Nogle gange er man et orakel, andre gange er det måske bedre at holde sin visdom for sig selv
Foto: Emily Spiro. (Disclaimer: Jeg havde en usædvanligt god hårdag her. Åh, hvilken velsignelse, når håret makker ret på dage, hvor det skal dokumenteres! Det kunne lige så godt have besluttet sig for at være en høstak-dag. Krøller har på den måde ofte temperament som en gennemsnitlig tre-årig).
Annonce for Cocopanda.
Det der med gode råd er altid lidt en balance. Jeg tror, de fleste af os elsker at give dem, fordi det føles megarart at hjælpe andre mennesker. Vi forvandler os midlertidigt til oraklet i The Matrix, vores visdom er uendelig, vi kan løse alle problemer! Komplikationen opstår, når vores iver efter at løse et problem lidt kommer til at overskygge alt andet, og vi måske glemmer at lytte til, hvorvidt personen i den anden ende reelt har givet udtryk for at have brug for hjælp. Eller om der overhovedet er et problem, der skal løses. Det er her, de famøse uopfordrede gode råd har en tendens til at dukke op. Rådene, som kommer i bedste mening, men som måske i virkeligheden mere er ens eget behov end modtagerens. Hvis jeg brokker mig over, at min risengrød er brændt på, så er det som regel ikke, fordi jeg ønsker gode råd til, hvordan man bedst undgår brændt risengrød. Også selvom det aldrig ville være sket, hvis jeg havde lavet den i ovnen eller i dynen eller sat den ud i en halmstak i laden. Nogle gange har man jo mest af alt bare brug for at give udtryk for sin frustration. Om det så er en lille hverdagsting eller noget væsentligt større. Man skal ikke bruge et orakel, bare et lyttende øre.
Men nogle gange er rådene lykkeligvis efterspurgt, og i dag er en af de gange, så jeg får simpelthen lov til at lege orakel! Jeg spurgte nemlig for noget tid siden på Instagram, hvilke anbefalinger I kunne have lyst til at se i dagens indlæg, og jeg har udvalgt nogle af de ønsker, der gik mest igen. (Eller, der var også et par andre hyppige indsendelser, men det skulle helst være noget, hvor jeg føler jeg har lidt ekspertise, så jeg har sorteret dem fra, hvor mit gode råd i bedste tilfælde ville være et skud i blinde. Decideret dårlige råd er trods alt værre end uopfordrede gode råd!)
Vi kommer ikke helt så vidt omkring, som vi nogle gange har gjort, for den første kategori viste sig at være lidt omfangsrig, men jeg har som altid gjort mit bedste for at forklare bedst muligt, hvad de forskellige produkter kan, samt hvorfor og hvordan jeg bruger dem. Der er selvfølgelig links til det hele, og vil man se alle mine anbefalinger samlet, kan det gøres lige her.
Jeg har som vanligt en rabatkode til jer, der gælder på hele Cocopandas udvalg – også allerede nedsatte varer, som Cocopanda heldigvis har en tendens til at dyrke en del. (Wuhu, rabatter på rabatter! Min yndlingsting!) Koden hedder “MIRIAM15”, kan bruges én gang per kunde og gælder frem til d. 8./2. Alle produkterne på min side er som ekstra bonus sat ned med minimum 20%, og den rabat gælder lige så længe, som rabatkoden gør.
Som altid håber jeg, der er noget, I kan bruge, men ellers er der selvfølgelig frit slag til selv at finde noget godt at bruge sin rabatkode på. Udvalget er i hvert fald stort nok! 😀
Og nu videre til anbefalingerne aka de rent faktisk opfordrede gode råd:
Hår og hovedbund
Der var virkelig mange ønsker på det her område, og især tre gik igen: Produkter til krøllet hår, til tørt hår og til problemhovedbunde. Alle tre kategorier er noget, der er meget relevant for mig. Krøller siger sig selv, tørt hår følger næsten altid med som bonus når man har sådan nogle, og derudover har jeg døjet med psoriasis i hovedbunden de sidste par år. Pt har jeg min læge inde over sidstnævnte med noget receptpligtigt, som har hjulpet meget, men her følger nogle anbefalinger på produkter, jeg har været meget glad for gennem tiden:
Neccin Shampoo No. 1. Hvis du døjer med sart/tør/generet hovedbund, skæl eller psoriasis, er den her lidt et mirakelmiddel. Jeg tror måske faktisk, jeg fik den anbefalet, da jeg engang i desperation på Instagram netop bad om hjælp, fordi min psoriasis var i udbrud, så jeg gik og dryssede fine, hvide flager overalt, og det ville jeg sådan set gerne være fri for. Den er sindssygt effektiv og har en behagelig, men ikke parfumeret duft. Prisen er 174 kroner før procenter og rabatkode, så den ryger en del ned derfra.
Paul Mitchell Tea Tree Hair & Scalp Treatment. Selv med en virkelig god shampoo, kan det være en rigtig fin idé at bakke op med en kur hist og her. Problemhovedbunde døjer ofte med mangel på fugt, og der er den her behjælpelig. Den er også med til at lindre irriteret hud, så den er i det hele taget et fremragende supplement, hvis man kæmper lidt på området. Den koster 149 kroner før procenter og rabatkode.
KMS Curl Up Control Creme. Krøllefolket har efterspurgt stylingprodukter, og det kan jeg godt forstå, for det er eddermame noget af en jungle. Der er mange gode på området, men når det gælder især nyvasket hår, irriterende krus og deslige, er den her ofte min go-to. Den kan lige lidt mere end mange andre. Jeg bruger den i håndklædetørt hår og krammer den ind. Den samler krøllerne uden at fedt helt vildt – noget, der ellers desværre er lige hyppigt nok ved krølleprodukter.
Revlon Professionel Uniq One All In Hair Treatment. Jeg er stor fan af leave-in conditioners. Den her er på spray, men jeg har fundet ud af, at det virker bedre for mig bare at pumpe den ud i hånden og fordele den i håret. Jeg bruger den både som fugtgiver og som stylingprodukt. Krøller skal helst vaskes så sjældent som muligt, så nogle gange skal man være varsom med, hvor mange produkter man fylder i det, for jo mere produkt i håret, desto hurtigere bliver det tid til næste hårvask. Den her er let i konsistensen og trænger hurtigt ind, så den er genial på det område. Og så koster den kun 89 kroner – og det er før procenter og rabatkode kommer oveni.
Redken All Soft Shampoo og All Soft Balsam. Det er ikke deciderede krølleprodukter, men som nævnt før er krøller ofte tørre, så gennem tiden har jeg ofte prioriteret shampoo og balsam til tørt hår, fordi det også hjælper på fx krus, der også hører med til at have krøller. Men jo altså designet til tørt hår, så den her går ikke mindst ud til jer. Det her sæt her har sindssygt gode anmeldelser og med god grund. De står til 169 kroner før procenter og rabatkode.
Garnier Fructis Hair Food Mask i Banana og Aloe Vera. Kan bruges både som balsam, hårkur og leave-in conditioner. Jeg plejer at bruge den som hårkur. Når man har temmelig meget hår, er det rart at have en budgetvenlig kur ved hånden, og her får man absurd meget produkt for en jævnt lav pris, hvilket jyden i mig selvfølgelig sætter pris på. Et af de bedste budgetfund, jeg har gjort de seneste år. 69 kroner koster de for hele 390 ml – og det er selvfølgelig før procenter og rabatkode.
Kérastase Resistance Masque Therapiste. Vil man gerne lidt op i både kvalitet og pris, når det kommer til hårkur, så er man nødt til at give den her et skud. Jeg sparer lidt mere på den end på Garniers og hiver den mest frem, når mit hår virkelig opfører sig strengt, men så gør den også sit arbejde! Virker især på tørt, skadet og kruset hår. Den koster 299 kroner før procenter og rabatkode.
Makeup og rens
Det tog lidt overhånd med håranbefalingerne, så kategori to er lidt mere begrænset, men ikke desto mindre gav det mig mulighed for at råbe op om et par af mine favoritter, som faste læsere måske vil kunne genkende (nok især mascaraen!), men som ikke desto mindre har fortjent en gentagelse, fordi der er en grund til, jeg holder så meget af dem.
Garnier Micellar Cleansing Water. Okay, så der var en del, der spurgte efter “rens uden vand”. Og nu er det her jo en micellar water, men som jeg læste indsendelserne, var ønsket produkter, hvor man ikke efterfølgende skulle skylle sin ansigt, så det håber jeg, jeg har forstået rigtigt. Og i så fald må jeg gå med den her trofaste ven. Jeg bruger den til at fjerne makeup og til let rens. Og her skal det selvfølgelig siges, at man nok ikke slipper uden om vand, hvis man vil rense helt i dybden, men om morgenen og på dovne dage, kører jeg altid bare et sprøjt micellar på en vatrondel, og det fungerer upåklageligt! Det her er min absolutte yndlings, og den er både billig og drøj i brug. Har man brug for noget med olie til fx at fjerne vandfast mascara, kan man evt. gå med den her variant. 59 kroner koster de, men bliver endnu billigere med procenter og rabatkode!
L’Oreal Volume Million Lashes So Couture. Jeg bliver altid spurgt til min mascara, og det er altid samme svar. Den er effektiv, nem at lægge, holder for evigt og ruinerer ikke budgettet. Især ikke lige nu, hvor den er nede i 69 kroner. Den koster altså gerne over det dobbelte i visse fysiske butikker, som skal forblive navnløse. Og så kan man selvfølgelig bruge rabatkoden oveni!
Maybelline SuperStay Matte. Der blev efterspurgt læbestifter, der holder længe og ikke smitter af, og dertil har jeg fundet min favorit på markedet frem. Det er en klassisk liquid lipstick, der lægges flydende på og derefter tørrer og bliver mat på læberne. Og når den først er tør, går den ingen steder. Jeg har testet adskillige af de væsentligt dyrere alternativer, men den her er stadig min favorit. Intet kan rokke den ud af stedet – udover olie, som altså også skal til for at fjerne den igen. De tre viste farver på billedet er Self-Starter, Lover og Dancer. De koster 89 kroner stykket, før der bliver trukket procenter fra og smidt en rabatkode oveni.
Max Factor Lipfinity Lip Colour. Alternativt til ovenstående kan man køre med den her. Konceptet er det samme – en liquid lipstick, der tørrer mat ind – men går man og savner de bløde, let fugtige læber, der hører til en standard læbestift, er det her løsningen. Der følger nemlig udover læbestiften en speciel slags læbepomade med, der kan lægges ovenpå og også tilføjer lidt shine, og så kan man ligesom få det bedste af begge verdener. Sådan et sæt koster 99 kroner før procenter og rabatkode.
Mette
OBS: de vaskeaktive stoffer i micellar skal helst vaskes af med vand. Godt nok er de milde, men de kan stadig irritere huden.
MiriamsBlok
Der står specifikt på Garniers micellar water, at man ikke behøver skylle den af, det elsker jeg virkelig ved den! Jeg har heller aldrig oplevet, at det skulle være nødvendigt. 🙂
Sofie
Vil bare sige “Nice photo” du ser virkelig flot ud 🙂
MiriamsBlok
Tak! Jeg må jo nok give det meste af æren til fotografen, hun er sindssygt dygtig!
Lotte
Shit et vanvittigt godt foto af dig!!!! 👌🏼
MiriamsBlok
Tak! Det er også en af mine favoritter!
Yasmin
Kunne da godt være man skulle fylde sin Garnier lager op nu hvor der er en kode!💜
MiriamsBlok
Med 20% rabat OG kode, så kommer de i hvert fald længere ned, end jeg tror, jeg nogensinde har set dem!
Elisabeth
Jeg vil bare lige pointere, at der lige nu er 30% på produkterne fra Redken + man får en gratis Redken detangling brush med (i hvert fald hvis man køber både shampoo og balsam), så ekstra win!
MiriamsBlok
Rabatter på rabatter OG GRATIS GAVE?! Fuck yeah! Tak for at videregive tippet!
anna
øh… det er vist ikke kun håret der ser godt ud på det billede 🙂
MiriamsBlok
Hahaha, tak! <3
Marie
Uh – har lige brugt lit link og jeg har fået 123kr i rabat ☺ TAK!
MiriamsBlok
Fedt! Og tak! 🙂