Prætentiøs selvfedhed á la start-tyverne

Skrevet d. . Uploaded i fuck,mad,sjovhed.

2008-Miriam med jævnt skinny øjenbryn.

Jeg plejede at gå og fryde mig over, at internettet stadig var en spæd opfindelse, da jeg var teenager, så alle mine pinligheder ikke blev dokumenteret og for evigt ville kunne googles frem, hvis man havde bare den mindste snilde på det område. Og så fik jeg den app, der hedder “Timehop”, som hver dag viser mig alle de ting, jeg digitalt har foretaget mig dags dato de sidste mange år.

Jesus. Man behøver ikke være teenager for at være pinlig.

Det værste er uden tvivl Facebook-statusserne. Jeg havde vitterligt glemt, at der var et tidspunkt, hvor Facebook var så populært, at vi gerne hver dag, nogle gange flere gange om dagen, skrev ud i cyberspace, hvad vi foretog os.

“Miriam glæder sig til at skulle i biografen i aften!”

“Miriam spiser friske ærter og tryller i sit køkken.”

“Miriam kan på ingen måde forestille sig, hvor cringe det bliver at læse de her statusser om fem år.”

Men de der sådan lidt ligegyldige statusser er på ingen måde de værste. Det forekommer mig i dag meget tydeligt, at min fornemmeste opgave, når jeg forfattede statusser, var at fremstå så prætentiøs som menneskeligt muligt. Sådan lidt: Se, hvor klog/vigtig/artsy/sjov jeg er. Åh, men jeg følte mig så interessant, når jeg delte noget let obskurt som den største selvfølge i verden. Det handlede meget om mode. Og litteratur. Og madlavning. Og jeg satte en ære i at bruge komplicerede mangestavelsesord, som jeg sandsynligvis kun selv lige havde lært betydningen af.

De allerværste statusser er imidlertid suverænt de universitetsrelaterede. I dag for præcis otte år siden skrev jeg fx: “Miriam hader KUA og deres åndssvage pensum-system. Jeg går tilbage til, hvad jeg har lært: MLA og JSTOR. De har aldrig svigtet mig før.” Har man nogensinde gået på en form for universitet, er både MLA og JSTOR nok hverdagskost på den her tid af året, men hvis man har været heldig nok at slippe på den front, så kan det godt lyde lidt fancy at slynge om sig med den slags termer… Eller, det var i hvert fald, hvad jeg bildte mig selv ind. For 11 år siden var jeg endnu værre og skrev sågar på engelsk. “Miriam is done with semantics! (Oh, and totally ignoring Globalization).” Til mit forsvar var det vist mit allerførste semester, og jeg overkompenserede nok lidt for at dække over følelsen af impostor syndrom. Men shit, venner. Jeg har udviklet en semipermanent bule af at banke hovedet ind i væggen i pinlighed over min egen selvfedhed.

Overordnet set elsker jeg ellers Timehop. Den viser mig minder fra fester og rejser og rare hverdagsøjeblikke, og så er lige præcis min Timehop selvfølgelig aldeles proppet med Frank, og det er fantastisk dejligt, også når det er en smule sørgmodigt. Så jeg bruger app’en med glæde hver eneste dag, jeg husker det. Men helt ærligt, hvis jeg kunne undgå at blive konfronteret mere med Miriam i start-tyverne, så tror jeg, det ville være bedst for os begge to. 😀

Related Posts:

Kommentarer (19)

  • Louise

    Det er lidt som da jeg i går fandt en stak Diddl dagbøger i en bedroller langt inde under min seng.. Overvej lige hvor mange pinligheder de indeholder!

  • Kiki

    Jeg har gået på KUA i fem år, men føler lidt jeg er gået glip af MLA og JSTOR – hvad fanden er det? ?

    • MiriamsBlok

      Det var også noget, jeg lærte på AU, så det er måske der, den ligger! Men MLA er en måde at sætte sin opgave op på og JSTOR er en database med masser af relevant litteratur. 😀

      • Kiki

        Når nu du siger det, så lyder det alligevel bekendt – tror faktisk jeg også brugte det, da jeg læste engelsk i Amsterdam. Har sikkert bare lykkeligt fortrængt det ?

  • Monica

    Har gået på uni i snart fire år, ca tre af disse på KUA, og jeg ved alligevel ikke hvad MLA og JSTOR er ? Er jeg gået glip af noget vigtigt?

  • Eva

    Jeg elsker, at du i slutningen af afsnittet om JSTOR og MLA (som jeg ikke aner, hvad er) og dertil hørende kommentar om overkompensering, smider et yderst fancy ord ind (som jeg heller ikke aner, hvad er eller betyder). Proving a point? ?

    Derudover ; jeg har ligeledes et had/kærlighedsforhold til timehop – og jeg var teenager, da Facebook blev stort! ???

    • MiriamsBlok

      Impostor syndrom? I så fald er det nok, fordi det skal siges på engelsk, før det giver mening! 😀

  • Monica

    Jeg stoppede ret hurtig med, at bruge timehop. Det var simplehed for pinligt, at kigge på teenager udgaven, af mig selv, til at jeg kunne holde det ud ?

  • Josefine

    Jeg læser engelsk på 2. År på KUA og forstår derfor godt MLA og JSTOR – dog bruger vi Chicago Author/Date, i hvert fald på mit hold ?

  • Linds

    Jeg elsker Timehop. Jeg er på 3.år nu.
    Jeg er kun en lille bitte smule sørgelig over at den eneste ting i mit liv jeg kan gøre 910 dage i træk er at tjekke en app. (Udover at fodre katten og børnene sådan noget ikke) Prøv lige… hvis nu jeg havde kunne gå en tur eller lave 5 mavebøjninger hver dag i 910 dage i træk… Men nej… Jeg kan til gengæld genlæse og -se mine gamle Facebook status(ser?) og opslag. (Doh)
    Men det er bare så underholdende og hyggeligt og jeg er helt enig, totalt cringe til tider. Mega meget federe end mavebøjninger og så kan det gøres i sengen! Score!!

  • Therese

    Jeg bruger også Timehop hver dag! Og Gud Ja, hvor har man skrevet mange cringe ting på Facebook

  • Anni

    Det værste var de der statusopdateringer, hvor man skrev dem så kryptisk Som muligt for at folk skulle kommentere for at få hele historien- 8 år efter ANER jeg ikke selv hvad de handlede om!!

  • Brynne

    Det bedste er, når man er nødt til at finde ud af, hvad man selv mener, fordi man prøvede at være ultra sofistikeret, vag og mystisk ?‍♀️? åååhr, jeg har også buler af at læse mine minder på fb ??

Der er lukket for kommentarer.