Jeg er jo Bridget Jones #305
1. Det viser sig, at det ganske rigtigt er meget nemt at overføre penge via Western Union. Det er til gengæld mindre let at hente dem. Således var jeg i dag i tre forskellige af slagsen, før jeg fandt en, der havde et menneske.
3. Det tog mig over en time, og jeg var så mopset bagefter, at jeg forærede mig selv en kanelsneglsdonut, for de findes!
4. Da jeg efterfølgende løb ud til bilen i den silende regn, var bilnøglen væk. Pist væk. Hældte hele min taskes indhold ud på asfalten, og den var der ikke.
5. Jeg havde lagt den på disken, mens jeg udfyldte Western Union-formularen. Der var heldigivis ingen, der havde taget den. Jeg ville have det svært uden Dylan. Sværere end uden mit Visa.
6. Var ellers noget muggen over at være Visa-løs i Canada, da det gik op for mig, at de jo er en del af det britiske commonwealth og derfor sælger fucking Cadbury’s! Also, jeg fik ikke smagt poutine. Det havde jeg ellers virkelig set frem til.
7. Har brugt ALT for lang tid på at være bekymret for toll roads i Vermont. Gæt, hvor mange jeg stødte på? Ingen. Ikke en eneste.
8. Til gengæld har jeg nu $5 i quarters i mit handskerum. Tror I, der er nogle strippere, der vil tage imod dem?
9. Var sekunder fra at køre en mega omvej i dag, fordi jeg så et vejskilt mod “Lake Willoughby”, og jeg kunne kun tænke på John Willoughby fra Jane Austens “Sense and Sensibility”. Indtil det gik op for mig, at de to nok ikke havde andet end navnet til fælles.
10. Jeg har ikke tid til at finde på et punkt ti, for Market Basket lukker lige om lidt, og det er der, isen er billigst, og jeg mangler stadig at smage fire nye Ben & Jerry’s-varianter jævnfør min bucket list!
11. Uh, kom på en 10’er alligevel: Jeg har facetimet med Frank her til aften! Eller i hvert fald set halen på ham, da han stak af fra min mor, fordi han virkelig ikke gad facetime…
Tina
Ingen kommentarer til USA eller Canada – men stille hovednikken til facetime med kat! Det ku jeg også ha fundet på 😀
MiriamsBlok
Yeeeess!
S
Den sidste fik mig til at smile.
MiriamsBlok
Dejligt!
Sascha
Du skal ikke være ked af det med poutinen – fik det serveret igen og igen på konference sidste år – not what it’s cracked up to be!
MiriamsBlok
Men… Ost og fritter og sovs??
Karen
Jeg er kæmpe fan af at følge din tur!
Ps. Hvor blev punkt 2 af? 😂
MiriamsBlok
Nogen spiste den…
Amanda
Punkt 11 tæller vel ikke helt, når nu punkt 2 ikke eksisterer?
MiriamsBlok
Okke jo!
Linds
Også ikke et ord om at du ikke har et punkt 2 😉
Jeg elsker at følge med i den tur. Det er virkelig lyspunktet på mine dage!
MiriamsBlok
Oxymoron! 😀
Dorthe
Bliver nød til at skrive det😊Jeg tror du møder manden i dit liv i USA. ☺️ Bare en fornemmelse jeg har. Jeg har aldrig været vild med USA, men efter at have fulgt dig, på din tur herinde. Har jeg fået øje på et helt andet USA, som tiltaler mig helt vildt Kan næsten ikke vente på dine opdate.. Det skal helt sikkert være på dette tidspunkt, jeg elsker Halloween. Forsat god tur, du er bare så sej.jeg ville også have facetimede med min kat Anton.
MiriamsBlok
Ingen mand i mit liv til mig denne gang – måske næste? 😀
Cæcilie
Du sprang punkt nr. 2 over! 😀
MiriamsBlok
Dammit!
Cecilie / nysognuancer
Her er pisse koldt, blæsende og med stormflod herhjemme, men jeg kan ikke sige mig fri for at have lyst til den B&J-is du så misundelsesværdigt viste på story i går. Shit det dér karamel så vildt ud!
MiriamsBlok
Den var også sygt vild! SÅ god!
H
Husker du mon at fange et par pokemon derovre😄
MiriamsBlok
Ak, desværre, jeg er lidt stået af der. 🙁
Rikke
Må vi få en opdate på din bucket list, når du kommer hjem? 😄
MiriamsBlok
Jeps!
Mette
Jeg har FaceTimet med min hund, så meget som det nu kan lade sige gøre! Jeg er på højskole. 😃😃
MiriamsBlok
Sådan!
seberseber
Du skam sjov 🙂
MiriamsBlok
😀