Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Northside-Schmorthside!

Jesus Kristus af Nazaret, hvor er jeg træt af at høre om Northside. Det er lidt ligesom den danske udgave af Coachella. Kom ud af ingenting og lige pludselig var den alle vegne. Alle vegne! Ingen steder er der fred. Facebook, blogland, instagram – selv min ellers nogenlunde sikre inbox med modespam skriger af mig, at jeg skal finde “festivalstilen.”

Problemet er selvfølgelig, at det har jeg ikke lyst til. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg er alt for mageligt anlagt til at mase mig igennem mængder på flere tusinde mennesker, alle dækket af festivalstøv (og lugt!), alle med lunkne fadøl i hænderne, for at nå op til en plads så tæt på scenen, at jeg måske lige kan spotte silhuetten af den musiker, jeg aldrig har hørt om. Jeg er slet ikke sej og overskudsagtig nok til festivaller. Jeg er og bliver en cocktails-ved-poolen-kind-of-gal.

I og for sig er jeg heller ikke imod, at man tværer sin glæde ud i fjæset på alle andre mennesker. Guderne skal vide, at jeg råspammer hele verden, når jeg en sjælden gang ramler ind i gode tider. Problemet er bare, at Nortside-deltagerne er over det hele og alle sammen råber op på samme tid! Der er ingen steder at flygte hen!

Fuck it. Jeg har seks afsnit tilbage af den nye sæson Game of Thrones. I den verden er de heldigvis for optagede af druk, hor og mord til så meget som at overveje noget så fjollet som en musikfestival. Min aften skal tilbringes i selskab med Khaleesis drager og de fine, nye, danske ærter, jeg endelig har erhvervet mig. Så kan festivalhovederne få tinnitus i fred imens!

Kommentarer (8)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.