Tanker fra en tandlægestol

img_2521

  • Der burde virkelig være Netflix i loftet – eller bare en plakat med elefanter på, som der var hos skoletandlægen.
  • Gad vide, hvor spyttet fra spytsugeren forsvinder hen? Kommer jeg i en lidt abstrakt forstand til at snave andre mennesker?
  • “Klokken var lidt i fem / sig ju-hu-hu”
  • Ugh, hvorfor har jeg Rasmus Seebach på hjernen? Jeg kan ikke engang lide Rasmus Seebach.
  • “Sig ju-hu-hu”
  • Hvorfor kender jeg overhovedet den her sang?!
  • Fuck, tandlægen stillede lige et spørgsmål. Var det til mig eller klinikassistenten?
  • Hvor ofte mon tandlæger tjekker, at deres næsebor er rene? Det er principielt det eneste, jeg har udsyn til.
  • AV!!!
  • Er der en uskreven regel om, at man skal have stuk i loftet, før man må lave en tandlægeklinik i København?
  • Åj, der er godt nok et rengøringsmiddel, der har efterladt nogle heftige striber på den lampe der.
  • Hvad fanden skal jeg gøre af min tunge?!
  • “Sig ju-hu-hu”

Kommentarer (30)

  • Overvejer altid hvor min tunge skal være… og savner ofte noget at se på, et lille tv med korte tegne film ville være hyggeligt.
    håber din tand har det bedre nu

  • Min tandlæge har fladskærm i loftet, fik næsten helt optur over at ligge i stolen, altså kun næsten…

    Min tanke, hvorfor har tandlæger ikke ting med jordbærsmag, og hvorfor har de ikke duftsprede? der stinker forfærdeligt hos en tandlæge.
    Og hvorfor skal deres tandbørste/rystepudserting, være så kraftig at man er helt ør i kraniet efter en tur i stolen?

  • Som tandlæge prøver jeg altid at lade være med at minde folk om at de har en tunge, for når først de er bevidste om det, fylder den det HELE. Har plakat i loftet. Blev selv distraheret af fjernsyn. -Og tjek til jævnlige næseborskontroller!

  • Når man har haft bøjle på tænderne lærer man, hvad man skal gøre ved sin tunge (det gjorde jeg i hvert fald). Så skal den skubbes så langt ned mellem de nederste tænder som muligt.

    • Hvis du har en meget lille mund så hjælper selv den erfaring ikke meget.
      Men ellers enig eneste placering som virker nogenlunde.

    • Det var også mest et retorisk spørgsmål. Man bliver pludselig så obs på sin tunge! Normalt er den der bare et sted. 😀

  • Min tandlæge har en plakat i loftet. Og det er også meget fint. Men efter 9 år hos samme tandlæge, så tror jeg måske godt vi kunne udskifte den. Eller måske have et par stykker i rotation?

  • Min tandlæge har en plakat med find 7 fejl. Men jeg lukker som regl øjnene, når jeg ligger der. Kan ikke lide at kigge hende i øjnene når jeg ligger der med åben mund. Hvis jeg ved det er et hul eller lign. har jeg som regl musik eller en lydbog med til lytte på.

  • Min tandlæge har Netflix som man kan kigge på imens, det er så nice! 😍 Men det stopper ham ikke fra at stille spørgsmål undervejs med 10 fingre i munden på mig.

  • Min tandlæge vil altid snakke. Måske hun skulle have valgt en anden branche, hvis hun forventer at jeg deltager i samtalen 😀

  • Min tandlæge: ‘hvor bor du henne, hvad arbejder du med, hvor gammel er din søn osv osv’
    Min tandlæge, når jeg forsøger at svare ‘så jeg kan jo ikke komme til, når du taler (og fortsætter så med spørgsmålene.

  • Min tandlæge i Vanløse har plakater i loftet… men Miriam du sku snige dig ind i Skoletandplejen i Gladsaxe. En af stuerne har …tadaaa…en katteplakat i loftet med 30 forskellige tegnede, sjove katte. Der er noget at kigge på. Fin distraktion.

  • Falkoner Tandlægerne har Netflix i loftet på kæmpe plasmatv! 😃 Og til de kortere møder kører der altid national geographic og p3, så hyggeligt!!

Der er lukket for kommentarer.