Udtryk, der skal nedlægges permanent

img_2519

Indsæt selv obligatorisk disclaimer om sarkasme og bevidst overdrevet sprogbrug. De fleste af jer har nok vænnet jer til det, men den her type indlæg plejer at føre nye, meget vrede mennesker med sig. 😀

“Just saying/jeg siger det bare.” Tilføjes stort set altid i slutningen af en række ord, man helt bestemt skulle have holdt for sig selv for ligesom at forsøge at nedskrive, hvor stort et røvhul man lige har været. “Altså, jeg siger det bare, fordi jeg har ret, og du tager fejl, men jeg ved også godt, at jeg lidt er en klaphat for at åbne munden, så nu prøver jeg at flygte fra det.” Det er niveauet lige over at sige “…havde jeg nær sagt” efter en ytring. Men du sagde det jo! Helt og fuldstændigt og langt over nær! Og du siger det heller ikke bare, du siger det af en helt bestemt grund, og den grund er træls.

“Skam dig.” Åh, hvor jeg dog syntes, det var et fantastisk udtryk, da jeg spottede det første gang i en debat. Fordi vedkommende opførte sig virkelig umodent, og så virkede det bare så perfekt at hive et udtryk frem, der vakte minder om barnlig opførsel og tilsvarende reprimander. Men så gik der inflation i skidtet, og nu skal man snart skamme sig, hvis man stikker bare lidt uden for mængden. “Kan du ikke lide Summerbirds flødeboller? Ved du ikke, at de er dobbeltovertrukket med chokolade og lavet af rendyrket kærlighed?! Skam dig!”

“Stop dig selv.” Lidt i samme dur som den med at skamme sig. Det er den implicitte nedladenhed, jeg har meget svært ved at kapere. Faktisk lugter den her nok lidt af de (temmelig politisk ukorrekte) udtryk, vi brugte i flæng i folkeren. “Styr dit handicap” og den slags. Urgh. Vel vil jeg da ej stoppe mig selv. Med noget af det, jeg bliver bedt om. At være tyk og halvnøgen, at elske Disney-film, at tale om min kat. Jeg fortsætter lige så længe, jeg har lyst til, og jeg vil gøre det med stolthed, thi det er min borgelige ret!

“Sorry, not sorry.” Også en af dem jeg engang rigtig godt kunne lide, men det er, som om den har ændret brugsmåde. Før var det sådan noget: “Jeg har lige spist en hel pizza selv! Sorry, not sorry!” Nu er det mere: “Jeg er min kæreste utro med syv forskellige fyre, selvom han elsker mig højere end noget i hele verden og bliver knust, når han finder ud af det. PS: Jeg forgiftede min nabos sygt irriterende hund i går. Sorry, not sorry!” Nej nej. Nej nej nej nej. Det er ikke sådan, det fungerer. Det bliver jo kun endnu værre, når du 1) er ligeglad med, at du gør det og 2) er ligeglad med, at du er ligeglad med, at du gør det. Det er i hvert fald ét niveau ligeglad for meget!

Honorable mention: “Syndige desserter”. Bitch, hvis en dessert ikke er syndig, så er det ikke en rigtig dessert. Jeg siger det bare. Sorry, not sorry.

Kommentarer (63)

    • Eller den sydsjællandske variant: “ad! De sko er for lækre”, “ad, vi skal lave mad”… Jeg fatter for min død ikke hvorfor “ad” er blevet et it-ord???

      • Måtte lige slå det op, for at være sikker. Men det er bare den dovne forkortelse af: var der nogen der spurgte dig? Eller ‘hvem har spurgt dig?’ 😅

      • Det bruges som “jeg er ligeglad” eller “hvem har spurgt dig?!”, og bruges gerne når man giver et andet svar end det, der var ønsket (hvis et spørgsmål ikke er stillet til en enkelt person) eller når man giver information, som modtageren ikke har bedt om.
        Fx: “jeg var i IKEA i går” – “spurgt!”
        Det er en enormt flabet måde at svare på.

    • Jeg er ca. 200 år (eller bare 32, men i hvertfald ret langt fra at være teenager), så jeg bliver simpelthen nødt til at spørge: “kan du lave en sætning med det?!” 😂🙈 Hvornår siger man spurgt?

      • Spurgt bruges på samme måde som “hvem har ringet dig op”. Når jeg småpralende (og uopfordret, dette er faktisk væsenligt) fortæller min kollega, at jeg allerede har rettet elevernes terminsprøver. Så er det på sin plads, at jeg får et “spurgt” retur.

      • Har to teenageren derhjemme så kender alt til spurgt (hos mig er det pigen, der bruger det). Det bliver sagt i flæng til ting der ikke interesserer en. Fx mig: har du set at der er kommet vintergækker i haven? Datter: spurgt.

      • “Spurgt” er en forkortelse for noget ala “har nogen spurgt dig?” underforstået “jeg er totalt ligeglad med hvad du siger”. Det kan fx være når nogen (uopfordret) fortæller om en oplevelse/holdning. Dvs. andet bruges supernedladende. Enig i at det er et virkeligt nederen udtryk!

      • Det bliver brugt på samme måde, som vi over 25, brugte “hvem har ringet dig op”, “skulle du spørge fra nogen” og “hvad rager det dig?”. Tror jeg. Jeg er også ca. 200 år gammel 🙈

      • “Hey, den der bluse er en vise-mave-bluse – den skal du ikke have på i skole!”
        “Spurgt!”

    • “Spurgt!” Forekommer som svar fra en teenager, når man fx siger sin mening eller fremhæver sig selv uden at være blevet spurgt, og teenageren syntes, man skulle holde det for sig selv af den ene eller anden grund 🙂

  • Bum. Folk der (måske – ellers ved jeg ikke hvorfor) føler de er for gamle til at sige basta, og derfor vælge den “voksne” udgave “bum”. “Børn skal ikke sove ved deres børn efter de er fyldt 2 uger. Bum”

    • Synes du basta er barnligt? Det kommer fra italiensk, hvor det betyder at der ikke er mere at diskutere. Et basta betyder for eksempel at prisen ikke bliver lavere hvis man prutter om prisen på et marked

      • Tja jeg ved ikke, om det er barnligt i en italiensk kontekst, men at sige basta er da ofte fordi, man ikke har flere gode argumentationer, og så tyr’ man til “basta”. Eller fordi man snakker til et barn. “Du spiser dine grønsager, basta!”. Jeg er har ikke nødvendigvis ret, men det er min forståelse af det 🙂

  • Eller “jeg dør” eller “jeg flækker” – tror det skal forstås som om at noget er virkelig sjovt, og man “dør af grin” eller “flækker af grin” …..

  • Hvor jeg simpelthen elsker dine velformulerede, velskrevne og finurligt snoede indlæg <3 😀 De er altid et kærkommet afbræk i hverdagen.

  • mor: “det var godt nok en kort kjole”, teenager: “spurgt”, som i “jeg har ikke bedt om din mening

  • Min teenager siger underlige ting i alle mulige sammenhænge som disse. Jeg aner ikke hvad hun snakker om. Har givet op. Pls. oversæt rutinerede mødre eller voksne teenagere derude.
    Spurgt
    Dips
    Word
    Sprødt
    Svedigt

    • Spurgt: Ny og tidsbesparende variation af “Skulle du spørge fra nogen?”.
      Dips: Engelsk for “Helle for den dér”.
      Word: “Enig”.
      Sprødt og svedigt: To forskellige ord for det samme. Fedt, nice, lækkert, osv.

      Er 31 men omgås tilsyneladende mange ung med de unge mennesker. 😂

    • Oversættelse fra en teenager:
      Spurgt: hvorfor sagde du det/ Fuck, det du sagde/gjorde var mærkeligt.
      Dips: Helle for.
      Word: godt sagt. Sandt.
      Sprødt og svedigt er begge variationer af sejt.

    • Spurgt har jeg vitterligt aldrig hørt, men resten stammer vist helt tilbage fra mine teenageår også. 😀

  • Eller godt brølt! Dét er forfærdeligt. Især hvis det så bliver til – godt brølt, løvinde. Nej nej nej.

    • Det er så et af de udtryk jeg hader som pesten – “godt brølt”. Fuck, hvor burde det udtryk bare dø, og det kan ikke gå hurtigt nok. 😳

      • Haha, åh så enig. Det løber mig koldt ned af ryggen hver eneste gang jeg læser det. Er SÅ glad for, at jeg ikke er den eneste, som har det sådan!

        • Jaaaaa!! Tak for at give jer til kende, lidelsesfæller! Jeg får myrekryb af det udtryk..! Og det er sjældent rigtigt…

    • Det kan jeg ikke hade – primært fordi det bliver brugt i dejligt rosende sammenhænge. <3

  • Det rigtige comeback når en teenager siger “spurgt” er at sige “svaret” – arbejder i en fritidsklub, så hører det udtryk lidt for ofte! Og til Janne, umiddelbart vil jeg mene at dips betyder “Helle for den/det”, medmindre de smarte teenagere har lavet om på det 😅

  • Eller som i:
    Spurgt
    Svaret… din IQ er lige meget (det rimer, hvis du bor i København 😂)
    Meget brugt her på matriklen.
    Det kan dog ikke hidse mig særligt meget op (mere) – men det kan voksne menneskers brug af udtrykket “kan man sige”. Øøøh ja, det kan man – for du har lige sagt det? Hader simpelthen når politikere, chefer og kolleger bruger det udtryk. Det er jo bare fyld… kan man sige 😛😛Aaargh – hader det. Du har sagt det, du behøver ikke forklare at man kan sige det 👋

    • Den er åbenbart meget almindelig, den der spurgt. Jeg har heldigvis til gode at høre den! 😀

  • Disruption. Især, når ældre mænd og damer nedsætter et disruption-råd. Så falder det da helt sammen.
    Random. Det var bare sårn en random guy. (wtf?) Bare sårn lidt random

  • Jeg er faktisk ikke særlig vild med at sige, at mad fx kage er syndige – hvis jeg endelig spiser en romkugle, så gider jeg ikke have opfattelsen af at gøre noget syndigt. Det er fuldt legalt at spise en kage, det er ikke forkert. Syndigt er i mine øjne noget fordærvet, forkasteligt el lign – og det er altså ikke forkasteligt at spise. Giver det mening?

    • Det giver fint mening, jeg synes bare, du der tillægger kage-syndighed nogle konnotationer, som den ikke har. “Syndig” betyder vel bare så god, at den burde være en synd. 😀

  • Jeg har det ligeså stramt som dig med alle de der trælse udtryk, som egentlig bare skal dække over, at den der taler er uhøflig, uvenlig eller bare et helt almindeligt dumt svin – og ikke gider stå ved det. Vær dog strid med åben pande, hvis det er dét du har lyst til – og hvis du føler trang til at milde dit udtryk, skulle du nok overveje i stedet at holde din mund.
    Tak for at have skrevet det, jeg ville ønske jeg kunne skrive – og for et godt grin 😉

  • Udtrykket “dør!” over noget man synes er fantastisk. Det er da fuldstændig forfærdeligt, at sådan et ord pludselig bliver skambrugt. Det virker ikke til, at folk egentlig tænker over hvad de siger.

    • Den må jeg erklære mig lodret uenig i. Det er slang – ikke anderledes end når man siger, noget er ‘sindssygt’ eller ‘åndssvagt’ eller deslige. Det kan jeg simpelthen ikke blive stødt over. Så er vi lidt ovre i dyrekort-forargelse i min optik. 🙂

      • Jeg synes bare det er et farligt udtryk, fordi man i modsætning til de andre, ikke kan vide om man støder modtageren. Men selvfølgelig, sindssyg har jo også en betydning, som ligesom dør, kan virke stødende og forkert at sige, men at man bare er blevet så vant til at bruge/høre det, at man ikke tænker over det. Men vi har jo også alle forskellige holdninger 🙂

        • Jeg er stadig helt uenig. Jeg synes, vi ender et skrækkeligt, behagesygt sted, hvis vi ikke må bruge sproget frit, fordi vi potentielt kan ramme ind i nogen, der går og tumler med noget. Hvad der er ømt for dig, er ikke lige så ømt for andre. Alt kan jo støde en eller anden. Når du siger “fandens”, støder du kristne. Slang har altid været slang. Der er det vedkommende, der bliver stødt, der vælger at blive stødt. Hvis nogen siger “kraftedeme” (kræft æde mig) foran mig, så vælger jeg selv, om jeg vil se det som et helt almindeligt kraftudtryk, eller om jeg vil blive stødt, fordi der er folk tæt på mig, der er død af kræft. Er såret friskt, vil det helt sikkert ikke føles fedt at høre, men jeg har et valg om ikke at forvente og kræve, at hele verden tager hensyn til, hvordan jeg potentielt har det eller kan føle. Det er at agere curlingforælder på hele verdens vegne. Hvis vi skal tage hensyn til, hvad andre mennesker potentielt kan blive stødt af, så er det virkelig begrænset, hvad man rent faktisk må sige. Jeg synes hellere, vi skal arbejde på ikke at blive stødt så let.

  • Jeg er enig. Enig, enig, enig! “Jeg siger det bare” er helt i tråd med “ikke for noget” som er mit absolut hadeudtryk. Blodet bruser rundt i krydderen på mig bare ved tanken. For det ER jo for noget, du er i gang med at komme med den sviner. Og du ved godt, det er en sviner, for var det ikke det, var det ikke nødvendigt at pseudo-annullere det med “ikke for noget”. Hvis du virkelig ville noget, med det du sagde, hvis du ville fortælle mig noget, der var svært, noget jeg måske endda kunne bruge til noget, så vær min ven og stå ved det du siger. Lad mig vide, at det er “for noget”, at du siger noget, der ikke er rart at høre, men som jeg måske har brug for at høre. Og – kun mine venner kan fortælle mig den slags. Dem, der vil mig det godt. “Ikke for noget” vil aldrig én det godt, og det er kun kryptere, der benytter sig af frasen – “her er en lort til dig, værsgo, men du må ikke ta’ dig af lugten eller den varm-bløde konsistens, for jeg siger det jo med et forbehold, der gør, at jeg må efterlade lorten på dit spisebord, uden du må kaste lorten retur.” Det er en lorteregel. På alle måder!

  • Lærere, der tror de er sjove:
    “Kan jeg gå på toilettet?” “Det ved jeg ikke, kan du det?” Eller “må jeg spørge om noget?” Besvaret af “det har du lige gjort!-ish”. Det skal bare stoppe nu. Og gamer sprog, når man ikke snakker med andre gamere (Paradise Mathias, jeg kigger på dig!)

  • Jeg har ikke noget imod “Just saying” offline… nok mest fordi i min omgangskreds bliver det først og fremmest brugt som “lokke lokke”. F.eks. “Føtex har tilbud på Summerbird chokolade denne uge – just saying”.

    Online er jeg dog HELT enig med dig!

    • Helt enig! I den sammenhæng er jeg også cool med det. Det var nok også sådan, det egentlig skulle bruges, og så tog den anden variant overhånd!

Der er lukket for kommentarer.