Tøjvask læger alle sår.
Jeg tilbragte hele formiddagen i dag på langs. I fosterstilling og i sorg. Jeg sørgede selvfølgelig ikke rigtigt over manden selv, for selv om han ganske vist havde masser af potentiale, så kendte jeg ham jo ikke særlig godt. Jeg sørgede mere over, hvad der kunne have været. Og jeg sørgede over afvisningen, som er noget, jeg bare aldrig bliver god til at tackle. Med andre ord sørgede jeg allermest af selvynk.
Til sidst blev det Frank for meget, så han satte sig midt på stuegulvet og brægede, indtil jeg stod op og gik ind og kløede ham bag øret. Siden da har jeg nærmest manisk holdt mig selv i gang med tøjvask og unilæsning og oprydning og sågar bogsortering for første gang i årevis. Nu er det aften, og jeg er smadret og overvejer at erstatte aktivitet med rødvin og chokolademousse (heja LCHF!) og serienørderi.
Jeg skal huske at sende en stor tak ud til alle jer, der har skænket mig og mit ikke knuste, men måske let forstuvede hjerte en tanke siden i går. Også selvom jeg nok må erkende at høre til de mennesker, der er en anelse for pessimistisk til at se “så var han ikke den rigtige, men han er derude et sted!”-argumentet som en opmuntring. Det kan trods alt være, han ikke er derude et sted. Men hvis det er tilfældet, så er han jo i hvert fald heller ikke allergisk over for katte, og på den måde kan man ligesom alligevel finde noget positivt ved enhver situation! 😉
AstridP
Jeg har ikke tid til at læse min reader pt – men kæmpe krammer fra det nordjyske (som egentlig befinder sig i Randers 80 % af alle mine vågne timer.. bvrrrh…)!
Og hurra for rødvin og serier. Og mandehad. Det skal man bestemt ikke kimse ad!
Kærlig hilsen verdens trætteste Astrid.
Ps: jeg ku' dig godt – hvis jeg var en mand 🙂
Anonym
det kan være både produktivt og hyggeligt at have et forstuvet hjerte.
kram til dig.
ps. fuck mænd. dem alle sammen.
S
Okay, jeg vil først og fremmest gøre det klart, at denne kommentar er skrevet i bedste, bedste mening. Jeg føler med dig, for det er sgu aldrig hverken sjovt eller nemt at blive afvist, uanset hvad årsagen er. Jeg tvivler på at nogle er gode til håndteringen af det. Jeg har også bare tænkt på, at nu hvor der næppe render en romantisk-komedie-inspireret fyr rundt og bare venter på at lege bygge mand bob, om du måske skulle se det her som en mulighed for at arbejde på dig selv? Ikke, at du ikke er fantastisk, men for dit eget velværes skyld. Få revet et par sten ud af den mur, for jeg om nogen ved hvor farlige de kan være – og det vil måske lette ''presset'' på et fremtidigt forhold med en anden potentiel fyr? Jeg håber virkelig, virkelig ikke du tager det her som en anklage for det er sgu skrevet i bedste mening. Og selvfølgelig skal du i første omgang slikke sår, men det her er mere i den længere bane, jeg hentyder til.
Miriam
Jeg tager det skam ikke som en anklage, men du skal også lige tænke på, at det ikke er alt, jeg deler herinde. Jeg har tilbragt en rum tid i en psykologstol, og jeg har helt styr på, hvad der foregår inde i mit hoved, så det er ikke, fordi jeg mangler hjælp til at få gang i min selvudvikling. Nogle ting er bare ikke sådan lige at fikse.
Skalotteløg
Hjemmelavet vanilleis! Det er dælme også kræs. Æggeblomme, flødeskum og vanillekorn. Haps! Og velbekomme <3
Skalotteløg
PS: Colin Firth! Han svigter ALDRIG. Han er en knudemand, men han kæmper altid, af og til i det skjulte (Bridget 2)… Dét er medicin, der virker!
Miriam
Du er sgu så rar, Astrid. Jeg ku' også godt dig! 😉
Miriam
Man får ryddet op som aldrig før!
Miriam
Men… Hvor er chokoladen? 😉
Anonym
De dage jeg har det sådan som dig, tænker jeg på Ally McBeal og alverdens kendte mennesker man nu engang hører om.
Ally, fordi hun var skør til langt op i 30'erne og alligevel endte med Bon Jovi. Og alle de andre fordi de bliver gift og skilt igen som var det en hobby.
Jeg ved ikke om det giver mening, men det opmuntrer mig, at nogle folk er så uheldige at “blive sat tilbage til 0-punktet” endnu senere i livet end os unge i 20'erne, og de klarer den alligevel 🙂
Skalotteløg
Det smager faktisk også temmelig narjs med hakket eller smeltet chokolade i – kun fantasien sætter grænser, som man siger 😉 Og det er da en god undskyldning for at prøve sig frem 😉
Stine
Altså… Du er med på, at Ally McBeal var en fiktiv karakter, ikke? Så hun endte ikke rent faktisk med Bon Jovi. Og hun var ikke rent faktisk skør. Men hvis der fandtes et tilsvarende eksempel med en virkelig person, så kan jeg da godt se, at det måske ville være en hjælp at tænke på.
Anonym
Hmm, det er måske gået min næse forbi – men havde du mødt potentialemanden? 🙂
Miriam
Næh. Jeg bliver bare meget hurtigt overly attached! 😉