Lampen

img_4934På væggen til højre hænger der to billedcollager af min søster og mig, da vi var små og søde. (Jeg var klart sødest indtil omkring 5-årsalderen, så begyndte det at gå støt ned ad bakke med en mangeårig akavet fase). På væggen til venstre hænger en virkelig gammel reklameplakat for en kirkefestival, hvorpå der er malet et ansigt, som enten skal forestille Gud eller min far. På endevæggen hænger et kæmpestort billede af mig, der som 8-årig (og nu virkelig akavet) lykkeligt rider rundt på en hest ved navn Boblo med en række nepalesiske bjerge i baggrunden.

Døren til højre leder ind til min søsters gamle værelse, der er stadig er orange og har en 15 år gammel kærlighedserklæring fra hendes mand skrevet på spejlet med kohl. Døren til venstre fører ind på mit gamle værelse, hvor jeg i øjeblikket skriver dette indlæg fra sengen grundet en heftig mavepine, mens Frank gemmer sig i vindueskarmen, fordi min mor har besøg af en meget stor og i katteøjne skrækkeligt farlig hund. Begge værelser er i dag gæsteværelser og bruges ikke til så meget andet.

Men det er lampen, det skal handle om. Lampen, der hænger i gangen og er decideret åndssvag. Ser I, den eneste person i huset, der uproblematisk kan gå under den, er min mor. Vi andre – min far, søster, svoger og stort set alle andre gæster i huset, der er højere end den gennemsnitlige smølf – skal konsekvent dukke os eller give lampen et puf for at komme forbi den. Hver gang. Og jeg skal hilse og sige, at man ikke altid husker lampens temmelig upraktiske tilstedeværelse, når man skal tisse om natten eller morgengroggy forlader sit værelse, før man helt er vågen.

Der er jo sådan set mange enkle løsninger på problemet. Man kunne hænge lampen lidt længere op. Man kunne skifte den ud med en ny og væsentligt mindre dinglende lampe. Man kunne droppe lampen helt, idét den vel strengt taget ikke er supernødvendig i den max tre meter lange gang. Men det har man valgt ikke at gøre. Eller også er man bare ikke nået til det endnu på trods af, at mine forældre flyttede ind i dette ellers utroligt nydelige hus i 2001, og lampen har hængt der lige så lang tid, jeg kan huske.

…Og så undrede I jer over, at jeg var et par år om at få udskiftet min tv-møbel-hæslighed. Det er noget med æbler og stammer. 😉

Kommentarer (10)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.