppe end mig. Især når Shonda Rhimes oven i købet har været inde over.

Der er mange ting i serien, jeg er virkelig vild med. Det alternative univers, hvor kongen i sin tid forelskede sig i en brun kvinde, og der derfor er hudfarvediversitet i alt fra tjenestefolk til adelige, er en lille genistreg i sig selv. Jeg er også tosset med, at man har inkorporeret moderne musik på oldschool maner, så der til bals bliver danset til Billie Eilish og Shawn Mendes i violinform. Alt i alt er setuppet velkendt, men samtidig originalt.

Jeg tvang mig selv til ikke at sluge den på en dag. I starten var jeg svært begejstret. Okay okay, det primære plot var ikke just originalt, vel. Vi har hørt historien om den håbløst romantiske ingenue og den flotte, men forfærdeligt kyniske mand, der forelsker sig hovedkulds i hinanden, men er så forskellige (og så elendige til at kommunikere), at de beslutter sig for, at det aldrig kan blive til noget. Vi ved også godt, at de alligevel ender med at leve lykkeligt til deres dages ende. Det er en kliché, men det er også god underholdning, og selvom jeg i teorien har det lidt stramt med Byronic heroes, så udviklede jeg alligevel temmelig hurtigt et crush på Regé-Jean Page, aka the Duke of Hastings, på præcis samme måde som det i sin tid skete med Mr. Darcy.

Svært tilfreds var jeg også med de forskellige underplots, især Eloise og Penelope og deres respektive story lines var i min optik lyspunkter i serien. Dem vil jeg gerne se endnu mere til.

Én ting i særdeleshed gjorde mig dog støt hidsigere, som afsnittene skred frem. Sexscenerne mellem Simon og Daphne. Til sidst begyndte jeg simpelthen at spole over dem. Jeg orkede ikke mere påtaget sexethed, der udelukkende bestod af vidt åbne øjne og ditto munde, der skulle signalere en form for ustyrligt begær. Ja ja, I er nøgne og lækre, nu har vi set det. For mig trak de alenlange sex-seancer niveauet ned og gav mig kraftige associationer til masseproduceret husmoderporno á la Fifty Shades of Grey. Jeg er ikke anti-sex på nogen måde, og igen synes jeg egentlig i teorien, det er en fin måde at modernisere en regency era-serie, men det funkede bare ikke for mig.

Slutningen forvirrede mig. Hele serien igennem sad jeg med en følelse af, at det her ikke var en miniserie. Der måtte unægteligt komme mere. Dels er serien baseret på en alenlang bogserie, og dels er der så meget kød på den og tydeligvis postet så mange penge i produktionen, at det ville være skørt ikke at give os flere sæsoner. Og Google fortæller mig da også, at sæson to (om end Corona-forsinket) er på tegnebrættet. Så hvorfor den næsten irriterende sukkersøde slutning for Simon og Daphne, der burde ligge et godt stykke ude i fremtiden? Hvorfor afsløre hvem Mrs. Whistledown er? Måske ud fra den tanke, at historien skulle være ordentligt afsluttet, hvis serien nu ikke blev fornyet, men jeg synes, det var en skam. For en gangs skyld ville jeg ønske, de trukket handlingen lidt mere i langdrag.

Selvom jeg kom til at lyde meget Thomas Treo-agtig i anden del af indlægget, så er jeg overordnet set virkelig glad for Bridgerton. Konceptet spiller. Det gør det bare. Jeg var godt underholdt hele vejen igennem, og så er det bare noget helt andet end rigtig meget andet på markedet lige nu. Jeg vil glæde mig, til vi engang får en sæson mere – overdrevet sex-simulation und alles.

Kommentarer (39)

  • Jeg håber på, at sæson to bliver med andre “hovedrolleindehavere”, og på den måde kan afslutningen på sæson et give mening. Håber!

  • Jeg har researchet lidt (og kun lidt) på bogserien, som serien er baseret på, og efter titlerne at dømme har de forskellige historier med forskellige hovedpersoner som fokus. Den næste bog hedder noget i retningen af “The viscount who loved me”, så vidt jeg husker, og må således handle om Daphnes lidt ærgerlige storebror. I det tilfælde er jeg ikke sikker på, at det er noget for mig. Jeg håber på noget mere Duke of Hastings 🔥

    • Han var en af de eneste karakterer, jeg virkelig ikke brød mig om! Men man kan jo håbe, han ændrer sig…

      • Bog 2 handler om Anthony og i den er han virkelig skøn. Personligt hader jeg Benedict. I hans bog (#3) er han simpelthen et gigantisk agressivt, manipulerende røvhul. Jeg er spændt på, om de kan få ham gjort mere sympatisk ellers bliver det en hård sæson at komme igennem.

        Men som andre har skrevet; hver bog har sin hovedperson og fokus. Daphne er nr 1 og så er det i nævnte rækkefølge; Anthony, Benedict, Penelope og så Eloise (og så har jeg ikke har længere). Og hver bog afslutter også hver persons ret meget. Endda med epilog om deres liv 15-20 år ude i tiden. Så mit gæt er, at sæson 2 kommer til at have voldsomt fokus på Anthony.

        • Jeg har svært ved at forestille mig, at de ville afslutte personerne på samme måde i serien. Daphne og især Simon er jo kæmpe hits i den her sæson, så man ville jo skuffe alle deres fans ved at droppe dem igen i næste sæson. Jeg vil umiddelbart tænke, det nok er et punkt, hvor serie og bøger kommer til at afvige noget, men jeg ved det selvfølgelig ikke. 😀

          • De optræder også i de andre bøger. Fx. er der en ret sjov selskabsleg, hvor næsten alle Bridgerton-søskende (+ Simon) spiller og driller Anthony og en potentiel loveinterest.
            Mit gæt er, at serien skifter fokus i forhold til, hvem det nu er, der leder efter ægtefælle, men at vi løbende får de andre flettet ind og er medspillere i historien. Fx fylder Eloise ret meget i bogen, der ellers har Colin som “hovedrolle”. Så jeg tror, at serieskaberne får den vinklet på den måde. De kommer ikke til at forsvinde helt. Men fokus skifter.

  • Var også grebet af den med det samme. Og synes tidsbilledet m pigers dyd og værdi var virkeligt godt skildret.

    Er begyndt på bogen på Mofibo på engelsk. Den er lidt anderledes, så sjovt og varieret og selvfølgelig meget mere med.
    Har hørt at der er 8 bøger, en om hver barn (A-H) og næste er storebror Anthony.

    • Har nu læst 7 kapitler og jeg synes tvserien VIRKELIG har formået at tage det bedste fra plottet og fyre afsted. Hold k… hvor er der meget he said, she said og næsten ingen Whistledown i bogen. Og Penelope er kun nævnt kort (den buttede lillesøster) og tror ikke Eloise er omtalt endnu. Håber sgu den opper sig snart. Hatten af for Netflixs fortolkning.

  • Der skulle gerne komme 7 sæsoner, en for hvert Bridgerton barn, så Daphne er “færdig” næste gang er det vist familiens overhoved Anthony vi skal følge..

    Tog dog 2 dage om at sluge serien🤣

  • Ifht slutningen: I bogserien er der 8 bøger, som hver især har en af brigdeton børnene som hovedperson – måske serien har planer om samme? 🙂

    • Det giver mening! Men jeg føler stadig, flere af Daphnes søskende havde en markant rolle i den her sæson, så det ville vel næsten være mærkeligt, hvis det ikke også var tilfældet i de andre? Forstået på den måde, at de vel ikke skriver Daphne og Simon ud nu, og de sagtens kunne have fået deres lykkelige slutning i en kommende sæson i stedet.

  • “Fun” fact har historikere diskuteret hvorvidt den ægte dronning Charlotte faktisk havde afrikanske rødder. Omend det ikke er bevist, er det noget der er blevet bredt diskuteret. Så seriens skabere er ikke helt originale i deres idé om dronningen 🙂

    P.s. jeg slugte den også råt!

  • Jeg har lige læst en artikel, der fortæller, at hver bog i serien (8, som jeg ikke har læst) følger hver søskendes (i Daphnes familie) kærlighedshistorie. Jeg tror, det er derfor, deres historie blev afsluttet. Næste sæson; Ny søskende der skal finde truuuue låååve!
    Måske… jeg ved det ikke…

  • Men havde vi alligevel ikke allesammen gennemskuet hvem Whistledown er?!

    Jeg elsker også musikken – mon soundtracket kan findes på Spotify 🤔

    • Jo, jeg synes, der var godt med hints. Men der plejer jo at være red herrings ud over det hele, når man skal gætte sådan en person, så jeg havde regnet med, de på forskellige tidspunkter ville pege på forskellige personer i løbet af de kommende sæsoner.

    • Men det er sjovt, at Netflix afslører hende allerede. Jeg er ved at læse bog 4 (der har Colin som fokus), og der ved man det stadig ikke som læser. Bog 4 handler nemlig i den grad om, HVEM Miss Whitsledown muligvis er, fordi Lady Danbury (Simons tante) udlodder en kæmpe dusør til den, der kan komme med afgørende beviser på hendes identitet. Så Netflix må have en eller anden genial tanke omkring det hele, siden de allerede afslører det i sæson 1.

  • Whistledown bliver afsløret, fordi seriens skabere var klar over, at de der havde læst bøgerne jo alligevel vidste hvem det var.

    • Det er da ikke en god grund? 😀 Det er hverken første eller sidste gang, en serie er baseret på en række bøger, men størstedelen af seerne har jo ikke læst bøgerne.

  • Der er ni bøger i serien ☺️ Der udkom en niende i 2016.

    Jeg har slugt 4 af bøgerne indtil videre og er lige gået i gang med den 5. Der er så meget mere kemi mellem hovedpersonerne i bøgerne, at jeg allerede er blevet træt af tv-serien efter et afsnit.

    Ift at mixe det historiske med det moderne er jeg en stor tilhænger af Reign om den skotske dronning Mary.
    Jeg synes det rammer helt forkert her, når det er bygget på en (virkelig god) bogserie

    • Man skal nok bare aldrig sætte næsen op efter samme oplevelse som bogen, når de bliver til en film/serie. Det er to så vidt forskellige medier, og der vil stort set altid blive lavet markante ændringer alt efter, hvad skaberne mener, vil fungere på skærmen. 😀

      • Det hjælper sikkert heller ikke at jeg læste de to første bøger og dagen efter satte det første afsnit på 😅
        Det kan være jeg skal læse resten af bøgerne, give det nogle måneder og så prøve tv-serien igen, for jeg vil virkelig gerne kunne lide serien

        • Jeg har det lige modsat; jeg stoppede med at se Reign, fordi jeg simpelthen ikke kunne holde moden i serien ud (dét og så det dårlige skuespil). Og jeg elsker ellers både Skotland og historiske serier. Men jeg havde lyst til at kradse mine øjne ud til sidst.

          I Bridgerton er det lidt mere nedtonet og det går for det meste kun lige til grænsen. Det forstyrrer ikke resten af serien, som det gør i Reign.

  • Jeg er helt enig i alt du skriver – på nær dét med sexscenerne. Det gjorde hele serien meget bedre efter min mening 😅

  • Jeg kan følge dig i det meste og så også hele sæsonen på to eller tre dage. Men samtidig syntes jeg, den var SÅ DÅRLIG 😂😂 Altså tåkrummende dårlig på sådan en lidt plat over-the-top-måde. Men jeg skal selvfølgelig se resten 😂

    • Min umiddelbare tanke er, at det er en bevidst stil, de er gået efter. Altså, at den bevidst er lidt parodi-agtig i udtrykket uden at gå planken ud. Det er en af de ting, jeg er vild med! 😀

  • Hvis serien følger bøgerne, kommer de øvrige søskende også til at være med – men i højere grad som biroller end hovedpersoner. Det bliver spændende at se. Bøgerne strækker sig også over en lang årrække, da den følger alle 8 Bridgertons søskende – så i den sidste er yngste lillebror en voksen mand. Dermed må de jo skulle skifte hovedpersonerne ud undervejs – i hvert fald de yngste af dem. Men spændende at se, hvordan de løser den del.
    Jeg var godt tilfreds med første sæson og glæder mig allerede til den næste ❤️

  • Jeg har simpelthen hørt bøgerne på lydbog efter. Lad mig sige det sådan: jeg spolede over sexscenerne i serien. Jeg spolede endnu mere i bøgerne. Er enig med dig. Det skal have en pointe og fremdrift i historien, og ikke vare så lang tid, at man overvejer om de i virkeligheden gerne ville lave porno.

    Men når det er sagt, så er jeg totalt forelsket i resten. Den banale historie, de smukke mennesker og så det der Jane Austen univers. Jeg sluger det råt. Selvom jeg stadig elsker Jane Austen højere – for der er ingen over og ingen ved siden af i min optik.

    • Jeg får lidt fornemmelsen af, at både bøger og serie i bund og grund er en glorificeret lægeroman. Plottet er jo også temmelig kliché, produktionen er bare meget gennemført. Men lidt mindre sex ville jeg ikke klage over. (Sætninger, jeg aldrig troede, jeg skulle skrive! 😀 )

  • Jeg er så enig i alt det du skriver! Har nu kastet mig over bogserien (er 1/3 igennem første bog) og både Daphne og Anthony er heldigvis også mindre irriterende i dem, så jeg glæder mig til at være igennem første bog, så jeg kan se, hvordan det udvikler sig med de andre søskende.
    Læser den forresten på engelsk på Bookmate.

  • Modsat dig, var jeg ret begejstret for, at de sluttede serien/sæsonen af med forsoning, opklaring af Mrs. whistleton etc. Det sker ellers aldrig i nogle serier 🙈 Det var helt befriende faktisk!

    • For mig var det lidt det bærende mysterie i hele serien, og nu er det der jo så ikke mere. Så må de finde noget andet at spille på. 😀

  • Er så RØRENDE enig i hele din anmeldelse! Har haft ALLE de følelser du beskriver. Det gik lidt for nemt med at “overtale” Simon til at få børn alligevel. Men jeg havde googlet bøgerne og regnet lidt ud, at de næste sæsoner ville have mere fokus på andre karakterer. Jeg var ligesom dig rigtig godt underholdt og skal helt sikkert se næste sæson.

Der er lukket for kommentarer.