Svend Sved i frugt- og grøntafdelingen

Skrevet d. . Uploaded i brok,mig,tilfældigheder.

Hvert år, når sommeren kommer snigende, sker der nogle helt faste ting i mit liv. Til at starte med bliver jeg fælt begejstret. Solen gør rigtig gode ting for mit humør (og mit desværre kroniske D-vitamin-underskud), og jeg jubler også gevaldigt over at slippe for strømpebukserne, selvom det betyder væsentligt hyppigere benbarbering. De der uger, hvor graderne ligger på lige omkring de 20, der stortrives jeg. Hold kæft, det er nice.

Men så er det, som om vejret går fra en forårs/sommer-hybrid til full on sommer, og der falder min entusiasme lidt igen, må jeg nok erkende. Jeg er nemlig så røvirriterende indrettet, at jeg ikke bare kan sætte pris på 25 grader. Jeg sveder som en gnu, bliver solskoldet på trods af tyve lag solcreme og kan ikke sove om natten, fordi der er en million grader i mit soveværelse, som tilfældigvis er placeret midt i min lejlighed, hvor der ikke engang ved gennemtræk bliver ordentligt køligt, så jeg får meget stærke sauna-associationer. (Det var det der med at flytte, vi kom fra). Jeg ville virkelig ønske, jeg var en “jo varmere, desto bedre”-kinda girl, men ærligt, begge mine forældre har taget sådan en DNA-test, der fortæller vores etniske ophav, og vi er rundt regnet 50% skandinaver og 50% englændere. Jeg er ikke fucking genetisk skabt til høje temperaturer.

Udover at jeg forvandler mig til Svend Sved (minus pølse på hovedet), så sker der også hver eneste sommer det, at mit madbudget stiger helt vanvittigt. Her kunne man selvfølgelig fristes til at tro, at det handler om rosé til københavnske restauranters ågerpriser, og det er bestemt også noget af forklaringen, men den primære grund vil I finde på billedet ovenfor. Sommermånederne har hands down årets bedste råvarer (ingen diss mod hokkaido- og clementinsæson, mama loves you), og jeg får pludselig utroligt svært ved at begrænse mig i frugt- og grøntafdelingen. For ærter. Og jordbær. Og nektariner, kirsebær, vandmelon og helt nye kartofler, gulerødder og asparges. Det løber hurtigt op.

På den positive side har jeg ikke derudover verdens højeste forbrug, og i og med at årets sommerferie med al sandsynlighed bliver ganske flybillet-fri, så går det sgu nok det hele. Hvis min bankmand ender med at ringe og råbe ad mig, fordi jeg ene mand holder min lokale grønthandler kørende, er det en skideballe, jeg må bære med stolthed. Man fortryder kun de ærter, man ikke spiser!

Related Posts:

Kommentarer (18)

  • Mia B

    Jeg har det på samme måde.
    Jordbær, brombær, hindbær, ribs, vandmelon er det bedste ved sommeren – og koldskål!

  • Mette

    Jeg elsker denne slags blogindlæg fra din hånd – umiddelbart og skægt! Tak for at slutte min dag med et smil 🙂

  • Katrine

    I feel you… er simpelthen for rødhåret til at sætte pris på alt over 23-24 grader…
    og ærter og danske jordbær er fantastiske… og rabarberkompot (har allerede plyndret min mors køkkenhave en gang…)

    • MiriamsBlok

      Jeg knuselsker rabarber! De er bare sådan lidt halvbesværlige at tilberede, så jeg kommer der for lidt!

  • Mette BM

    Jeg har det på præcis samme måde! Altså med det hele, ikke bare en ting eller to.
    Min mor er sådan en småtræls type, der stort set aldrig sveder, uanset hvor varmt det er, og jeg er nærmest ved at gå i opløsning ved 22 grader. Det virker uretfærdigt.

  • Josefine Kappel

    Min far har hele mit liv sagt ting som: “Jeg har skruet flere skruer i end du har spist ærter”, eller “Jeg vil godt vædde med at jeg har spist flere ærter end dig!”. I mit hoved er det med årene blevet en slags trumf. At mængden af de ærter min far har spist er mere end de fleste andre ting, som ofte intet har med ærter at gøre

  • Mette

    Tænk at der findes en, som har det ligesom mig! Noget af det allerværste ved at stor-mistrives i høje temperaturer er, at ingen forstår det. Som i I-N-G-E-N. ‘Det er da så dejligt’. Nej. ‘Bare det bliver endnu varmere’. Nej. ‘Gid det altid var så varmt’. Nej. Jeg har et temperaturoptimum mellem 18 og 21 grader, og ja – det er meget smalt, men det er sådan, det er. Som du skriver: de tre grader mellem at lægge strømpebukserne og at kampsvede. Tak for at tage det op.

    • MiriamsBlok

      Det er i hvert fald lidt problematisk om sommeren, når man skal være social, for folk vil selvklart altid gerne sidde i solen, og jeg vil gerne sidde i skyggen. Jeg bliver simpelthen dårlig af for meget sol. Men det hjælper, når det blæser! 😀

  • Anonym

    Jeg trives bedst ved 21 grader, og på trods af den sociale stigma forbundet hermed, så har jeg aldrig været på en “solferie”, og jeg rejser heller ikke længere til Sydeuropa i på storbykulturferie i højsæsonen. Gerne i april og oktober, men ikke ellers. Jeg HAR trasket Rom, Barcelona, Madrid, Firenze, Napoli osv. osv. rundt i stegende 36 graders varme. Det gider jeg simpelthen ikke. Når jeg ser folks feriebilleder med en angivelse af 36 grader i skyggen et eller andet sted, så får jeg omgående ondt af dem!

    • MiriamsBlok

      Jeg rejser også helst, hvor jeg ved, jeg kan klare temperaturen, men det kommer også meget an på luftfugtigheden. Herhjemme er den lort! 😀

Der er lukket for kommentarer.