Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Julegaveønsker til håret

img_3772Reklame – Indeholder affiliatelinks.

Det er ved at være den tid på året, hvor man skal begynde at tænke i ønskesedler, så jeg tænkte at lave et par indlæg med gode bud fra min egen samling. Vi lægger ud med håret, hvor jeg i særdeleshed er glad for følgende produkter:

Bumble and bumble Curl Conscious Calming Creme. Til krøllefolket. Efter hårvask, når man har splittet sine krøller fuldstændigt ad, skal der altid lidt ekstra til at samle dem og gøre dem pæne igen, og der er den her guld værd. Den er ikke klistret eller tung i konsistensen, og den er ret drøj i brug. Jeg har brugt den i årevis. Den kan købes her.

Toni&Guy Sky High Sky High Volume Dry Shampoo. Det er ikke, fordi jeg er for fin til at bruge Batiste, men når det kommer til tørshampoo og stylingprodukt i ét, så er den her bare bedre. Meget bedre. Mit hår er ret tungt og skal have noget hjælp, hvis det ikke skal være helt fladt ved hårrødderne, og der er jeg virkelig glad for den her. Den kan købes her eller i Matas.

Moroccanoil Weightless Hydrating Mask. Den er lidt pricy i det, men jeg oplever helt ærligt, at de fleste hårmasker har så lidt umpf, at man lige så godt bare kunne bruge balsam. Mit hår er knastørt og skal have noget, der batter. Det gør den her. Den kan købes her.

Moroccanoil Frizz Control. Frizzy hår er noget, fanden har skabt. Det fine ved en spray som denne er, at det er meget nemmere at fordele produktet i håret uden at skulle bruge en halv flaske på det. Og så virker det. Ekstra bonus: Jeg eeeelsker duften. Den kan købes her.

Kerastase Elixir Ultime Oléo-Complexe. (Fuck nu af med de tre meter lange navne!) Endnu en oliespray. Jeg bruger den her som afsluttende styling, når mit hår har været vådt. Den giver angiveligt ekstra volume. Det gør den altså ikke på mig, men til gengæld gør den håret blødt og glansfuldt, og det sidder altid lige lidt bedre, når jeg har brugt den. Den kan købes her.

Elnett Hårspray. Den hellige gral af hårlak! Den har de fleste heldigvis nok råd til at købe på hverdagsbudgettet, men derfor er det stadig den bedste, jeg har prøvet. Jeg plejer bevidst at købe de små, så man kan have den med i tasken, hvis man skal ud, og det blæser en halv pelikan. Kan købes i bl.a. Matas og Normal.

 

Toni&Guy-linket er rendyrket service, men resten ovenstående er affiliatelinks, hvilket betyder, at klikker man sig ind via et af dem og køber noget på webshoppen, så får jeg en lille procentdel af salget i kommission. Uanset hvad eller hvor meget man køber. I kan også altid finde en liste over mine samarbejdende webshops her. (Selvom den virkelig skal opdateres, nu hvor jeg er rykket til Bloggers Delight, der har mange flere shops at gøre med – I’m on it!) Som altid masser af kærlighed til dem, der benytter sig af mine affiliatelinks. Jo mere de anvendes, desto mindre reel spons behøver jeg at lave. 🙂

Kommentarer (8)

  • Jeg vil lige smide en anbefaling til Matas’ egen tørshampoo. For mig er den 10 gange bedre end Batiste!
    Og meget billigere end den fra Toni&Guy 🙂

    • Vær lige obs på, at den fra Toni&Guy er en ordentlig motherfucker, så det skal man også tage med. Og så dens funktion, selvfølgelig. 🙂

  • Miriam du skal simpelthen have ros for al den gennemsigtighed du har på din blog. Man er aldrig i tvivl om hvor meget/hvor lidt et indlæg er sponsoreret el. lign. Jeg bliver så håbløst provokeret af blogs der åbenlyst reklamerer for et firma eller et produkt, men ikke indskriver et ord om annonce eller samarbejde. Så TAK for at du altid beskriver hvordan og hvorledes – det gør din blog langt mere troværdig 🙂

    • Selv tak. Jeg synes selv som læser, det er rarest med gennemsigtighed, så det prøver jeg selv at efterstræbe så vidt muligt. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.