Oktoberfest feat. tissemænd
Overskriften er egentlig godt dækkende. Jeg fortsætter min suverænt mest bloggeragtige uge nogensinde med en oktoberfest hjemme hos Karmamilli. Vi bliver i alt ni damer, heriblandt den gruppe, der kalder sig selv for ‘dillerbanden’, og så var temaet jo egentlig glimrende sat for mig, der er ansvarlig for pynt. 😉
Derudover er kostumer påkrævet, og jeg modtog i tirsdags verdens grimmeste polyesterhelvede fra et sted i Kina, så den del er der styr på. Elegant bliver det næppe, men til gengæld bliver det stensikkert sjovt! Hvis man godt kan lide at se bloggere te sig aldeles pinligt, så kan man med fordel følge med på min snapchat: miriam.poulsen – ja, og på de andres snap også, tænker jeg. Vi ved jo, hvad Tina kan med sådan et medie. 😀
Det er i øvrigt med overnatning, og hvis jeg kender mig og mine tømmermænd ret, så er det ikke sikkert, Bridget kommer heeeelt til tiden i morgen… Jeg skal jo også bruge aftenen på at indsamle punkter, ikke?
PS: Ikke noget nyt fra kendiscrushet, til gengæld har jeg matchet med, hvad der muligvis er min drømmemand. Vi talte i telefon i rundt regnet fire timer i nat, og vi har en date på mandag. Bum! Miriam – back in the game!
Freja
Dating er så spændende og farligt! Men hellere date en ukendt drømmemand end en kendt ikke-drømmemand!
https://frejalyngbo.wordpress.com
MiriamsBlok
Word!
Cana Buttenschøn
Årh for fanden, Miriam, jeg ville sådan ønske jeg kunne være med i aften! Ha’ en dejlig, dejlig fest og hils alle de søde damer fra mig. Næste gang!!
MiriamsBlok
Så meget næste gang!
Linea
Du er altså bare en af de sejeste damer jeg nogensinde har “mødt”! 💃🏻
MiriamsBlok
Kæft, hvor er du sød! Tak!
Josefine
Jeg gik for første gang (nogensinde, efter endt forhold på 4 år sidste måned) på en datingapp i går. Mit første tilbud: “Hej, jeg og min kæreste synes du ser rigtig sød ud. Er du openminded?”. Andet tilbud: – INDSÆT DICK PIC –
Hvor lang tid skal jeg give det før jeg giver op? 🙁
*suk*
MiriamsBlok
Hahaha, du skal bare blive bedre til at swipe til venstre på den slags profiler – man lærer hurtigt at spotte dem. 😀
Stine
Åh Miriam…. Drømte ellers i nat, at du blev en del af “Familien på Lærkevej” efter jeg så dine snaps inden sengetid!! 😂😂 Rigtig god fest.
MiriamsBlok
Åh, gid det var så vel…
Marie-Louise
Sikke det kører for dig! Jeg håber dit helbred også er blevet bedre. God tur i aften OG på mandag!
MiriamsBlok
Så meget bedre – jeg er helt rask! Bør nok egentlig lige give en update på det punkt. 🙂
J
Du må lige kalde Karmamilli for Bamseline, det var hendes navn i gymnasiet 😀
MiriamsBlok
Uh, det skal jeg huske!
Michelle
You go girl! 😀
MiriamsBlok
Woop!
Johanne Emilie
Ej hvor jeg glæder mig til at høre mere om drømme-manden! 🙂
Jeg gider så gerne date for tiden, problemet er bare at jeg er ved at skrive min bachelor og min arbejdsmoral er så lav at det slet ikke går at blande mænd ind i tidsregnskabet også…såå jeg gemmer det til januar, og nyder imellemtiden at følge med i dine skriblerier om datinglivet 😉
MiriamsBlok
Man skal ikke tillade nogen form for distraktioner, når man sidder med sådan en opgave. Fornuftig beslutning!
Sara
HVOR har du fået fat i de tissemands glitter bord pynt??
Og fløjterne? Det er genialt!!!
MiriamsBlok
eBay, baby! 😀