Dengang jeg solgte min integritet for et lorteprodukt

Skrevet d. . Uploaded i bloggen,blogland,mig,visdomsord.

Det var i hvert fald mere eller mindre ordlyden i den kommentar, der dumpede ind forleden. Jeg blev mildest talt snotfornærmet. Og så blev jeg vred.

Jeg har ikke tænkt mig at nævne produktet ved navn, for pointen er på ingen måde, om folk er tilhængere eller ej. Men det drejer sig om et produkt, som jeg i årevis har været tilhænger af og derfor nævnt/vist frem med jævne mellemrum både på blog og insta. Vi har på et tidspunkt haft et kommercielt samarbejde, der ikke var voldsomt lukrativt for mig, men det hører selvfølgelig med til historien og skal derfor nævnes. Jeg har imidlertid sporadisk lavet uopfordret, frivillig og ganske ubetalt larm omkring firmaet i nogle år og dermed altså leveret en slags gratis reklame.

Jeg kan deducere, at følgende er sket: Vred kommentator har prøvet produktet af. Vred kommentator er ikke fan og går derfor hjem og googler produktet, opstøver et temmelig gammelt indlæg på min blog og beslutter sig for at lægge en kommentar. Se, hvis den vrede kommentator nu bare havde skrevet, at hun ikke personligt var fan af produktet, så havde jeg måske nok tænkt, at det var lidt sært at kommentere på et flere år gammelt indlæg, men fair nok, hvis hun havde brug for at komme ud med det. Men hun gjorde noget andet, som pissede mig noget så eftertrykkeligt af, og det måske også mere end det burde. Hun skrev nemlig mere eller mindre direkte, at jeg havde løjet om min begejstring for produktet imod at have modtaget det gratis, og at man ikke skulle lade sig snyde af bloggere på den måde.

Det er en anklage, der florerer rigtig meget i blogland og har gjort det, lige siden bloggere begyndte at få gaver og tjene penge. Jeg har tidligere været meget på den anklagende side og er også stadig kritisk stillet generelt. Det synes jeg, man skal være. For der er meget stor forskel på, hvordan bloggere driver forretning, og der vil altid være nogle, der ser deres blog som et job, der betaler huslejen og ikke nødvendigvis differentierer voldsomt mellem forskellige typer reklamer. Det er jo heller ikke, som om BT er voldsomt hys med at blåstemple annoncører, inden de får lov til at købe reklameplads.

Der vil med garanti være folk, der mener, jeg har solgt ud. Det er jeg klar over, og det er jeg okay med. Jeg gør mig enormt umage for at finde en balance, for der skal selvfølgelig penge i kassen, men ikke for enhver pris. Jeg vil kunne stå inde for og stå på mål for de samarbejder, jeg laver. De skal føles rigtigt i maven. De skal føles som mig. Men alle vil bare ikke altid være enige i, hvad “mig” er.

Så da den vrede kommentator smed sin anklage, følte jeg mig i den grad ramt på den troværdighed, jeg prøver så sindssygt hårdt at værne om. Jeg følte mig faktisk decideret uretfærdigt behandlet. Kommentatoren har aldrig tidligere lagt en kommentar, og mit umiddelbart indtryk er, at hun ikke aner, hvem jeg er, men jeg har altså som sagt udtrykt begejstring over det her produkt længe, også uden nogen form for gulerod.

Og så er der den ting, jeg ikke kan få til at give mening. Den går nemlig også igen. Anklagen om at være til salg for gratis produkter. Ser I, bloggere skal betale skat af gaver, der har værdi for deres business, så på den måde er de produkter aldrig gratis. Tværtimod betyder det teknisk set, at når jeg fortæller om et produkt, jeg har modtaget i gave, så betaler jeg i det øjeblik penge (til SKAT) for at reklamere for et firma. Og det er lige præcis derfor, jeg kun omtaler produkter, jeg rent faktisk er begejstret for. Jeg kan simpelthen ikke forstå logikken i en anklage om, at jeg ville sælge min integritet for et gratis produkt, som jeg reelt syntes, var noget lort. Hvorfor skulle jeg overhovedet have en interesse i at modtage det produkt? Jeg kan på sin vis forstå en sådan anklage, når der er tale om en kampagne, hvor rigtig mange penge skifter hænder, men det har som sagt aldrig været tilfældet her.

Jeg kan ikke huske, hvad jeg i sidste ende svarede den vrede kommentator, men der er en vis risiko for, at det måske har været lidt spidst. Det kommer jeg nogle gange til, når jeg føler mig trådt på og ikke lige får trukket vejret dybt, inden jeg reagerer. Jeg arbejder på det. Men hun kom ind i mit hjem og råbte ad mig, at fordi hun ikke kunne lide omtalte produkt, så måtte jeg unægteligt heller ikke kunne lide det, og det ville altså per definition gøre mig til en løgner, for det stemmer ikke overens med, hvad jeg har skrevet i indlægget. (U)heldigvis kommer den vrede kommentator næppe nogensinde til at læse mit svar til hendes kommentar eller for den sags skyld dette indlæg, for jeg har ikke fornemmelsen af, at hun var interesseret i en dialog. Men jeg kan godt stadig blive hidsig ved tanken om hendes anklage. Det er fandme noget, jeg tager nært.

Pointen her er meget simpel: Man skal simpelthen var så skidepåpasselig med, hvad man anklager andre mennesker for. At noget ikke virker for dig, betyder ikke at det ikke virker for mig. Ord sårer. All that shit.

Jeg kan i øvrigt stadig virkelig godt lide det produkt.

Related Posts:

Kommentarer (25)

  • Anne

    Jeg havde også engang en blog (hvem har ikke haft det? ?).
    På et tidspunkt skrev jeg et indlæg om cykelhjelme. Ikke noget belærende løften pegefinger. Ikke noget betalt indlæg (så kendt var min blog OVERHOVEDET ikke!).
    Mere sådan et “se-lige-hvor-fede-cykelhjelme-man-alligevel-kan-få indlæg”.
    Til min store forundring landede der en dag en kommentar på det indlæg fra én, der nærmest mente at cykelhjelme gjorde mere skade end gavn. ??
    Han linkede til sin egen blog, som var én stor smædekampagne MOD cykelhjelme. Aner ikke om han var blevet forsøgt kvalt i én engang, men hvad jeg husker var, at han var på en mission, til at få folk til at DROPPE cykelhjelmen.
    Jeg kommenterede tilbage at jeg ikke kunne se hvordan noget kunne være værre end en flækket hovedskal og mulig hjerneskade.
    Han svarede aldrig tilbage. Så googlede jeg ham og fandt ud af, at hvilket korstog han var opå.
    Er aldrig blevet klogere på HVORFOR, men det provokerende mig SÅ meget!

  • Heidi

    Atså. Jeg kan også til tider mærke jeg bliver lidt træt af nogle blogs. Netop fordi de reklamerefor hvad der føles som alt. Og jeg er gost klar over nogle skriver reklame selvom det måske reelet ikke er det. Og hver gang tænker jeg også. Ja men det er jo deres arbejde. Og levevej. Så det er faktisk mit eget valg at læse med. Men lige din blog… og jeg ved ikke om det er godt eller skidt. Der tænker jwg faktisk tit. Hvordan kan hun leve af det. For jeg synes der er vældig få reklamer hos dig. Og det du så linker til føles lidt som et godt forslag. Måske fordi jeg har hvad jeg tror tilsvarende store kasser/bryster eller hvad vi kalder dem som dig. Og i øvrige knus elsker jeg den der blush fra det firma jeg ikne kan huske hvad hedder som du snakkede så meget om. Men helt ærligt så håber jwg det amerikanske turist kontor betaler dig kassen? for jeg skal så meget til usa og shoppe. Dine usa ture er som mine ture til Paris. Mad og morgenmadsprodukter. I stor stil. Supermarkeder mm. I want more

    • MiriamsBlok

      Hold endelig fast i tanken om, at det er dit eget valg at læse med! Det er så vigtigt! Det er lidt sært engang imellem at få en solid sviner, fordi man gør sit arbejde, som man bedst kan. 😀 Ak, jeg ville ønske, der var flere penge i amerikanerrejser, men jeg nyder dem, så det er okay! 😀

  • Rikke

    Hej Miriam,

    Jeg har et spørgsmål, som jeg håber du måske vil svare på. Når du siger ja til at modtage et produkt i gave, forpligter du dig så til at lave en anmeldelse af produktet? Eller kan du godt modtage gaver og betale skat af dem, men så aldrig omtale dem i dit bloggerunivers?

    Hilsen
    Rikke

    • MiriamsBlok

      Jeg forpligter mig aldrig til at omtale et produkt, med mindre det er aftalt specifikt. Jeg betaler skat af alle produkter, der har værdi for mit firma, så hvis nogen sender mig en bog om havearbejde, så ryger den bare direkte ud til venstre. 😀

  • Malenka

    Jeg følger dig ikke sådan helt konsekvent, men jeg læser en del af dine indlæg, og jeg synes meget hurtigt, man får fornemmelsen af, hvor reel du er omkring reklamer o.lign. Så det undrer mig, at man kan tro, at du er “til salg”. Jeg havde ikke troet, at jeg ville følge en blog, der bl.a. handler om mode og katte?, men så velskrevet og reel, som din blog er, så er jeg alligevel endt med at læse med.

  • Josephine

    Det er et pudsigt univers. Hvis jeg observerer en etableret “kendis” eller personlighed eller kollega eller veninde iført noget, som hun ifølge det oplyste IKKE får penge for at reklamere for, har det bare for mig mere værdi end end hvis det er åbenlys betalt reklame. Og det kan jo lige så godt være “stealth marketing”. Jeg holder meget af dine blogindlæg om produkter, og har købt highlighter fra Nilens Jord, fordi din anbefaling bare virkede oprigtig. Den er fantastisk, så tak for det råd. Du skriver godt, og ja, du virker troværdig. Uden at sammenligne, men det gør jeg nu alligevel. Mennesker er forskellige og gør tingene på forskellig vis. Hos visse andre bloggere kan jeg bare tydeligt SE i en tekst, hvor virksomhedens produktbeskrivelse begynder og stopper. Der er tydeligvis tit en række punkter, der skal nævnes. A long row of buttons to hit. Jo flere indlæ, der skrives, jo mere forkrampet og forceret bliver det. Og jeg kan se, at følgerne ikke gider at kommentere på den slags indlæg. Meget sigende. Så tak for din blog.

  • Line

    Jeg har udelukkende valgt at læse dette indlæg, som om det er Kinder eller Ben&Jerry, som vedkommende ikke kan lide (for jeg kan ikke komme på andet, som du anbefaler ?) Og det gør altså indlægget ret sjovt – selvom jeg fuldt ud forstår din intention, anbefaling herfra ?

  • TW

    Det er tydeligt vedkommende ikke har anet hvem du er eller hvad du står for. Din blog har jo netop enormt høj integritet. Jeg kan sandelig godt forstå du følte dig jokket over tæerne!

  • Kristina

    Hej Miriam.
    Jeg læser ikke rigtig andre blogs end din, og idabida. Jeg læser din, da jeg synes du er sjov, og lader vær med at pynte på de ting du skriver om. Jeg synes det er dejligt, at man kan se når du reklamere for noget, feks C-more. Der står tydeligt øverst oppe at det er reklame. Det er fantastisk, at det står aller først, så det ikke bliver gemt ind i teksten, hvor det ikke altid er så tydeligt.
    Så tak for det ?

    • MiriamsBlok

      Der skal det faktisk stå, når et helt indlæg er sponsoreret, der er desværre bare nogen, der er lidt lemfældig med at få det gjort.

Der er lukket for kommentarer.