Mandag på en mandag

Det gik lige sent nok op for mig, at jeg har lidt mindre tid til rådighed de kommende dage, end jeg lige havde troet. I morgen afholder jeg sammen med mit agentur et biografevent og kommer til at tilbringe det meste af dagen med at gøre klar. I overmorgen tager jeg til Jylland, fordi jeg fra torsdag til lørdag er blevet inviteret til Flensborg (af Flensborg!) med min mor. Så der var lige pludselig mange ting, der skulle mases ind i dag, hvilket er helt fint, for jeg havde ingen planer udover det sædvanlige alligevel.

Men så gik jeg i seng i går og formåede at få lige knap en times søvn, da jeg vågnede igen, fordi min mave gjorde ondt. Sådan rigtig ondt. Helt ærligt, det er 2020, hvorfor findes der ikke et eller anden analytisk program, der kan fortælle en, hvorfor man har ondt, og hvor længe man kan forvente, det fortsætter? “Din mave har svært ved at fordøje karryen i den der indiske mad, du fik tidligere. Vi er lige ved at genstarte, det kommer til at være lidt ubehageligt, men du burde være ovenpå igen om tre timer.” Kæft, det ville være smart! Men altså, jeg stod op og spiste alle smertestillende, jeg kunne komme i nærheden af (på ansvarlig vis, bevares), men det lod ikke rigtigt til at rokke ved noget. Jeg eksperimenterede med at vride min krop i alle mulige mærkelige stillinger, indtil jeg fandt en, der var nogenlunde udholdelig. Uheldigvis viste den stilling sig at være den, der der i yoga-regi kaldes “downward facing dog”, og jeg kan afsløre, at det ikke er en stilling, der just lægger an til at falde i søvn igen. Så jeg var vågen og udstrakt og hadede hele verden frem til lidt efter fem, hvor mine smerter – hvad end de var – besluttede sig for at gå hjem igen.

De siger måske sig selv, men jeg var ikke ligefrem frisk, da det blev morgen (eller senere morgen måske snarere), og Herbert begyndte at tjatte mig i hovedet, fordi han mente, det var stå-op-tid. Og jeg var ikke super tændt på at skulle begynde at krydse ting af på min alenlange to-do-liste. Mine mavemuskler opfører sig desuden, som om de under nattens udskejelser fik løbet sig en maraton og vil helst ikke have, jeg bevæger mig alt for drastisk.

Så i dag har været lidt en zombie-dag, hvor jeg har forsøgt at lave mest muligt med mindst muligt indsats. Jeg har ikke været i bad eller taget tøj på, jeg ville kunne gå uden for en dør i. Omkring kl. 15 prøvede jeg at tage en lur, men jeg fik lidt stress over alt det, jeg skulle nå, så jeg stod op igen. Nu har jeg sløjfet de ting, jeg skulle, der med lidt god vilje godt kan vente, til jeg kommer hjem igen på søndag, og jeg har store planer om at wolte mig noget aftensmad. I skrivende stund mangler jeg stadig at besvare otte emails, skrive to indlæg (udover det her), betale skat og pakke kuffert. Foruden at lægge vasketøj sammen, men jeg nøjes nok med det, der skal ned i kufferten, det andet hænger der vel endnu, når jeg kommer hjem.

Men når den her mandags-mandag er slut, så kommer resten af ugen, og den ser jeg overmåde meget frem til. Jeg håber, din mandag har været bedre end min! 😀