Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Læserhjælp #7

Jeg synes dilemmaet i dag er ekstra svært, fordi jeg selv har været der. Både med den nederen kæreste og med veninders nederen kærester. Man ser jo intet, når man er forelsket, og det sidste i verden, man ønsker, er, at nogen hiver en ned fra den fine, lyserøde sky. Faktisk reagerer man gerne lidt bitchy, hvis de forsøger. Det gjorde jeg i hvert fald. Så jeg er overordentligt spændt på jeres svar her. Selv har jeg endnu ikke fundet den magiske løsning på det problem her…

Kommentarer (18)

  • Jeg tror at man simpelthen må blande sig udenom. Veninden må selv erfare det, og vil nok mest bare blive såret, og måske afbryde kontakten med dig, ikke ham. Og måske kommer hun aldrig til at se ham som du gør, eller der kan i hvertfald gå meget lang tid. OG igen måske hun godtager det, når hun ser det, fordi hun vil ham alligevel. Selv om du ikke kan fatte hvorfor. Taler også af egne erfaringer. Desværre. Det du eventuelt kan gøre er at spørge lidt forsigtig ind til hende, uden at selv sige noget. Set et forsigtig spørgsmålstegn ved nogle ting måske. Så kan du finde ud af om der er nogen tvivl fra hendes side. Men hvis der ikke er det, bland dig udenom.

  • Det er en virkelig svær situation, for man vil jo gerne passe på sin veninde og skåne hende for unødvendig modgang, men jeg tror det bedste man kan gøre her, er at være der for hende – på den måde som hun har brug for. Hun er, efter beskrivelsen at dømme, snotforelsket og vil højest sandsynligt ikke modtage dine bekymringer på den måde, som de er ment. I værste tilfælde vil det påvirke jeres venskab, lige så længe hun er sammen med ham, hvilket kunne gå hen at blive for altid.

  • Bland dig udenom. Helt sikkert. Jeg ville blive ked af min veninde ikke kunne lide ens forlovede, så vil jeg hellere selv 'bestemme' om det er den rigtige, det skal ens veninde ikke bestemme. Og hun har jo truffet beslutningen. Så vær en god veninde og bak hende op.

  • Uh, den er svær …..
    Jeg er ikke helt ung, og jeg har oplevet flere forhold, som var indlysende dårlige. Jeg havde bl.a. en veninde, som var i et forhold, hvor hun ofte fik tæsk, og hvor manden var sygeligt jaloux. De havde 2 børn sammen, og blev gift efter at have været sammen i 18 år! Selvom alle vi, som var med til brylluppet havde oplevet hans vold og jalousi, var der ingen, der sagde, hun skulle lade være. Hun vidste jo bedst af alle,hvad hun sagde ja til. Ægteskabet varede kun i et år, så fik hun endelig nok og gik fra ham. Bagefter var hun flov og ked af, hun havde holdt et bryllyp . Men som hun selv sagde, hun var blevet indtil hun var klar til at gå. Min veninde er klog og veluddannet med et godt job, og var helt i stand til at klare sig selv, så det var ikke derfor hun blev.
    Mit råd vil være, lyt til din veninde, og spørger hun dig om din mening om noget, så vær ærlig. Men spørger hun ikke, så er det bedst bare at være der, og vente på, hun selv får øjnene op. Også selvom det tager 18-19 år.

  • Jeg synes faktisk, det er vigtigt, at man siger noget, hvis det er en tæt veninde, man holder meget af og er oprigtigt bekymret for. Men det skal gøres med respekt og med et udgangspunkt i venindens bedste – og man skal gøre det i en kærlig tone.
    Jeg har selv haft en veninde, som sagde til mig: “Jeg ønsker virkelig ikke at overskride dine grænser, og du må meget gerne sige til mig, hvis jeg sårer dig, men jeg er bekymret. Jeg holder så meget af dig, og når jeg ser […] bekymrer det mig. Synes du, jeg har misforstået jeres forhold eller kan du genkende min bekymring?” Hun var respektfuld og kærlig i sin bekymring, og da jeg sagde, at jeg havde styr på det, så støttede hun forsat 100 % op om mig. I dag er jeg lykkeligt gift med ham (snart på 15. år), og hun har heldigvis lært ham bedre at kende – men havde det været et skadeligt forhold, tror jeg alligevel, at jeg ville have sat pris på, at hun sagde til mig, også selv om det også ville såre mig.

  • Man kan ikke få nok på andres vegne – desværre. Og noget af det, jeg som voksen har lært er, at oplevelsen af Det Gode Liv er så forskellig fra person til person, at det ikke giver mening at forsøge at forstå det. Jeg vil f.eks. til enhver tid hellere være alene, end at være sammen med en, der eksempelvis altid flirter med andre, når vi er ude. Eller en, der ikke helt kan rumme, at jeg har en anden holdning til tingene, end han har. Derfor har jeg i tidens løb haft overmåde svært ved at forstå, når veninder blev kærester med mænd, der – set med mine øjne – gjorde dem mindre. Men en dag gik det op for mig, at for dem var alternativet (at være alene) værre, end at leve med de “skavanker” jeg så.

    Derudover tror jeg også, at den person, man er, afhænger af konstellationen man er i. Man kan f.eks. godt hele sit liv have sagt, at man ikke vil have børn. Indtil man møder Ham, som man gerne vil have dem med, fordi det giver mening sammen med netop ham. Og en veninde kan have én personlighed i samspillet med dig, og en anden i samspillet med sin kæreste, hvilket betyder, at det ikke giver mening at rådgive ud fra, hvordan du kender hende.

    Og endelig vil 99% af alle mennesker til enhver tid vælge kærligheden til en kæreste over et venskab; ikke mindst fordi du – når du peger på hans fejl og mangler – også implicit kritiserer hende og hendes valg og prioriteter. Lyt, hvis hun har det svært, sig fra, hvis du synes, at det bliver for meget, og ellers bare vær der, hvis det ender med at gå i stykker.

    Har jeg lært.

  • Sig noget! Jeg er selv i en venindegruppe, hvor den ene lige har startet et forhold til en fyr, som bestemt ikke falder i god jord hos os andre. Det ved hun godt, for det har vi fortalt hende fra start af. Derimod er hun også klar over, at vi støtter hende i valget om at være sammen med ham, og vi også er der for hende, hvis det ikke går.

  • Jeg er virkelig overraskede over læsernes svar! På den gode måde, ment med jeg er virkelig enig, at hun skal blande sig udenom. Ja, venskab handler om ærlighed, men det handler også om så meget mere som tillid, kærlighed, støtte, osv.

    Med tiden har jeg lært fra mine egne erfaringer og det jeg har set i mine veninders forhold, at man som veninde ikke rigtig kan gøre så meget ved venindens forhold og syn på kæresten.

    Som Linda siger, så er det en inddirekte kritik af venindens valg, som jeg selv har følt. For intet er sort/hvidt, så selvom kæresten har været en idiot i en situation, så rummer han forhåbentlig så meget mere, som veninderne ikke nødvendigvis er til stede til at opleve.

    Det må være sindssygt hårdt at opleve sin veninde gifte sig med en, der behandler hende åbenlyst dårligt! Det har jeg heldigvis ikke været vidne til, men lagt ører til, når hun fortalte. Og de små sandheder kom løbende, men ikke på en gang. Meget gik op for hende efterfølgende. Jeg havde fra start alarmklokkerne til at ringe, da hun begyndte at date ham. Jeg har aldrig mødt ham, men havde bare en dårlig fornemmelse. I stedet for at kritisere ham og de ting hun fortalte, så spurgte jeg ind til ham, hende og deres forhold med en anerkendende nysgerrighed og ikke et bedrevidende angreb. Ligesom Lusekofte skriver, så satte jeg forsigtigt spørgsmålstegn ved nogle ting, hvis der var grund til det. I sidste ende gik hun fra ham. Mine spørgsmål havde en lille del med det at gøre, men langt størstedelen var hende selv, der skulle mærke og indse det ikke var det rigtige for hende.

    Og ellers ville jeg som veninde så vidt mulig undgå at være i selskab med ham, hvis det kan lade sig gøre uden det bliver mærkeligt. Held og lykke med det! 🙂

  • Spørg ind til, hvordan hun selv oplever ham – evt. nogle episoder, hvor du synes at han har været kontrollerende. Nogen personer kan jo godt lide, at blive “en smule” kontrolleret af andre, så det kan jo være at hun ikke opfatter det som negativt.

  • Jeg synes faktisk, der er meget rigtigt i det her – også selvom hende veninden i dilemmaet ikke nødvendigvis får tæsk. Det der med at man alligevel ikke går, før man selv er klar til det, tror jeg er helt rigtig. Som veninde til den kommende brud kan du måske se alt muligt som bruden ikke selv kan. Men som hun måske kommer til med tiden. Og måske oplever bruden en masse andre sider, som andre udenom ikke får at se. Hvis han virkelig er et røvhul over for hende vil hun forhåbentlig se det med tiden – og gå når det bliver for meget. Men hvis hun spørger dig direkte hvad du synes om ham eller om deres kommende ægteskab synes jeg helt klart også du skal være bundærlig.

  • Jeg synes ikke der er nogen tvivl: snak med hende om det. Jeg ville føle mig så ked af det hvis jeg om et par år gik fra ham og endelig så hvor slem han var, og jeg ville konstant tænke 'så mine veninder det komme og hvorfor sagde de så intet?'.
    Og ja, det kan nok ende i en diskussion men sig det pænt, hvis jeres venskab er godt, burde det kunne holde til det.

  • Selvfølgelig skal man blande sig helt og aldeles udenom. Det kan godt være, at man i de yngre år føler, at det er ens opgave, at rådgive ens veninder, men der er også grænser. Sandsynligheden for, at kærestens personlighedstræk irriterer din veninde lige så meget som dig, er minimal. Hun har trods alt valgt at være sammen med ham, og de er begge voksne mennesker. Visse ting må man som veninde simpelthen acceptere, er udenfor ens indflydelsesradius. Lad hende gøre sine egne erfaringer, og stå klar med en skulder, hvis det hele ramler sammen. Jeg ville personligt selv blive fornærmet, hvis en af mine veninder kommenterede på mit forhold til min kæreste, for jeg ser mit forhold som sundt, jeg er lykkelig, og har derfor ikke brug for andres indblanden – og mon ikke, at veninden har det på samme måde, hvis hun er glad.

  • Jeg står lige nu i næsten samme situation, der er ikke kommet ring på endnu, men det er dog gået hen og blevet meget seriøst. Jeg kan ikke fordrage kæresten, han er en nedladende, kontrollerende skid, men jeg holder min mund. Hvorfor? Fordi jeg kan se han er alt det min veninde gerne vil have, han gør hende glad (også selvom han er kontrollerende og dominerende), og jeg vil ikke være hende der sætter tanker i gang i hendes hoved, tanker som hun ikke ville have haft, hvis ikke for mig.

    Vær der for din veninde, hold din mund. Du ved ikke hvad hun vil have i en mand, du ved ikke hvordan hun har det inderst inde. Måske lever hun med hans kontrollerende sider, fordi det er hans eneste “fejl”.

    Kort sagt: Hvis din veninde virker lykkelig og tilfreds, så bland dig udenom.

  • Der er ingen, INGEN, der ved hvordan der er inden i andres forhold. Når jeg kigger på mine veninder, som jeg ved er i forhold de er glade for, så er der kun en der har et forhold jeg gerne ville have. Alle de andres forhold forstår jeg ikke uagtet jeg kan lide begge parter. Jeg er sikker på der er mange der heller ikke forstår mit forhold.
    Så bland dig uden om, men sig at du selvfølgelig altid er der for hende og det vigtigste for dig er at hun er sammen med en der gør hende glad.

  • Det er i min optik helt åbenlyst, at du skal blande dig helt og aldeles udenom. Du kender ikke deres forhold, og fordi kæresten i enkelte situationer har været dominerende eller kontrollerende er ikke ensbetydende med, at hanhar gjort noget forkert. Det kan jo være, at hans reaktion/handlinger er affødt af forhold, som din veninde er skyld i. Det kan også være, at hun selv er på samme måde overfor ham eller noget helt tredje. Pointen er, at du formentlig kun kender til en lille del af det fulde billede, og at du ved at blande dig med stor sandsynlighed vil gøre situationen værre, såre din veninde eller påvirke hende til at tvivle på noget, som hun faktisk er glad for.

  • Hmm ok det gammelt
    men jeg har været i venindens sko, haft enkleste der kunne beskrives sådan.
    så på en eller anden fin måde bør man tage snakken med sin veninde, specielt når du er så nær at du hjælper med brylluppet.
    Enten er der noget galt og det vil (på sigt) hjælpe hende fri af ham, eller også får du ro i sindet.
    Jeg ville ønske nogen havde sagt noget til mig.
    Men det skal gøres diplomatisk.
    måske ala, når han gør x over for dig bliver jeg bekymret for dig, er alt ok?
    Åben en dør, måske siger hun alt er ok selv om det ikke er det, men så må du bare acepteret det og blive ved med at støtte hende så hun bevare et bagland.
    håber inderligt alt er ok i forholdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.