Dating: Take Two!


Billede genbrugt fra indlæg om angst for livet efter uni. Same-same.

Det nærmer sig eksamensdeadline, hvilket selvfølgelig sætter lidt pres på, men ikke lige så meget pres, som det at det også nærmer sig dagen efter eksamensdeadline. For den dag har jeg en date. Eddermame.

Jeg er jo noget skadet fra tidligere forhold. Sådan, absurd jeg-kan-godt-se-det-men-ikke-gøre-noget-ved-det-meget. Det er pissenederen. Det betyder, at jeg ikke stoler på mænd, og at de som regel skrider et sted halvvejs inde i kampen om at vinde min tillid. Jævnfør sidste gang jeg forsøgte mig med det der dating. Men nu er der pludselig en, der nægter at blive skræmt væk. Jeg har ellers gjort mit ypperste – sågar forsøgt at afslutte kontakten tre separate gange i vanlig, selvsaboterende stil. De første to gange talte han mig fra det igen, og den tredje gang holdt det tre dage, så besluttede han sig for, at det var noget pjat og un-dumpede sig selv igen. Kraftstejle.

Så jeg render rundt og er lidt spændt. Og lidt nervøs. Og jævnt irriteret over, at jeg lige har knækket en lillefingernegl, for man vil unægteligt helst været så tæt på perfekt som muligt på sådan en første date. Selvom skibet vist er sejlet på den front af andre årsager.

Krydser I fingre? Jeg ved godt, det er lidt i god tid, men jeg har altså også brug for en hel del held…

Kommentarer (14)

Der er lukket for kommentarer.