Ud og væk

Skrevet d. . Uploaded i mig,personligt.

Frank og jeg tager på ferie i morgen. Hjem til min mor. Eller “hjem” er måske så meget sagt, for “hjem” er jo blevet solgt og midlertidigt erstattet af at lille hus meget langt ude på landet, som jeg er meget spændt på, hvordan kattedyret tager imod. Men ikke desto mindre forlader vi København for en uges tid, og det bliver godt. Frank trænger til at ligge i noget skygge et sted, og jeg trænger til at komme ud og væk.

Jeg har haft en virkelig grim periode. Der er nogle mennesker, der er heldige aldrig at høre fra depressionen igen, efter den har sluppet taget i dem, men mange oplever desværre det, der som regel bliver refereret til som “depressive perioder”. Det er ikke depressionen, der er vendt tilbage, for det varer heldigvis sjældent mere end max et par uger, men det er helt sikkert ikke bare almindelig nedtrykthed. Det oplever jeg selvfølgelig også fra tid til anden, for det er en helt naturlig del af livet, men det her føles anderledes. Det er verdens mest nederen tidsmaskine, der ind imellem sender mig midlertidigt tilbage til den værste tid i mit liv.

Jeg bliver lammet. Pludselig er det svært at stå op og tage tøj på. Pludselig føles det utrygt at forlade min lejlighed. Pludselig er jeg svøbt ind i selvhad og væmmelse ved tanken om min egen eksistens. Pludselig græder jeg hele tiden, kan ikke koncentrere mig om noget og sover ikke, med mindre jeg propper mig med sovemedicin. Og med det følger selvfølgelig en altopslugende angst for, om det er nu, jeg falder ned i hullet igen. Helt ned til bunden. Derned, hvor jeg ikke har kræfter til at kravle op fra igen.

Det gode er, at jeg har en masse redskaber i rygsækken, der hjælper mig. Det betyder ikke, at jeg på nul komma fem kan ryste mig fri, men det betyder, at jeg kender processen. Og så kan det godt ske, der går noget tid, hvor jeg kun kan udholde selskabet fra Netflix og kridhvidt brød med pålægschokolade og tårer fra egne kanaler, men det er midlertidigt, og jeg finder vejen ud. Et skridt ad gangen.

Jeg har nu haft tre relativt gode dage i streg. Hvor jeg har været oppe. Haft makeup på. Bestilt noget. (Ikke meget, men noget). Så jeg tror, tågen er ved at lette. Men ikke desto mindre er det godt at ruske lidt op i det triste og gøre noget andet. Så nu tager jeg til Jylland. Og det bliver godt.

Related Posts:

Kommentarer (19)

  • Cecilie

    Kære Miriam
    Du er den sejeste jeg kender. Ikke nok med at du dagligt kæmper men at du samtidig står frem og står ved din kamp er mega inspirerende. Du fortæller uden medynk og jeg håber du nogen gange læser tilbage i dine egne opslag og ser den styrke du besidder.
    Knus fra en medsøster som også nogen gange overlever på Netflix o.lig. Indtil børnene kommer hjem og de få kræfter bruges på at være den bedste mor jeg nu engang kan præstere. ❤️

  • Tina

    Det er en god plan – at omgive sig selv med de mennesker som elsker én mest, til den værste storm er drevet over ?

  • S

    Tak. Tak. Tak. Otte år med ‘depressive episoder’ uden ideen om at kunne få noget, der minder om en misundelsesværdig, beundringsværdig fremtid. Må jeg womanchrushe på dig, også selvom det ikke er wednesday? Du aner virkelig ikke, hvad din ærlighed betyder. Jeg håber din mor står klar med kram til dig, og en god plads i skyggen til Frank.

  • Gitte

    Du er sej og hvor er det bare godt beskrevet ❤️ Jeg er desværre i samme båd som dig og kender alt for godt frygten for, at man falder ned i hullet igen. Mange tanker herfra og rigtig god ferie til jer.

  • Josephine

    Gode tanker herfra. Kender lidt til den slags udsving. Man kigger ned i dybet og frygter det værste. Omgiv dig med mor og far og kat og natur og hygge og god mad.

  • Marie

    Åh altså. Det er ikke sikkert at jeg helt kan forstå, hvordan det føles, men jeg kan forestille mig nok til at være så ked af det over, at det her er en del af dit liv lige nu! Det er skide træls og uretfærdigt og dumt! Jeg ville gerne sige noget opmuntrende, men har ikke meget andet end at jeg håber at du kommer på den anden side, så hurtigt som du kan <3

  • Linda

    Kan relatere til mange af dine tanker, stor respekt for at du deler dem! Håber du får et par gode dage. Stort kram til Frank og dig herfra 🙂

  • Lina - SelvSkabet.dk

    Kære Miriam
    Depression og dens kammerat angst er et ubehageligt bekendtskab. De kommer altid uanmeldt og bliver for længe, og uden at ryde op efter sig. Jeg kender dem alt for godt.
    Det er dejligt at høre, at du har værktøjskassen parat og kender processen. Det må om ikke andet give lidt tryst.
    Al min styrke og livsvilje herfra, til du finder din egen igen ❤️

  • Rutsje

    ❤❤❤ Kender til frygten for, at dykket bliver til et mere permanent ophold i dybet. Kram til dig!

Der er lukket for kommentarer.