Jeg er jo Bridget Jones #290

img_48511. Prøvåhør, picnics er the shit. Ujævne græsplæner? Not so much. Det her gjorde jeg nok fem gange, og det er altså spild af virkelig god vin!

2. For et par dage siden sad jeg og så en film på Netflix, da min telefon ringede. Jeg snakkede i en halv time, og da jeg ville fortsætte filmen, fik jeg en fejlmelding. Genstartede Netflix, men kunne ingen steder finde min film. Netflix havde simpelthen fjernet den… Mens jeg så den! Det er eddermame dårlig stil!

3. Apropos dårlig stil, så synes jeg, vi skal indføre dødsstraf for GOT-spoilere. Den nye sæson starter lige om lidt, og folk nægter simpelthen at holde kæft, så snart de har set et afsnit. Imma cut a bitch.

4. For en måneds tid siden skrev jeg et indlæg om, hvordan man mister instafølgere. Kan på nuværende tidspunkt tilføje videoer med kæmpestore marsvinenosser. Ja, jeg er ked af det, men det var simpelthen for godt til at holde for mig selv! 😀

5. Jeg er rundt regnet en uge fra at skulle male min stuevæg, og jeg ved bare, jeg kommer til at male ting, der slet ikke skal males. Som fx mit loft, mit hår og min kat.

6. …På den anden side var det måske ikke dumt med lidt maling i håret. Det grå er skræmmende tæt på at være tydeligt for lægmandsøjne!

7. Nogle har udtrykt bekymring omkring, at jeg ikke er så skrækkeligt aktivt på snappen for tiden. Og det er ikke, fordi jeg glemmer det. Det er mere, fordi jeg er begravet i min sommerferielæsning og faktisk ikke laver voldsomt meget andet end det.

8. I den forbindelse er jeg ganske glad for det sløje sommervejr. Derfor og så fordi det var megagodt vejr i går, og ungerne i gården var udendørs og skiftedes til at ræse rundt på en børnemotorcykel hele morgenen. Den havde båthorn.

9. Er igen-igen kommet til at smide pizzaskæreren ud med de tomme pizzaæsker. Er det bare mig, der har den vane?

10. Jeg indrømmer kun følgende, fordi jeg ved, bloggen er et safe space, okay? I forgårs bestilte jeg en ny deodorant online, fordi jeg var for doven til at køre i Matas og købe en. Ja, seriøst.

 

Kommentarer (27)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.