1. Min cykel er stadig ubrugelig, og jeg gad ikke gå hele vejen op til butikken, der sælger Franks almindelige tørfoder, så jeg købte en ny blanding. Frank har siden meget demonstrativt pointeret, at han ikke bryder sig om stjernerne i det nye foder. Ikke bare er de det eneste tilbage i hans skål, de ligger også spredt ud over gulvet, så han
Ugens Bridget bliver en recap af aftenen i går. Der er mere end rigeligt at tage fat i!
Kl. 19.26: Jeg forlader huset. Jeg skal være på mit ankomststed klokken 19.30. Det tager noget længere end fire minutter at komme derhen.
Kl. 19.32: Opdager, jeg har glemt rødvinen. Vender om.
Kl.19.49: Ankommer til rette S-togsstation. Går omkring 200 meter, inden det går
1. Jeg er nu officielt tilbage til et punkt, hvor jeg er så fattig, at jeg har brugt de sidste par dage på at opstøve alt, jeg har af værdi, som jeg er villig til at skille mig af med. (Og med villig mener jeg, at jeg trods alt hellere vil have mad end at sidde sultent med disse ting i armene.) Tid til at lade Trendsales redde min røv.
2. Efter at have brugt en
1. Når jeg er trist, så shopper jeg. Det har jeg på ingen måde råd til nu pga. de røde tal, og hvad vælger NAP at gøre? Lancere final sale. Fuck jer.
2. Forleden da jeg skulle købe ind, var min cykellås stædig. Jeg besluttede mig som så mange gange før at bruge vold. Det var en skidt beslutning. Låsen var
1. De sidste to uger har jeg brugt helt urimeligt mange timer på at læse om ferier i Egypten. Jeg har svælget i private strande, hotelspaer og all inclusive tilbud. Kunne rejsebuddy få fri? Nøh. Farvel himmel på jord…
2. Jeg er kommet til at pisse halvdelen af blogland af med brokker-blogge-indlægget.
1. Jeg troede, jeg var meget heldig til familiens årlige pakkeleg, da det lykkedes mig at skrabe hele tre gaver til mig. Det her vist sig imidlertid at være indholdet: En pakke julekort og hele TO pakker post-its.
2. De to post-it pakker var endda pakket så lusket ind, at man ikke kunne se, at de indeholdt det samme, men selvfølgelig skulle det være mig, der