Mig og dating

Skrevet d. . Uploaded i mænd,mig,personligt.

Jeg kommer nærmere og nærmere det der nytårsforsæt om at skulle date igen. Det tager virkelig lang tid sådan mentalt at kaste mig ud i det. Jeg er pissefucking bange for at sige det rent ud. Udover det, så har jeg ikke ligefrem gode erfaringer på området.

Lad mig fremlægge bevismaterialet…

Exhibit A: Første gang jeg prøvede netdating var et par måneder efter bruddet med min seneste kæreste. Jeg var ingenlunde klar til et nyt forhold, men besluttede mig for, at hvis han kunne få en ny kæreste med det samme, så kunne jeg også! Blandt den allerførste omgang matches, dating.dk sendte min vej, var min ekskærestes bedste ven. Awkward.

Exhibit B: Det var ikke, fordi der ligefrem var mangel på breve i min postkasse, de fleste kom bare fra én af to typer: Enten den midaldrende herre fra Midtjylland med en skilsmisse og et par børn i bagagen eller den 18-årige håndværker, der kun lige knap havde intelligens til at stave sit egen navn. (Jeg tager ikke pis på jer. Jeg fik engang et brev, der helt simpelt lød: “hej jeg hedder david jeg er tømmer”. Tømmer? Som i skraldespande?) Selvsagt ikke just min type.

Exhibit C: Kun én gang blev det rent faktisk til en date. Vi drak en flaske rødvin hjemme hos mig og svælgede i pinlig tavshed. Faktisk var det mindst akavede, der skete, da han pegede på min frugtskål og sagde: “Jeg burde også anskaffe mig sådan en der,” og jeg svarede: “Ja, er den ikke fin? Den er fra Holmegaard.” …Han talte naturligvis om frugten, ikke skålen. Cringe.

Såeh, altså…Kunne vi måske sende noget postivt kærlighedskarma min vej?

Related Posts:

Kommentarer (17)

Der er lukket for kommentarer.