Venindepleje og Idris Elba og rend mig, Matilde, perler er lorteslik!
Annonce for C More
Før jeg begynder at kloge mig på venskaber i voksenlivet, indskyder jeg lige, at jeg har fået æren af at forære jer to måneders gratis abonnement på C More. Hurra! Gratis gaver! Man klikker bare lige her. Ingen binding, seføli.
Det værste ved at være voksen er ansvaret. Det er ikke, fordi jeg ikke er fan af at have fuld kontrol over mit eget liv, men det er enormt tidskrævende at være den, der skal have styr på det hele. Kan I huske, da man var barn og syntes, det var det mest urimelige i hele verden, at man skulle rydde op på sit værelse? Jarh, af en eller anden grund faldt det mig aldrig rigtig ind, at min mor ryddede op i resten af hjemmet. Og gjorde rent. Og købte ind. Og lavede mad. Fuck nu af, hvor var jeg forkælet. Og fordi jeg var det, havde jeg al tid i hele verden, så jeg smed den omkring mig som en rapper med en bunke pengesedler på en stripklub.
I dag er tid kostbar. Især tid med venner. For dengang sås man hver dag i skolen og på rideskolen og i frisseren og til konfirmationsforberedelse, og hvis det ikke var nok, så hang man ud, når man kedede sig, og øvede sig i at ryge cigaretter og brokkede sig over, at ens forældre var for nærige til at give en et par Buffalo-sko. Og så blev man voksen, og pludselig var vennetid ikke noget, der faldt ned i skødet på en, men noget, man skulle prioritere og værne om. For det sker ikke af sig selv. Og det er svært nok i forvejen at holde venskaber i live nu, hvor vi er fuldformede mennesker med selvstændige personligheder, og man ikke automatisk bliver BFFs, fordi man er sidekammerater i matematik.
Med venskabspleje in mente, afholdt Matilde og jeg derfor for nylig filmaften med nogle damer, noget film og for knap 400 kroners snacks. Fordi vi er chill like that. Og fuck, hvor var det hyggeligt, og fuck, hvor er det vigtigt, at man husker at gøre sådan noget! (Og undskyld til min mor, som mener, jeg er begyndt at bande for meget). Vi så “The Mountain Between Us” på C More og savlede over Idris Elba og havde semiophedede diskussioner over, hvad der udgør en god blanding bland-selv-slik. (Matilde havde fyldt verdens største skovlfuld af Haribos “perler” i posen, og både Nana og jeg syntes, det var en fejl af de større). Det var halvsent, da jeg tog hjem, og jeg havde en lille smule ondt i maven over snackfråderi, men det var sådan en god aften, og så var det altså ligemeget, at opvasken stadig stod der, da jeg kom hjem. Der er vigtigere ting at tage sig af.
Jeg har haft C More i nogle måneder nu, og hvis man ikke helt ved, hvad det kan tilbyde, så får I lige lynhurtigt tre serie- og tre filmanbefalinger:
Serier:
1. “UnReal”. Fiktiv serie, der omhandler behind the scenes-livet på et realityprogram á la The Bachelor. Arhmen, det er jo det bedste af begge verdener! Alle sæsoner får premiere d. 5/11 (men jeg har smugkigget), og den har fået dumt gode anmeldelser i USA.
2. “Sweetbitter”. Jeg ved godt, jeg har anbefalet den før, men jeg elsker den virkelig. Helt sin egen stemning, sindssygt dragende.
3. “Misbrug, angst og andre sjove ting”. Komikere, der snakker om tabuer med humor og alvor og oprigtighed. Vigtigt, sjovt og godt.
Film:
1. “The Accountant”. Ben Affleck. Anna Kendrick. Ulovligheder og bang bang. Jeg elsker det.
2. “Syng”. Jeg vokser aldrig fra en god animationsfilm. Jeg forestiller mig, det er ekstra godt, hvis man har børn og er faretruende tæt ved at planlægge et snigmord på Gurli Gris.
3. “Mens vi lever”. Jeg var til en screening på den her i Empire, da den lige fik premiere, og det er en voldsomt, voldsomt god film. Den går lige i hjertekulen. Men husk for pokker Kleenex!
Vil man claime sine to måneders gratis (og uforpligtende) brug af C More, kan det gøres lige her. Enjoy!
Charlotte
Perler er det bedste slik der er lavet jo 🙂
MiriamsBlok
Og det er det bare ikke! 😀
Pernille
Perler er noget af det bedste slik! ??
MiriamsBlok
Noooooo!
Emma
Jeg ELSKER perler!
MiriamsBlok
Nu stopper I! 😀
Lise B
Perler er toppen, iaær de gule og orange! Men de overgåes dog af flagermus ??
MiriamsBlok
Flagermus kan jeg være med på! Men så længe Idris er på skærmen, kan jeg leve med det meste! 😀
Kim
Kan man da kalde et snyde dag af de større 😉
(Aner ikke have haribo perler er )
MiriamsBlok
Ja, det var kæmpe luksus! Vi brugte simpelthen så lang tid på at vælge en film, fordi der var tre, vi gerne ville se, og vi kunne ikke beslutte os! 😀
Carina
‘hva’ så nu, Geo?’ – ligger også på C-more. Vigtig og sjovt!
MiriamsBlok
Uuuh, den har jeg ikke set endnu! Tusinde tak for tip!
Malene
Hvordan får man 2 måneders C more? Når jeg går ind på siden, er det “kun” 14 dage.
MiriamsBlok
Der er to links i indlægget. Begge skulle gerne føre til en side med en stor, rød knap, hvor der står “Få to måneders gratis C More”. Det gør de i hvert fald her. 😀
Malene
Kan kun se et link til HelseMathilde og til et ældre indlæg 🙁
MiriamsBlok
Har du adblocker på?
Iben
Jeg er muligvis helt blind, men hvor skal man klikke eller hvad skal man gøre for at prøve de gratis måneder?
MiriamsBlok
Der er to links i indlægget. Begge skulle gerne føre til en side med en stor, rød knap, hvor der står “Få to måneders gratis C More”. Det gør de i hvert fald her. 😀
Rikke
Vi bliver NØDT til at have et seriøst slik indlæg Miriam, så vi kan få afklaret hvad der er RIGTIGT slik, og hvad der er pseudo/wannabe slik som perler. Saltbomber er i øvrigt heller ikke slik, de er en del af tandlægers og kæbekirurgers komplot mod befolkningen! Og så er der intet labert over larver!!!
MiriamsBlok
Jeg er bange for, det ville resultere i en debat, der ville kræve væsentligt flere moderatorer end bare mig! 😀
Pia
Jeg er så enig!
Tine
Ikke at jeg selv vil gøre brug af tilbuddet, men jeg lagde også mærke til, at der ingen links er i indlægget set fra min browser – som har ad blocker, og hvor der er blokeret for at give info til eksterne skjulte sider, og når jeg tjekker min noscript er “manatee.dk” et af de sites, der gerne vil have oplysninger. Måske det er grunden til, at links er blokeret i nogles browsere? Blot en tanke 🙂
MiriamsBlok
Manatee er udbyderne af mine bannerreklamer, som er med til, at jeg kan leve af bloggen. Jeg vil ikke umiddelbart tro, at links burde blive blokeret af en adblocker, men jeg kan ikke sige det med sikkerhed. Det er jo i princippet en reklameside, der linkes til. Jeg tjekker med C More. 🙂
Tine
Nu er begge dine links tydelige for mig – så en ændring af en art er der sket. Er spændt på at høre, hvad der gjorde dem usynlige før (usynlige som i helt væk, så sætningen ved link nr. 2 gav ikke rigtigt mening, før linket blev synligt, hvis du forstår) 🙂
MiriamsBlok
Jeg har lavet dem om, men det er ikke de links, det skulle være. 😀
Tine
Nå for filen da! Jeg håber til trods, at du får det samme ud af det, når der bliver trykket på dem – nu kan de i hvert fald ses fra min browser og forhåbentligt også fra alle andres 🙂
S
Jeg ELSKER dine anbefalinger. Igen, kudos for et velskrevet spons-indlæg.
MiriamsBlok
Tak! Det er let, når produktet spiller!
Nanna
Perler er no. 1 på slik-listen!!!!
MiriamsBlok
Nejnejnej!
Carina
Jeg er totalt på dit hold i forhold til Perler!
MiriamsBlok
Hurra! Jeg er ikke alene!
Siff
Jeg mangler stadig at se Mens vi lever – havde helt glemt at jeg vildt gerne vil se den. Tak for reminderen:)
MiriamsBlok
Den er så, så, så god! Men vandfast mascara er en god idé!
Mai
Mmmm, perler ??? jeg er altså på team-Mathilde denne gang ?
MiriamsBlok
Forræder!! 😀
Josephine L
Perler er det bedste!!! ? Ville ønske at Haribo snart lavede en pose kun med dem ?
MiriamsBlok
Gør de ikke det? De kommer i hvert fald i de der miniposer.
Marianne
Tak for anbefalinger af film og serier. Jeg elsker når du laver de her indlæg! Mere af det! Og ikke mindst tak fordi du kan tilbyde 2 måneders gratis opstart hos Cmore. Nu bliver jeg nødt til at prøve. Især fordi du har talt så godt om det før. Så bare tak. Glæder mig specielt meget til at se Sweetbitter.
MiriamsBlok
Den er så gooooood!!
Camilla Kirstine
Jeg vil så gerne se Mens vi lever ! Så jeg har mega optur over at du kan tilbyde hele 2 måneder her! Tal, det er da toppen! Men nu er jeg så bare lidt i tvivl hvad det der ‘uforpligtet’ betyder/indebærer. Betyder det at jeg ikke selv skal gøre andet end oprette en bruger og at abonnementet så AUTOMATISK stopper efter de to måneder, eller betyder det, at jeg inden de to måneder er gået SELV skal gå ind og opsige abonnementet, da jeg ellers vil fortsætte som abonnent og dermed skulle betale ?
MiriamsBlok
Dit abonnement fortsætter efter de to måneder, så man slipper for at skulle ind og tilmelde sig igen for at blive ved med at bruge C More og nørde videre på deres indhold. Det er alligevel begrænset, hvad man kan nå på to måneder! 😀 Uforpligtende betyder, at du ikke binder dig til at fortsætte med at bruge tjeneste efter din gratis prøveperiode og kan opsige abonnementet når som helst. 🙂
Helena
Er linket allerede løbet ud? Der står voucher not valid ved mig 🙁
MiriamsBlok
Der har været lidt knas med teknikken, men det funker igen nu! 😀