Forleden fortalte jeg på Instagram, hvordan min far under noget slægtsforskning faldt over en mand, der forlod sin kone og børn for at immigrere til USA. Det var dengang, det var lidt en trend (min farfars bror gjorde det også, hvorfor jeg i dag har amerikansk familie), så det var ikke unormalt. I realiteten viste det sig imidlertid, at han bare rykkede en egn eller to væk og startede

Annonce for Ellos.

Det er stadig noget, jeg skal minde mig selv om engang imellem. At jeg må gå i lige, hvad jeg har lyst til. Der kan stadig være stemmer i mit hoved, der fortæller mig, at jeg skal holde mig fra visse kategorier. Nogle af stemmerne reflekterer underlige regler, jeg har opstillet for mig selv, andre er et ekko af ting, jeg har hørt andre steder. Det var mig selv, der i

For to år siden kørte vi et emne, der hed mor-citater med klassikere som “han lyder da en del bedre end din ex, skat” – om indsenderens nye kærestes evner i sengen, og “hvor er han sød, han ved slet ikke, at han er grim” – om indsenderens nye baby. (De kan alle læses

Der var en god, lang periode, hvor jeg overvejede, om jeg skulle være journalist. Det kommer næppe bag på nogen med tanke på mit nuværenede arbejde og min kærlighed til alting grammatisk, og jeg tog sågar en optagelsesprøve et par gange (de bliver gerne lækket, når de har gjort deres pligt) for at se, om jeg mon havde en chance for at komme ind. Jeg tænker umiddelbart, det måske

1. Når du har lagt neglelak, og du bumper din finger ind i noget, og lakken er tilpas tør til, at den ikke går rigtigt i stykker, men den får alligevel et tryk, så nu er den ikke helt glat og fin længere.
2. Når agurkerne i butikken ligesom bare ikke er helt så lange, som de plejer, men stadig koster det samme.
3. Når du kan huske tre ord og tilhørende melodi fra en

Nummer 1, nummer 2, nummer 3, nummer 4, nummer 5, nummer 6, nummer 7, nummer 8, nummer 9.

Annonce for Ellos.

Uanset hvilket vejr det er om sommeren, er der nogen, der brokker sig. Det ved jeg, for det er som regel mig. Og det er okay. Op i røven med hudfarve og indfødsretsprøver (att: ja, I ved), det sande tegne på at være dansker er, at det altid enten er for varmt, for koldt, for blæsende,

Jeg vil helst give credit, når det er andre, der kommer på nye emner, men jeg kan simpelthen ikke huske, hvis geniale forslag det her var. Men tak! For det er jo bryllupssæson, og Jesus, hvor er der meget at gå i dybden med i den forbindelse. Så i næste uge sætter vi gang i bryllupshistorierne! Måske dukkede gommens mor op i kridhvidt? Måske drak toastmaster sig spritstiv

Annonce for Ellos

Okay, ja, indrømmet, jeg er normalt mere en hardcore poptøs end en Bob Dylan kinda gal, og på den front er det måske en lige overdrevet filosofisk nok titel, når man tænker på, at det her er et indlæg i den klart mere overfladiske genre, men jeg sad og stirrede på min sidste ordre fra Ellos

I næste uge vender vi tilbage til et meget populært emne: Singlelivet! Vi skal have fat i alle de sjove, kiksede, vellykkede og meget lidt vellykkede scoreforsøg, I har oplevet. Måske bællede han en halv flaske vodka for at imponere dig og endte til udpumpning? Måske bildte du ham ind, at du kunne tale flydende fransk, hvilket var rigtig skidt, da han bad om en demonstration?

Samarbejde med UNICEF

Jeg elsker princippet i fredagsslik. Det er en fejring af at være kommet igennem ugen. En belønning for at have overlevet! En overgangsrite, en tradition, en nødvendighed i enhver husholdning.

Men egentlig er det lidt et fjollet koncept. Tror I, jeg kun spiser slik om fredagen? Tror I, jeg kun belønner mig selv, når arbejdsugen er slut? Nope. Nopenopenope. Det er nok