Ting, jeg har lavet i dag
– Spist en Kinder Country, før jeg spiste morgenmad. Morgenmads-forret, om man vil.
– Nærstuderet området fra Vermont til Conneticut på Google Maps for at planlægge roadtrip. Jeg får fem overnatninger på egen hånd (og regning, selvfølgelig) efter presseturen er slut. Planen er at tage til Hartford og lege Gilmore Girl.
– Gennemgået min indbakke for at sikre mig, at jeg er helt opdateret på besvarelser. Det var jeg ikke. Fandt fem mails, der skulle have været besvaret for længst.
– Leget “find brækket” for Gud ved hvilken gang, fordi jeg blev vækket af Franks opkastlyde i nat. Jeg hader skifte-pels-sæson. (Og jeg har desuden ikke fundet det endnu).
– Prøvet at optimere mit faktureringssystem.
– Opgivet at prøve at optimere mit faktureringssystem. (Det er ikke svært, bare kedeligt).
– Set live fra indgangen til hospitalet i England, fordi Kate skulle komme ud med ny baby. Det gør jeg i øvrigt stadig. #multitasking.
– Forbandet Netflix over, at de kun har to sæsoner af Project Runway. Why? Whyyyyy??
– Kigget ind i mit køleskab og sukket over indholdet.
– Cyklet 45 minutter på en kondicykel i Fitness World. Planen var en time, men så var der en mand med virkelig meget røvsprække, der satte sig på cyklen foran mig.
– Været i bad, men ikke vasket hår. Det trænger ellers virkelig.
– Støvsuget halvdelen af stuegulvet, hvorefter støvsugerposen var fuld, og det viste sig, jeg ikke havde flere i skabet.
– Skrevet det her blogindlæg.
Anette fra min-servicehund
Tror nok at de ultra lygter som afsløre tis…,også afsløre bræk…. bare en tanke, hvis han stortset har spist det igen…. god jagt
MiriamsBlok
Jeg tror mest, det er hunde, der spiser deres eget bræk. Jeg kender i hvert fald ingen katte, der gør! 😀
Mulle
Mine katte eller ihvertfald den ene af dem må spise bræk da jeg indimellem har opdaget i klat på gulvet og tænkt den ordner jeg når jeg kommer hjem, og så når jeg kommer hjem så er den væk.
Anette fra min-servicehund
Nok mest ja… men har kendt et par katte som også gjorde det…. andre gemmer det bare i mærkelige hjørne (der er lygten stadig god)
MiriamsBlok
Hvis man ikke kan se det, har jeg ikke behov for at gøre det rent. 😉
Hanne
Har du kigget under din seng? Jeg fandt – nogle uger efter min kat var fløjet til himmels – en lille indtørret plet af kattebræk helt inde under min seng, hvor jeg sjældent satte mine øjne
MiriamsBlok
Jeg kunne høre, at lyden kom længere væk fra… Men der er sikkert noget derinde alligevel. 😀
Janne
Prøv Dinero. Det er gratis for den lille udgave og fungerer som en mis (uden bræk)
MiriamsBlok
Jeg har Dinero. Det er ikke mindre kedeligt. 😀
Kristina
Hvilke sæsoner af Project Runway er det? Gider KUN kigge med hvis det er sæson 4 eller 5, der jo hands down er de to bedste sæsoner. Blev der sagt 😀
MiriamsBlok
Seks og syv. Min klare favorit er sæson to!
Kristina
Sæson 2 er nu heller ikke en dårlig én 😛
Kristina
Når du bliver træt af Project Runway byder DR på barndoms-flashbacks: https://www.dr.dk/tv/temaer/verdens-bedste-boerne-tv-gennem-50-ar
Der er både Bullerfnis, Nana, Busters Verden, Guldregn og Ude På Noget!
😀
MiriamsBlok
Ååååjjjj!
Maria
Jaaaa for f** mere Project Runway !
MiriamsBlok
JA MAND!
Kirstine
Kun et ord; tørshampoo
MiriamsBlok
Ak, tørshampoo går ikke for evigt. I hvert fald ikke, når man har krøller og ikke må børste sit hår!
Louise
Hvad gør du ved håret i stedet for at børste det? Jeg synes simpelthen mit hår bliver så filtret hvis det ikke bliver børstet
MiriamsBlok
Jeg adskiller krøllerne med fingrene. 🙂
Signe
Hej Miriam
(Først- jeg elsker din blog!)
Jeg har selv en brite der døjer med hårboller, især slemt i fældeperiode som nu. Jeg har dog fundet et mirakelmiddel, måske virker der også for jer. Jeg giver min en lille smule hver dag, og hun spiser det som slik (trods hun er så kræsen, at hun ikke engang spiser rejer…)
Nåh, men her er er link til det. Det er oven i køber billigt 🙂
http://m.zooplus.dk/shop/kat/tilskudsfoder_specialfoder/mave_tarm/kosttilskud/182389?gclid=EAIaIQobChMIlvzu7ZzR2gIVSxgbCh1wYAs9EAQYByABEgJ3fPD_BwE
MiriamsBlok
Malt har vi forsøgt, det nægter han desværre også, kræsenpinden! 😀
Stine Almbjørn
Har du kigget i tøjskabet?🙈hilsen en fellow catlady…hvis kat brækkede sig i tøjskabet, da det desværre ikke var lukket helt.
MiriamsBlok
Det er jeg MEGET obs på at holde lukket, for ellers er der pludselig Frank-pels på alt! 😀