Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 8

9 fun facts om Herbert i anledningen af hans 2-års fødselsdag

– Han kan godt lide at gemme sit legetøj, men han har en tendens til at glemme hvor og bliver derefter meget begejstret, når det dukker op igen efter flere uger eller sågar måneder.

– Den anden dag miavede han højlydt on/off i en halv time (normalt miaver han ikke, han miv’er  kun), og jeg blev legit bange for, at der var noget alvorligt galt med ham. Det viste sig, at han havde hikke og var meget sur over det.

– Han sover ofte i sengen ved siden af mig, hvilket er hyggeligt, men også lidt besværligt, for han sover gerne på tværs og fylder derfor faktisk mere end det gennemsnitlige menneske.

– Jeg kan ikke få lov til at spise is i fred. Nogensinde.

– De af jer, der følger med på Instagram, ved, at han er blevet håbløst forelsket i “Bliss” af Peter Carey. Altså en bog. Han sover på den, leger med den og bliver meget utilfreds, hvis jeg prøver at tage den fra ham.

– Nogle gange går jeg ud på badeværelset, og så sidder han bare nede i badekarret og stirrer på mig.

– Om morgenen ligger jeg altid i min seng og tjekker et par ting på computeren, før jeg rigtigt står op. Her er det en fast tradition, at Herbert lægger sig på min højre arm og kræver nus, nu hvor han har været foruden en hel nat. Hvis jeg ignorerer ham, aer han mig i ansigtet med sin pote, indtil jeg reagerer.

– Han kan virkelig godt lide at fange fluer. Han er også exceptionelt dårlig til det.

– Når jeg laver mad, ynder han at lægge sig splat midt på gulvet i mit relativt lille køkken og så råbe ad mig, når jeg er ved at komme til at træde på ham.

Kommentarer (13)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.