Fødselsdagsstrabadser

Det her er mit absolutte yndlingsbillede af min far. Det er taget, da han var ung og nyuddannet præst og skulle have lavet pæne, officielle billeder… Men så smed han lige lidt lækkert ind til min mor. I dag ligner han lidt mere en krydsning mellem Gandalf og julemanden, og i går fyldte han 60 år. Det første, han gjorde, da jeg ønskede ham tillykke, var at spørge, om han så kom på bloggen, så her har I ham!

Fejringen kommer til at foregå på lørdag med stor fest, så i går begav jeg mig ind til byen for at købe 1) en gave og 2) en kjole. Jeg havde egentlig forestillet mig, at gaven ville være klart det sværeste, for min far tilhører den ekstremt irriterende gruppe mennesker, der ikke ved, hvad de ønsker sig. Og hvis man presser på, så siger de “sokker.” Ugh. Man kan ikke købe sokker til sin far, når han fylder 60, vel?! Men gaven viste sig overraskende nok at være den lette del. Kjolen derimod…

Der er få ting i verden, jeg tør kalde mig god til. Sprog. Limborock. Risottolavning. Og shopping. Det er meget, meget sjældent, jeg har problemer med shopping. Men i går var jeg tæt på at kaste håndklædet i ringen. Ser I, jeg har i forvejen ret begrænsede muligheder, når jeg skal købe kjoler, fordi jeg har omkring seks kilo fedtvæv klistret fast midt på brystkassen. Og den slags er der ingen, og jeg mener ingen tøjmærker, der har kalkuleret med. Selv kjoler, der er designet til piger med store kasser, er ikke designet til piger med kasser så store som mine. Jeg kan derfor fra starten udelukke alle kjoler, der ikke er i stof med stræk. Derefter kjoler uden talje, hvis jeg ikke vil ligne et telt i niende måned. Derefter alt lårkort. I ved, fordi appelsinhud. Og blandt det, der er tilbage, skal jeg så finde noget, jeg også synes, er pænt. Og selvom udvalget der ikke er imponerende, så er jeg efterhånden blevet ekspert på området. Indtil i går, that is.

Når jeg skal shoppe, starte jeg altid i H&M på Kultorvet. Som regel behøver jeg ikke engang gå længere end det, men ellers fortsætter jeg ned ad Købmagergade, der blandt andet byder på Gina Tricot, Monki og Illum. Masser af muligheder. Bortset fra i går. Jeg nåede hele vejen ned til Strøget, igennem hele Strøget og endte i Magasin omkring fem timer senere uden skyggen af succes. Jeg prøvede 27 kjoler, der allesammen var lort. Og jeg begyndte at blive panisk. Siden hvornår har jeg været ude af stand til at bruge penge? Mon der er noget galt med mig? Mine fødder var ømme og min optimisme forsvundet, og jeg besluttede mig modvilligt for at give op. Jeg var faktisk allerede mentalt begyndt at formulere et deprimerende indlæg om oplevelsen i mit hoved. Om hvor stor en shoppefiasko jeg var, og at jeg burde blive degraderet til mand.

Og så skete miraklet. Mens jeg totalt udmattet og slagen bevægede mig mod rulletrappen for at forlade Magasin, forvildede jeg mig ind til Oasis. Og bum, så var der pludselig fem forskellige kjoler, jeg gerne ville have. Bare sådan lige. Jeg valgte en fin, grøn sag (ikke at forveksle med en grøntsag), der kostede en slik og fik derefter oven i købet 15% studierabat. Så købte jeg en bakke jordbær og nogle alt for dyre ærter og haltede hjem, hvor mine fødder fik et velfortjent bad. Det kan godt ske, ballerinaer trods alt er mere fornuftige at shoppe i end høje hæle, men de er eddermame ikke særlig stødabsorberende!

Nu hvor jeg har fået hele den grimme oplevelse på afstand, har jeg konkluderet, at det ikke er min skyld, jeg ikke kunne finde noget så længe. Det er designernes. Tendenserne denne sæson er bare ikke venlige mod folk med min kropstype. Jeg tænker her på fx dropwaist, spaghettistropper og selvfølgelig de forpulede, allestedsnærværende buksedragter! Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg så den perfekte maxikjole, der i stedet viste sig at være den uperfekte buksedragt. Lidt ligesom begejstret at åbne et Kinder-æg og finde et puslespil som gave. Øv.

Nå, men så kunne jeg da også lige skrive en halv roman uden skyggen af rød tråd, hva’? TL;DR: Min far fyldte 60 i går, hurra! Jeg kunne ikke finde en kjole, men fandt en alligevel, også hurra! Nu skal jeg have en solskinsmorfar med Franken, hurra infinity!

Kommentarer (23)

  • Tillykke med farmand og ikke mindst at det efter uendeligt meget besvær lykkedes at finde en kjole 😀 God velfortjent solskinsmorfar som jo nok efterhånden er slut..

  • Tillykke med din far 🙂 Og godt gået ang. shopping – mine (mange) kilo ekstra fedtvæv er jævnt placeret over hele kroppen, så har været i dén situation talrige gange – kudos!

  • Du er så pisse sjov Miriam. Og uheldig.. Men du fandt kjolen og kæft hvor er det bare tilfredsstillende af helvede til, weeee 🙂
    Og så kender jeg forresten alt til de fædre der kun ønsker sig en enkelt og meget kedelig ting (hos min far er det altid lommetørklæder – wtf!?). I år gav jeg så simpelthen op og inviterede i stedet ham og kæresten på en omgang hjemmelavet mad – han hader dog København og sætter kun sine ben her hvis det er højst nødvendigt, så det bliver nok ikke foreløbig han får indløst den gave ;b

    Pernille

  • Ej, lommetørklæder er også en nederen gave. Mine bedsteforældre er på samme måde, så de får stort set altid sherry og et eller andet med de kongelige.

  • Powerful 🙂
    Jeg er også spændt på gaven.
    Giveaway: Fødseldagsreception lørdag d. 31. maj 2014 fra kl. 14.30 på Sjørupgaard, Sjørupgaardvej 4, Nimtofte. Alle er indbudt til at komme og hilse på Miriams ophav og fejre foråret.

  • Jeg overvejede faktisk stærkt at gøre det der, problemet er bare, at buksedragter i dag er med skinny legs, og så er der simpelthen ikke nok stof til at gøre det til et a-line skirt. 🙁

  • Omg det ér jo julemanden! Shiiiiiiit troede aldrig det skulle ske, at jeg ville møde (hø se..) ham. Mirakler sker altså stadig!
    Og er Nimtofte ikke sådan randers/rønde/semi ebeltoft/du ved næsen agtigt??

  • Oh at have tøj som passer over brystet OG i taljen – jeg elsker Pepperberry! Det eneste negative er, at det er dyrt at sende retur til UK, hvis det ikke passer, men sådan er det jo med net-shopping.

  • Hahah, sådan! Og tillykke! 🙂 hvis man er i området den dag, får man så det der limborock at se? For jeg føler mig ærlig talt snydt.. 🙂

  • Du ville falde totalt på røven i beundring, Kir! 😀 Men jeg plejer at holde mig fra det, når min mor er med, for det er der, jeg har evnerne fra, og hun er både lavere og har noget mindre bryster, så det er en unfair fordel! 😉

  • Tillykke med farmand! Håber fejringen i morgen bliver et brag af en fest 🙂
    Vågnede selv fra en solskinsmorfar i selskab med to katte for halvanden times tid siden – slet ikke en dårlig måde at starte weekenden på!!

Der er lukket for kommentarer.