Kan vi lige snakke lidt om… #17
…At Papirøen har en bod dedikeret til stort set alt undtaget smeltet ost, som med garanti ville være den mest populære af alle.
…Hvorfor folk reagerer med gru, når de spørger, hvor man har holdt sommerferie, og man svarer, at man bare har været hjemme? Er det obligatorisk som minimum at snuppe en charterbørge til Mallorca?
…Karryketchup. Jeg forstår det virkelig ikke.
…At jeg stadig har lyserød maling under fødderne fra den store væg-makeover.
…Bedstemor med slag i, Æsel, Sorteper og andre glimrende barndomsspil, der virkelig fortjener en renæssance!
…At Prins Henrik legit har besluttet sig for, at han ikke har bitchet nok i sit liv, så nu vil han gøre det i døden også.
…Hvorfor jeg ikke er i stand til at købe pæne, minimalistisk smykker, men i stedet for konsekvent forelsker mig i ting som denne. Det er et Barney-vedhæng, jo!? (Reklame-/affiliatelink)
…Om vi ikke bare kan tie René Fredensborg ihjel? Please?
…Folk, der ikke græder, når en hund dør i en film. Er I okay?
…Hvordan det altid lykkedes myg at stikke én lige det der sted på ryggen, man ikke kan nå.
…Hvorfor jeg aldrig lærer at rydde vejen til badeværelset, så jeg ikke skvatter over et par sko, når jeg skal op og tisse om natten…
Johanna
Apropos hunde der dør, har du set a dogs purpose?! Hvis man ikke græder til den, sådan ca mindst fem gange, så er man kynisk!
MiriamsBlok
Noooo, det har jeg ikke nerver til!
Sara
Når man får unger kommer Sorteper totalt ind i ens tilværelse igen! 😀
MiriamsBlok
Med hvad så med de af os, der fravælger børn? Vi vil også have Sorteper!
Charlotte Mathilda
hvorfor har nogen valgt at kalde det staycation? Det er et grimt ord og det er ukorrekt. Det hedder sgu da heller ikke leave-cation, når man rejser? Og man kan godt holde ferie hjemme og bare kalde det ferie, eller vacation hvis man vil sige det på engelsk
Sille
Det giver faktisk god mening, hvis du tænker over det engelske ord “vacate” – altså at flytte sig fra et sted 😉
MiriamsBlok
Idéen er vel mere ordspillet? Jeg synes faktisk, det er et rigtig fint ord, der er med til at gøre ferie herhjemme hyggeligere. 🙂
Ann
Pølsemix. Det er vejen til at forstå karryketchup.
Milla
Pølsemix for president!
Lasse P
Ja, karryketchup er det ikke eneste rigtige til en pølsemix.
MiriamsBlok
Det lyder meget tysk! 😀
Josephine
Kald det “staycation”. Det er det nye sort. Opstod under finanskrisen. Desuden holder 40 procent af danskerne ferie hjemme. Det er slet ikke så usædvanligt. Det er desuden både billigere og mindre ulideligt hedt at rejse på andre tidspunkter af året.
MiriamsBlok
Jeg tror, ‘staycation’ kræver, at man rent faktisk laver ferieting, og jeg har vist ikke engang rigtigt haft ferie… :-/
Camilla
Jeg blev konfronteret med Henriks kommentarer i dag på arbejdet (bor og arbejder i udlandet), som havde spredt sig til den lokale avis.
Men det er jo faktisk sådan (selvom journalisterne ikke må rapportere det), at han efterhånden er voldsomt dement. Det ‘undskylder’ selvfølgelig ikke sære kommentarer, men jeg har fået noget mere sympati for ham (og dronningen) efter jeg fandt ud af, at han jo i virkeligheden bare er gammel og syg…
Tanja
Jeg mødte Henrik til åbningen af hans jade udstilling for nogle måneder siden – der virkede han både vittig og super skarp. Hvorfra ved du han er dement? Trist hvis det er sandt (selvom det ville forklare den tåbelige opførsel!)
Rikke
Hvordan ved du det? Altså, jeg har selv tænkt i laaaaaaaang tid, at han må være dement, men har været offentligt nogle steder?
Linds
Hvorfor tror du dog det?
Altså kan vi lige få en kilde på bordet her? 😉
Min personlige teori hælder langt mere til at de rent faktisk bare er gået fra hinanden uden at være skilt og så er det jo ikke så mærkeligt længere.
Han deltog ikke i hendes fødselsdag, deres runde bryllupsdag blev ikke fejret og han er vist i Frankrig ca 200 dage om året.
Det er jo ikke bare en udtalelse. Det er en pressemedelelse fra kongehuset selv, som HMMDII er indforstået med, såeh altså… jeg hælder mere til at han bare slet og ret ikke ligesom føler sig som en del af ægteskabet og gerne vil lægge så meget afstand til det som muligt.
At det så reflekterer uhyre negativt på både ham selv og kongehuset er jo bare uhyre tragisk.
MiriamsBlok
Hvis han var voldsomt dement, ville man så ikke have overdraget beslutninger som den til andre mennesker?
Eva
Det er lidt det samme som når folk hører at man “bare” har holdt ferie i DK og vejret har været som det nu har været. Jeg synes nu jeg har haft en ganske god ferie alligevel. Du behøver ikke sende mig det der blik. 😝
MiriamsBlok
Præcis!!
Stine
Hah:D
Så sent som i mandags sagde jeg til min mand, at jeg overhovedet ikke forstod, nogen kunne synes, karryketchup var superlækker.
I min verden må det være opfundet af en, der havde en seriøst dårlig dag;).
MiriamsBlok
…Eller en tysker! 😀
Anette
Ja den med ferie, but why? Mit valg eller det jeg havde råd til… det faktisk ikke så slemt (men måske lidt vådt)
Hmm jeg kan godt græde når en hund (papegøje, kat, mus m.m. ) dør, ja jeg ok nogle gange så spiller deres musik bare på følelserne… andre gange så er jeg ked af det på en mindes egne Tab måde….
Og den “kære” Henrik (han kan ikke fortjene prins når han opføre sig så rådent) så lad dig dog skille hvis du ikke kan lide lugten i bageriet…. Du kan nok ikke klare indfødsret prøven og dansk testen alligevel.. farvel… han skal behandle vores dronning pænt… eller i det mindste med respekt. Ved godt han er syg…. men altså.
Myg har den evne… dumme dyr
MiriamsBlok
Jeg tuder også, når stort set alle dyr dør. Det er vist ikke så meget musikken, som bare mig… 😀
Charlotte
Karryketchup <3<3
MiriamsBlok
Mere til dig! 😉
Linds
…Hvem er Rene Fredensborg?
(Suk hvor er jeg gået bag om dansen her fornemmer jeg)
MiriamsBlok
Lad være med at google det, hvis du vil beholde din forstand! 😀
lillelyngs blog
Karry ketchup?! Så har du vidst ikke smagtHela Curry Gewürz Ketchup😄
Min far købte den aaaaltid, da vi var mindre. Intet andet end perfekt i kombination med pomfritter fra frost, der lige har været en tur i ovnen😋
Dét tror jeg vidst lige jeg skal have mig, når jeg en gang kommer ovenpå igen!!
nouw.com/lillelyng
Trine
Karry ketchup oven på frikadeller – prøv det – så forstår du 😋👌🏼
MiriamsBlok
Det bliver svært, når man virkelig ikke kan lide karryketchup, tror jeg! 😀
MiriamsBlok
Åh, det er den med det grønne låg, ikke? NOT a fan! 😀
Maria
Elsker ordet “Staycation” 🙂
Jeg græder ikke over hunde der dør i film, men det er mest fordi jeg ikke græder og film overhovedet. Det er som om de ikke rammer mig følelsesmæssigt. Græd hverken over “Fault in Our Stars” eller den sidste Harry Potter film.
Bøger derimod? All bets are off! Der hulker jeg mig igennem side efter side.
Det sjove er, at min lillesøster er præcis omvendt. Hun græder aldrig over bøger men ofte over film. Jeg tror det er et spørgsmål om hvorvidt man bliver berørt mest af billeder eller ord… eller begge dele.
MiriamsBlok
Jeg tuder både over bøger og film… Men altså, jeg tuder over Merci-reklamer, så der skal heller ikke så meget til… 😀