Fortrøstningsfuld

Skrevet d. . Uploaded i mig,personligt.

collagehjJeg har en god fornemmelse omkring den her uge. Det er modeuge. Og altså, nej, jeg er traditionen tro ikke trendy nok til at blive inviteret til særlig meget, men hvor modeuge for nogle betyder overfladiske kindkys og fingrepegning af folk, der er iført tøj fra sidste sæson, så er det for mig (udover lokning med gratis kage) mest en mulighed for at være social med bloggerkollegaer, jeg ellers ikke ser så tit. Vi behøver ikke nødvendigvis  ses til fancy events, det er lige så nærliggende at ses helt privat, fordi folk gerne kommer fra hele landet og pludselig befinder sig inde for samme kvadratkilometer, og så kan man lige så godt tage en kop kaffe.

Så jeg er relativt booket de kommende dage, og det er nok meget godt. Jeg har tilbragt de seneste par uger lidt halvisoleret, fordi jeg ikke er så god til at være omkring mennesker, når jeg er trist. Jeg vil helst holde min tristhed for mig selv. Det giver absolut ingen mening, bloggen taget i betragtning, men det er noget andet at skrive. Jeg kan altid skrive. Det er værre at sidde ansigt til ansigt med et andet menneske og vise sårbarhed på den måde. Shit, det er jeg dårlig til.

Men hvorom altid er, så bliver tristheden fra i morgen forsøgt skubbet i baggrunden, for jeg gider den som sagt ikke rigtigt mere. Og jeg er fortrøstningsfuld. I dag var en fremragende start. Ikke bare fik jeg rent faktisk trænet, jeg tilbragte også det meste af en time med at more mig over en af Fitness World-medarbejderne, fordi hun var iklædt en medarbejdertrøje med skriften “PRØV”. Desværre dækkede hendes hår nærmest konsekvent P’et, hvilket selvsagt betød, at der henover hendes bryst med store, fede bogstaver stod “RØV”. Det syntes Miriam, 13 år, var temmelig sjovt.

Jojo. Det skal nok blive en god uge.

Related Posts:

Kommentarer (24)

  • Katrine

    Jeg har fulgt din blog længe, og tænkt hvornår jeg mon ville spotte dig dernede, da jeg også selv træner der. Det gjorde jeg så i dag, da vi gik ind samtidig. Tænkte VIRKELIG om jeg skulle sige noget, men så tog jeg mig selv i at tænke, at det nok var lidt stalkeragtigt og måske lidt bizart at tale til dig, som om man kender dig… Haha. Men i hvert fald kæmpe fan af din blog med ærlighed og jordnærhed i en verden hvor det sjældent ses på de sociale medier. God mandag! 🙂

  • Sofie

    Det med tristhed tror jeg er meget normalt. Jeg har i hvert fald nemmere ved at skrive en lang roman over SMS til en veninde om hvordan jeg har det, eller endda ringe til hende kontra at sidde og kigge hende i øjnene i mens. Ikke fordi der er noget at skamme sig over, men fordi man trods alt er en smule beskyttet imod et potentielt dømmende blik over for en følelse man ikke selv er meget for at stå ved man har. Jeg tror i hvert fald det lidt er sådan det hænger sammen for mig.

  • Nicole

    Hej vi er 2 unge pige som er igang med en projektuge på vores skole og vi har valgt at skrive om hvad det vil sige og være blogger, vi har derfor et par spørgsmål til dig som vi vil høre om du vil svare på, helst i dag da den skal fremlægges på fradag,
    1 hvad har det gjordt ved dit liv og være blogger,
    2 kan man leve af og være blogger,

    2 hvorfor valget du og blive blogger,

    hilsen Nicole og Ibti

    • MiriamsBlok

      Hej piger,
      1) At være blogger har givet mig mange gode oplevelser, nye bekendtskaber og en platform, hvor jeg helt selv får lov til at bestemme, hvad der skal på dagsordnen. Og så giver det en rigtig stor frihed, at man selv bestemmer sine arbejdstider.
      2) Ja, det kan man godt. Men det kræver, at man har nok læsere til, at man kan tjene penge på bannerreklamer, affiliatesamarbejder og sponsorerede indlæg. Der er meget arbejde især i sidstnævnte, og derfor er der mange bloggere, der har et blogbureau – som fx Bloggers Delight – der sidder og varetager den side af det, så man ikke skal bruge al sin tid på også at være sælger.
      3) Jeg valgte at blive blogger, fordi jeg elsker at skrive, og på den måde kan jeg selv bestemme, hvad jeg vil skrive om. Havde jeg fx valgt at blive journalist, ville der højst sandsynligt være nogle andre, der i høj grad var med til at bestemme mine emner.

      God fornøjelse med opgaven!

  • Emilie

    Det er da næsten mere friskt at der står “Prøv” på ryggen af et levende menneske, end at der står “Røv” 😉

  • Lene

    Ha ha det er sgu da også humor:-) Der er ikke noget som at gå rundt og more sig i det skjulte. Det gør det næsten endnu sjovere, at man ikke kan grine direkte og højlydt 🙂

  • Stinne

    Hej Miriam – helt uacceptabelt at du ikke er inviteret til CIFF – det er du hermed – for i ærlighedens navn kunne der godt behøves en brutal ærlig og humoristisk synsvinkel – du er velkommen,
    Stinne – live fra CIFF

    • MiriamsBlok

      Tak for det! Jeg kunne selvfølgelig også bare have meldt mig til, men jeg er helt ærligt ikke så meget inde i, hvordan alt det hejs fungerer! 😀

  • a

    Kære Miriam
    Jeg står lidt i samme situation som du gør/gjorde. Jeg begyndte at se en fyr i sensommeren. Jeg forelskede mig, hvilket kun er sket sådan rigtigt en enkelt gang før. Han stoppede det kort før jul, men jeg er stadig ikke kommet et hak videre. Jeg kan ikke give slip, jeg kan ikke find ud af at opgive håbet. Det gør så ondt, og jeg føler, jeg burde være kommet videre for længst. Hvordan gjorde du? Har du nogle gode råd?
    Rigtig god aften til dig.
    KH

    • MiriamsBlok

      Jeg tror desværre ikke, der er noget konkret råd at komme med – folk håndterer den slags meget forskelligt. Jeg ville umiddelbart sige, at det er vigtigt at give sig tid til at sørge, men der kommer også et punkt, hvor det bliver usundt. Det er dejligt at dagdrømme og måske også stalke ham på sociale medier og sådan, men det holder dig også fast i et forlist forhold, og det er ikke godt. Boykot alle former for kontakt. Det er hårdt, men du kan kun komme videre, hvis han slet ikke er en del af dit liv.

Der er lukket for kommentarer.