Jeg har gået hele dagen og været fuldstændig overbevist om, at det var fredag i morgen. Dermed ikke sagt, at jeg tænkte, det i dag var torsdag. Nej nej, jeg vidste godt i dag var onsdag – i morgen var bare fredag. Hvordan det hele præcis kunne hænge sammen, er jeg ikke klar over, men jeg opdagede først min fejl, da jeg var ved at købe en busbillet til Jylland, og der stod torsdag
Fredagsslik er en oldgammel tradition, der kan spores helt tilbage til vores første forfædre. “Fretagslikr?” sagde hulemødrene til hulebørnene. “Fretagslikr!” hvinede hulebørnene i begejstring, og så gik de sammen i marken, gravede en sukkerroe op, gik tilbage i hulen og spiste den til “Flintstones” på storskærm.
Jeg er vokset op med fredagsslik, ligesom
Der står et tærtefad i min køkkenvask. Hver morgen de sidste tre dage har jeg tømt det for vand, hældt lidt opvaskemiddel på, hældt nyt vand i og fortalt mig selv, at det vist har brug for at ligge i blød en dag mere. Og sådan fungerer jeg i det hele taget mest i disse dage. Jeg er bagud med alt, siden jeg kom hjem, og så gælder det om at prioritere. Og fuck mig, om jeg
Jeg var i Netto i går. En tur, der startede rigtig fint med, at jeg fandt en koloenorm sød kartoffel, som vejede rundt regnet det samme som en vandmelon. Jeg smed den i min kurv (som vippede faretruende til den ene side), da en mand trådte ind i butikken med sine børn. Den der type mand, som mener, at han sagtens kan have en lidt for højlydt samtale i sin telefon og samtidig råbe sine
Jeg vidste ikke voldsomt meget om København, før jeg flyttede hertil, så jeg havde kun mine fordomme til at guide mig, da jeg skulle beslutte mig for, hvilket område jeg gerne ville bo i. Amager var noget med store, firkantede negle og ikke helt vellykkede hår-extenstions. Nordvest var primært industrikvarter med grå og firkantede bygninger. Vesterbro var hipstere, der drank dåseøl
Jeg forsøger generelt at være meget åben omkring ikke at ville have børn. Det er en beslutning, der ikke rigtigt var en beslutning, for jeg har aldrig haft lysten. For mig er det lige så et naturligt valg, som det modsatte er for andre. Men det betyder også, at jeg tilhører mindretallet, fordi jeg er fyldt 30 og stadig aldrig har skubbet en baby ud af vagina. Og hånden på hjertet,
Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide efterår. Det kan jeg egentlig godt. Både fordi man ikke behøver barbere ben så ofte, og fordi det betyder, at julen nærmer sig. Det er heller ikke, fordi det ikke var gået op for mig, at det var blevet september. Jeg har sådan en kalender, der råber af mig, når jeg har planer, og den kan også datoen. Men sommeren har været så sløj i år, så
Jeg sov ikke i nat. Overhovedet. Efter årevis med regelmæssig insomni har jeg ellers efterhånden opstøvet en del kneb, der virker for mig, men for en gangs skyld var alle forsøg forgæves. Omkring klokken fem begyndte min hjerne at afspille “Call Me Maybe” på repeat, fordi den er en røv på den måde, og så rakte jeg altså ud efter min telefon. Alt er bedre end tortur ved
Jeg er normalt hende, der gnækker en lille smule højrøvet, når weekenden går på hæld, og folk rammes af ‘Sunday blues’. Min mandag adskiller sig nemlig ikke synderligt fra ugens andre dage, udover at det som regel er der, jeg får flest mails, fordi det tilsyneladende er store tøm-inboxen-dag. Men i dag. Åh, i dag vågnede jeg aldrig rigtigt. Det var på den der måde,