Jeg, et kreativt geni // Når man får den samme geniale idé to gange…

Der er rigtig, rigtig mange gode ting ved at være fuldtidsblogger. Det er et priviligeret arbejde. Men bortset fra det der ene afsnit, hvor Carrie har så meget inspirationsmangel, at hun overvejer at skrive en klumme om, hvordan mænd er som strømper, så synes jeg, Sex & the City viser et meget urealistisk billede af, hvor op ad bakke det kan være at leve af at skrive. (På den anden siden skulle Carrie kun levere en gang om ugen, og det virker nogenlunde overkommeligt). For mig er noget af det mest udfordrende ved at være blogger den kreative del. Mere præcist at blive ved med at komme på idéer til blogindlæg. Jeg har jo været snedig at indføre tre faste indlæg om ugen, og henover det sidste lange stykke tid har jeg stræbt efter at give mig selv en fridag fra at blogge enten fredag eller lørdag, men det er stadig godt og vel et nyt indlæg med et nyt emne hveranden dag. Og det er fucking svært! Altså, det er jo ikke fordi jeg på nogen måde insisterer på at opfinde den dybe tallerken hver gang – tværtimod – men derfor skal der stadig gerne være en tanke, en idé, et eller andet der kan sætte gang i en skriveproces.

Jeg tror, jeg har været igennem alle interessante (og også en del uinteressante) ting, der nogensinde er sket mig. Alle former for info om mig. Alle interesser, barndomstraumer, tidligere flirts, kiksetheder, håb og drømme. Hvis man har læst med herinde i nogle år, så kender man mig på mange måder helt til bunds. Burde lave en quiz for de helt hardcore. Hvilket mandenavn har tre (faktisk fire nu, men under føljetonen var det kun tre) mænd, jeg har datet, haft til fælles? Hvilken en af mine fortænder er kunstig? Hvad skrev jeg speciale om?

Det var en afstikker. Men realiteten er, at der nok efterhånden relativt tit kommer nogle genganger-emner. Altså, selvfølgelig sker der også ting i mit liv og ude i verden, der giver noget at fortælle eller sætter nogle tanker i gang, men når jeg bare skal hive random inspiration ud af hatten, så må jeg nok erkende, at hattens indhold er begrænset, og jeg kommer ofte tilbage til nogle af de samme kategorier. Der er slet ingen tvivl om, at jeg gennem årene har skrevet indlæg med de samme temaer. Fx er jeg ret sikker på, jeg har dækket hvorfor-vil-du-ikke-have-børn-spørgsmålet flere gange, end jeg har tal på. Det samme kan siges om lister over træls ting, folk gør, for Jesus, der er mange.

Og så var der i dag. I dag hvor jeg syntes, jeg havde fået en idé, jeg ikke havde haft før og begejstret satte mig til tastaturet og skrev. Det handlede om, hvilke reality-shows jeg ville deltage i, hvis jeg nu skulle være med i sådan et (eller to). Helt nyt og egentlig lidt interessant emne, ikke? Så jeg skrev videre og gennemlæste og omformulerede og korrekturlæste, til jeg kun manglede en afslutning, før det langsomt sneg sig ind på mig: Jeg har skrevet det her indlæg før.

Og det havde jeg. For næsten præcis tre år siden, d. 14. august 2017 med et horribelt photoshoppet billede af mig som Heidi Klum, fordi Project Runway var nummer et på min liste. Faktisk var indlægget dengang nok bedre end indlægget i dag, hvor jeg udover flere af de nævnte dengang også havde Fangerne på Fortet og Krejlerkongen på min liste. Apropos Lasse Rimmer ville jeg i princippet også siger Stormester, fordi det ser så latterligt sjovt ud, men jeg ved bare, at jeg ville sidde nonstop med pres over at være sjov nok, og hvis der er et tidspunkt, man helt bestemt ikke er sjov, så er det, når man føler sig presset til at være det.

Så det indlæg, I skulle have haft i dag, får I altså ikke alligevel. I stedet har I nu fået, hvad end det her endte med at være udover en stor mængde stream of consciousness, der ville have gjort Virginia Woolf stolt. Men seriøst, hvis der er nogen, der kender en caster på Say Yes to the Dress og potentielt også en mand, der i den forbindelse vil giftes med mig, så er jeg på! Så længe han ikke hedder Martin…

Kommentarer (15)

  • Elsker at læse dine skriblerier, stort set lige gyldigt, hvad de omhandler ❤.
    Vil gerne læse dit nye reality-indlæg!

    • Tak, du er sød! Jeg er bange for, at det oprindelige indlæg led slette-døden og blev til det her i stedet. 😀

  • Kære Miriam,
    Ret hyggeligt indlæg 👌og nu vil jeg glæde mig til at læse det med programmerne.
    En idé (et ønske fra min side) er et indlæg “A Day in The Life of Herbert” ligesom du skrev om Kong Frank – intet mindre end genialt.
    God aften☺️
    Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har læst det og også læst det op for min familie, der også elsker det.

    • Uuuh, det havde jeg helt glemt! Det blev taget så godt imod, og jeg fatter det ikke, der var jo vitterligt intet indhold! 😀 Men det burde være nemt at gentage med Herbert – der sker trods alt lidt mere med ham, haha! 😀

  • Hvis du tager imod idéer, kunne jeg godt tænke mig noget mere “forbrugerstof”. Jeg tror, det var Hvidkaffe, der engang kørte med tips til discountbutikkerne (et fund til prisen, etc), og det format var rigtig godt og ville passe ind hos dig. Det kunne også være ‘Ben & Jerrys udfordrer’ – altså B&J-is op imod en af de mange kopier, der findes på markedet, hvor du giver karakterer. Det kunne også være sammenligninger af mærkevareudgaven af en vare vs budgetversionen. Ja, jeg er ude i en solid gang ‘Miriams public service’, og det er måske helt skævt, men jeg er sikker på, at du kunne gøre det både nyttigt og sjovt 🙂

    • Det er slet ikke dumme bud! Det er jo også sådan noget, jeg synes er rigtig sjovt! Selvom jeg nu endnu ikke har mødt en knock-off, der kan måle sig med Ben & Jerry’s! 😀

  • Håber du udgiver det om realityprogrammerne! Ingen af os kan huske hvad du skrev for tre år siden, så bare genbrug så meget du vil 😀

  • Er misundelig på alle, der i deres job overhovedet har har plads til inspiration til at udvikle en stream of consciousness. Et opråb til de studerende derude; nyd det, nyd fordybelse og refleksion. Det levnes der ikke meget tid til på det gode gamle arbejdsmarked. Første dag efter ferien, og jeg har mest lyst til at sige op.

  • Jeg så lige dit interview på tv2play. Det var virkelig nogle fine pointer du kom med, i forhold til dit fravalg af børn. Jeg syntes du besvarede spørgsmålene på en både interresant, underholdende og meget respektfuld måde. Du virkede meget nede på jorden, og så rigtig smuk ud <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.