Interiør, schminteriør…
Et af de mest hyppigt ønskede indlæg er tour-de-Miriams-lejlighed. Så nu er jeg bare nødt til at sige det, som det er: Jeg er pissefucking ligeglad med moderne boligindretning. Jeg læser ikke en eneste boligblog, og jeg klikker ‘mark as read’ hurtigere, end I kan nå at sige “Kähler jubilæumsvase”, når mine faste bloggere gør sig kloge på det område. Jeg synes, Hays Pinnochio-tæppe er hysterisk grimt og ditto med stort set alle Kartells lamper.
Min lejlighed består af lige dele genbrug og IKEA. Min absolutte favoritting er min mormor-lampe, som størstedelen af mine gæster hader. Den er købt i en genner, og damen, der solgte mig den, kiggede medlidende på mig og sagde: “Ja, den er jo rigtig fin, indtil man har råd til noget ordentligt.” Jeg håber af hele mit hjerte, det aldrig bliver nødvendigt at købe noget ordentligt.
En anden ting er, at jeg roder så meget, at jeg nærmest har dårlig samvittighed over for Frank, der hver dag leger omvendt jorden er giftig for at komme igennem stuen uden at træde på tøj og bøger og tomme papkasser fra noget to uger gammelt internetshopping, jeg stadig ikke har ryddet op efter. For papkasser skal ned i gården i papkasseskraldespanden, og der er ret langt, faktisk. Så selvom jeg unægteligt kunne tage billeder af rodehulen og smide dem på bloggen, så tror jeg bare, jeg lade være. Så er det også nemmere for de af jer, der stadig er i fornægtelse omkring min utjekkethed at blive i fornægtelsen. Det er faktisk for jeres eget bedste… 😉
Lise Emilia
Jeg ville give min højre arm for den lampe! Den er eddermame fin!
Den ville passe perfekt ind hos mig, og alle mine andre “mormor” ting 😉
nanna
Jeg ELSKER mormorlampen! Men jeg har vist også altid været virkelig utjekket på indretningsfronten, i følge folk der gider interessere sig for den slags.
Anonym
Men Frank er vel også en rigtig kat, der ææælsker papkasser, så derfor er det jo en god ide at beholde papkasser!?
Lige nu har jeg f.eks. selv udsigt til en papkasse, der har stået midt på stuegulvet i en uge, fordi min kat sidder lidt i den en gang imellem.
/Kristine
Lærke
KOM NU MED INDLÆG OM PRIMARK-SHOPPING <3
Ditte
Ej hvor morsomt har også papkasser stående og en kat, der leger lidt med dem xD Der er noget med papkasser og katte. Siger hele tiden til mig selv, at jeg går ud med det, når jeg har ferie – og det har jeg fra på mandag af… virkeligheden begynder at presse på xD
Birgitte
Elsker den lampe 🙂 har faktisk selv lige købt en der minder om.
Kirstine
Jeg synes altså også at mormorlampen er ret så fin. Den har en sjæl og personlighed som kedelige moderne lamper bare ikke har. Og det der med at rode. Me too. Virtuel high-five 🙂
Miriam
Jeg kan godt lide mormorting. Punktum.
Miriam
Me too!
Miriam
Næh, Frank er faktisk mere en pose kind of cat. 😀
Miriam
Jajajaja. 😉
Miriam
Du skal nok finde på en anden undskyldning til den tid. 😉
Miriam
mormorlampeelskere unite! 😀
Miriam
Ja og ja!
Ditte
Jeg er nok mest enig med gennerdamen ang. lampen, jeg tror det er de der rose-lignende knuder.
Miriam
Smag og behag. (Og det er faktisk roser, ikke knuder. 🙂 )
Rikke
Jeg har en lampe i fuldkommen samme stof, også med de der små dutter/roser, min er bare med færre “kanter”, og jeg knus elsker den! Der er fandme ingen der skal komme her og sige at den er grim!
Miriam
Haha, de må gerne sige, min er grim, de skal bare ikke regne med, at jeg er enig! 😉