Jeg er jo Bridget Jones #416

1. Kender I det, når man går i bad med makeup for ligesom at fjerne den der og slå to fluer med ét smæk? Det gjorde jeg, og så gik jeg i Netto, og det var først, da jeg så kasseassistentens forskrækkede ansigtsudtryk, det gik op for mig, at alt mascaraen altså ikke var kommet af, og jeg var gået ufrivilligt goth.

2. Det havde måske ikke været så slemt, hvis det ikke var, fordi jeg få dage forinden havde lavet ca. samme stunt bare med det her alternative læbestiftlook, fordi jeg ikke lige havde tænkt over, at den læbestift holder for godt til at kunne fjernes med micellar-water.

3. På vej til USA Travel Show i mandags opdagede jeg halvvejs mod stationen, at jeg havde glemt mine visitkort, så jeg måtte stæse tilbage efter dem. Bortset fra at de ikke var på den hylde, jeg har opbevaret dem de sidste tre år. Fuck. Endte med at splitte hele min lejlighed ad i et forsøg på at finde dem, men ak, det lykkedes mig ikke.

4. …Det lykkedes mig til gengæld af smide mine nøgler væk i kaosset, og jeg var nødt til at forlade hytten med mine ekstranøgler.

5. Da jeg endelig kom ud af døren igen, var jeg så forsinket, at jeg på det nærmeste powerwalkede hele vejen til Amager i en sådan grad, at mine lårmusker var ømme to dage efter.

6. Og fordi det åbenbart er ugen, hvor jeg gentager mine egne dumheder, så skal jeg til Tyskland i næste uge og brugte derfor dagen i dag på igen at splitte min lejlighed ad, fordi min pas ikke var på sin plads. Til sidst fandt jeg det så selvfølgelig lige netop på sin plads bare gemt væk bag noget andet.

7.  Jeg har skullet ringe til min læge i en uge nu. Der er telefontid til kl. 13, og jeg kommer konsekvent i tanke om det kl. 13.02.

8. Åbnede køleskabsdøren og havde på en eller anden måde fejlkalkuleret, hvor min fod ville befinde sig, hvorfor jeg smadrede lågen direkte ind i min storetå. Væsentligt hårdere end jeg troede, man kunne med en køleskabslåge, i øvrigt.

9. Det gør svineondt, og jeg kan se en ret stor flænge i neglen, men gudskelov var jeg up to date på min pedicure, så jeg kan ikke se hele omfanget af skaden.

10. Sad ude i mit badekar og hyggede mig, som jeg har for vane, da Herbert kom ud og legit stjal mit håndklæde fra holderen. Jeg kan ikke nå derhen fra den position, så jeg kunne bare råbe efter en skideligeglad kat, mens han slæbte håndklædet med ind i stuen og lagde sig triumferende på det. Fuck, hvor er han dårligt opdraget.

Kommentarer (15)

  • 8. – Har lavet samme nummer i en brandert, opdagede først der var noget galt da blodet dryppede ned på gulvet ??‍♀️ Få dage efter røg neglen af ??‍♀️?

    • Jeg bruger altid en ansigtsolie, så går det fint. Havde bare ikke lige tænkt over det i situationen. 😀

  • Den med lægen er jeg prof til. Er virkelig glad for man kan skrive til min, samt bestille tid osv.
    Av for helved med tåen. Håber it’s a one time thing. Ofte når jeg har slået den en gang så laver jeg det nummer flere gange i løbet af ugen.

  • Herbert din lille lort <3 Er vild med ham – er desværre allergisk over for kat, ellers havde jeg tyvstjålet ham. Har selv haft en Britte – cremefarvet, meget smuk og kæmpetyk og lækker.

    Har en gang klappet en køkkenskuffe så hårdt ind over en tommelfingernegl, at neglen var sort i flere måneder. Der skulle pænt meget neglelak til at skjule sådan en klammert.

      • De er overmåde lækre <3 Men efter han døde (kæmpe tudesmiley) gik der forholdsvis kort tid, hvorefter mine øjne ikke kløede længere, min næse løb ikke længere, min vejrtrækning blev noget bedre og jeg gik til lægen for at blive allergi testet. Allergisk overfor kat, hest, græs, birk, nødder (det er virkelig træls) og lidt andre ting.
        Da jeg heldigvis ikke er allergisk overfor hund, gik vi med en Boston Terrier, der ligner Briter meget i væremåde. Anmassende, bestemmende, selvrådende, madglade og enormt kærlige <3 Mors lille møfferøv <3

Der er lukket for kommentarer.