“Det skal jeg da ha’, Thorkild!”
Der var engang, hvor jeg havde så svære hjertesorger, at jeg ikke kunne sove. Overhovedet. I dagevis. Så min læge gik med til at give mig en lille pakke sovepiller. De var ikke stærke nok til at få mig til at falde i søvn, men de fik mig til gengæld til at hallucinere små, grønne mænd, der arbejdede i en eventyrskov på min hvide soveværelsesvæg. Det var det rareste, jeg havde oplevet i ugevis, og dengang besluttede jeg, at hvis jeg nogensinde skulle tage stoffer, så skulle det være LSD, for det må da være det ultimative. Hash gør sløv og sulten, coke gør frisk og overgearet, jeg ved egentlig ikke, hvad MDMA gør, men jeg vil under alle omstændigheder hellere se på fine ting, der ikke er der.
Jeg hører ikke til den type mennesker, der kan spasse helt ud over folk, der bruger stoffer. Så længe det ikke går ud over andre end dem selv, så må de for min skyld gerne spendere en mindre formue på noget, der ødelægger deres hjerne (og økonomi). Og det gør de så. I stor stil. Viser det sig.
Jeg har moret mig rigtig meget over den her sag med De Hvide Bude. (Pissegenialt navn i øvrigt!) Fordi de fleste vist har opfattelsen af, at folk, der køber stoffer, er Vesterbro-tabere og techno-trampere, der sidder fast i halvfemserne. Og i virkeligheden gør alle det så. De har busted advokater, journalister, politikere – og lur mig om der ikke også er røget en politimand eller to med i fælden. Pæne og ordentlige mennesker. Der går i jakkesæt. Og betaler topskat. Det minder mig, om dengang Rigmor Zobel blev afsløret, og alle hende coke-sniffende kendisvenner var nødt til at tage offentlig afstand fra hende. Eller da man lavede en test på Christiansborg og fandt spor af kokain på toiletterne. Alle gør det. Åbenbart.
Jojo. Så kan man lære ikke at være så fordomsfuld. Coke er tilsyneladende blevet allemandseje. Allemands pænt dyre eje. Der må jo være noget ved det. Det må jo være pengene værd. Mig? Jeg vil stadig hellere prøve LSD…
Overskriften er en referencejoke fra Blinkende Lygter til dem, der ikke lige havde fanget den. 😉
Kristina
Jeg tør fandeme slet ikke prøve noget. Jeg fik engang noget morfin som smertestillende, og det var de bedste dage i mit liv. Alle bekymringer forsvandt, var bare afslappet og glad. Selv maden smagte bedre. Jeg ville slet ikke turde prøve det igen, for jeg tror jeg ville bruge det næste lange stykke tid på at overbevise en eller anden læge om at give mig en livstids-recept på det.
Sofies closet
Pengene værd eller ej, jeg kunne aldrig finde på at røre stoffer, ikke engang en enkelt joint. Jeg har som sådan heller ikke noget personligt imod folk, der tager stoffer eller ryger en fed i tide eller utide, men jeg vil aldrig selv røre det. Det skræmmer mig helt vildt!!
Når det så er sagt, kan jeg på en måde nikke genkende til din sjove historie med at hallucinere mærkelige ting. Da jeg var 8, fik jeg konstateret epilepsi. Jeg havde nogle gange en mærkelig type anfald. Jeg kunne ligge i sengen og kigge op i loftbrædderne og se små biler i alle mulige farver køre om kap med hinanden. Sådanne syner ser jeg heldigvis ikke mere 😀
Søs / ChinavianLiving
Stoffer bliver nok heller ikke mig, simpelthen fordi jeg er en bangebuks. Jeg tør ikke tænke på hvad det gør ved min personlighed, mens jeg er påvirket. Alkohol kan jeg liiiige overskue 😉 Men så stopper det nok også der, haha.
Men jo, det med coke som værende at finde ved alle mulige – og mange helt almindelige 'fine' mennesker den har de fleste vel hørt om i dag?! Sikke noget. Det er noget dyrt skidt.
rikke aa
Jeg grinte så meget over “De hvide bude”-sagen i december, og den daglige joke gik på “så blir' det ikke en hvid jul alligevel!”. M e g e t god humor!
Men faktisk udløser MDMA oxytocin i kroppen, et stof som også frigøres via berøring og taksile strøg – og booster helt ud ved fødslen. Så i stedet for at prøve MDMA kunne man måske bare indføre noget mere voksenputning eller flere kæledyr. Men jeg er nu overbevidst om, at der skal meget putning til, inden det har helt akkurat samme effekt som MDMA…..
Miriam
Arh ja. Jeg savner også morfin… 🙁
Miriam
Jeg er altså ret stor fan af de der småhallucinationer. Jeg tror til gengæld ikke, jeg ville synes, det var sjovt, hvis det blev vildere end det…
Miriam
Haha, sandt, folk der er på stoffer bliver altid fremstillet som fuldstændig ukrontrollerede…
Miriam
Tænk, jeg troede først, sagen kom frem i januar…