Vær velkommen, 2014

Skrevet d. . Uploaded i brok,familie,Frank,fuck,højtid,mig.

Jeg har været lidt stille de sidste par dage. Efter julesammenkomst nummer 130 i forgårs brød min krop lidt sammen, som den ind imellem gør, når jeg kaster mig ud i for meget på én gang. Og intenst juleri siden d. 23. viste sig at være for meget. Jeg gik i seng og gik i koma, og da jeg vågnede den 31., havde jeg århundredets spændingshovedpine og smerter overalt. Gudskelov havde jeg truffet beslutningen om nixe nytår og gentage sidste års succes, som var mig, Frode og Frank alene hjemme foran fjernsynet med råhygge og rarhedsmad. Der var derfor intet gallaforberedelsespres, der hvilede over mig.

Sidste år var Frank totalt cool hele aftenen. Billedet overfor er taget omkring to minutter i midnat, hvor hele verden var ved at lade deres hårdttjente penge gå op i røg med store brag og milisekunders pænhed til følge. Og seniorkatten åbnede ikke engang et øje. Pisseligeglad. I går var reaktionen imidlertid det komplet modsatte, og jeg prøvede desperat at trøste den lille pelsklump, mens han løb fra rum til rum i et forsøg på at finde fred fra lysglimt og eksplosioner.

Midnat kom og gik, og i takt med at Frank endelig fandt hvile, opgraderede min stadigt eksisterende hovedpine sig til et uudholdeligt helvede, hvor lys og lyde gjorde alting værre, og jeg til sidst troede, jeg skulle kaste op på grund af smerterne. Således bukkede jeg allerede klokken 1 under og gik i seng med en stadig noget utilpas Frank og en iskold klud for panden. Og der blev jeg indtil omkring klokken 17 i dag.

Såeh, kære 2014, jeg er ikke voldsomt imponeret over dit førstehåndsindtryk, men jeg bliver også altid lidt nervøs, når jeg skal møde mennesker af betydning, så du får en chance til. Jeg ved, du kan gøre det bedre!

Related Posts:

Kommentarer (4)

Der er lukket for kommentarer.