Forsidepige, tv-tid og den uundgåelige, insisterende misforståelse

Selvfølgelig vidste jeg, at det ville give reaktioner at give Politiken lov til at gentrykke mit indlæg fra i mandags. Og det har det givet. Jeg havde egentlig fået forståelsen af, at artiklen kun ville komme i den fysiske avis og ikke online, hvilket stensikkert er min fejl, for selvfølgelig ligger hele den fysiske avis online. Problemet er bare, at der er jævnt meget kortere, før folk når røvhulsmode online, end der er i virkeligheden. Overdrivelse fremmer forståelse, og en kæk bemærkning er altid en god idé. Især hvis man efterstræber respons. Det har jeg været i både den givende og modtagende ende af, og sidstnævnte er klart mindst sjov.

Det startede faktisk rigtig fint. Selvfølgelig primært, fordi Politiken ligger på et lidt andet niveau end fx BT, og at artiklen befandt sig bag en betalingsmur, der begrænsede reaktionerne en anelse. De var egentlig meget som forventet. Der var dem, der gav mig ret, der var dem, der gav mig ret, “men det er jo usundt at være tyk”, der var dem, der kørte en solid omgang whataboutism (racisme/sexisme/et-eller-andet-isme er værre!), der var dem, der syntes, jeg skulle holde min fede kæft, der var dem, der syntes, jeg gjorde mig selv til offer.

Den sidste der irriterer mig. Og har gjort det længe. Ikke bare i den her sammenhæng, men i debatsammenhænge generelt på det seneste. Det er simpelthen ikke længere tilladt at fortælle folk, at de skal holde op med at være røvhuller, uden man tuder og sætter sig selv i en offerrolle. Nu synes jeg jo sådan set, omtalte indlæg er skrevet med en god portion humor og sarkasme, og pointen har ingenlunde være at gøre nogen til offer. Mere at påpege at nogle andre er røvhuller. Men Jesus, hvad så hvis jeg bliver ked af det, når nogen sviner mig til? Hvorfor er det så skrækkeligt? Hvorfor må det ikke gøre ondt på mig?

Lidt over middag blev jeg kontakte af TV2 News, der gerne ville lave et indslag med mig baseret på Politikens artikel. Det sagde jeg ja til. Om ikke andet fordi jeg i så høj grad som muligt gerne ville have, at de folk, der måtte have læst artiklen, fik knyttet et rigtigt menneske til den. Det er, som om det gør det mere virkeligt. Jeg har en forsigtig teori om, at mennesker, der kommer med de her kommentarer, glemmer eller ignorerer, at de faktisk rammer et menneske og ikke bare et hylster, de har svært ved at acceptere. Og så er det sværere at være grov, hvis man får mast en reel person ned i halsen.

Indslaget fandt sted i Tivoli med en is i hånden, fordi de passede så fint til eksemplet i indlægget. Det var en rigtig positiv oplevelse. Jeg blev hentet i en bil af journalist og kameramand, og vi hyggesnakkede under hele processen om bloggen og tykhed og folks reaktioner og sådan. Da kameramanden efter endt arbejde spurgte efter den hurtigste vej hjem til mig igen, svarede jeg, at det havde jeg ikke den fjerneste idé om. Og så sagde han: “Du ved godt, hvorfor det er, ikke?” Og jeg svarede: “Det er, fordi jeg er tyk!” Og så grinede vi noget så eftertrykkeligt, og jeg blev (hallelujah!) bekræftet i, at vægt selvfølgelig både er sjovt og ikke-sjovt, og det handler fuldstændig om at have føling med, hvad der er på sin plads.

Jeg var så glad, da jeg kom hjem. Så, så glad. Alle reaktionerne havde selvfølgelig ikke været positive, men de havde primært været konstruktive og saglige. Og så nogle generelle brokkerier over det nymodens samfund. Ingen tilsvininger. Over al forventning, tænkte jeg, da jeg cyklede ud efter et eksemplar af den avis, jeg endnu ikke havde set med egne øjne, jeg figurerede i. Det var også først her, jeg erfarede, at man rent faktisk havde smidt mig på forsiden. I undertøj. Yikes! Så tror da pokker, jeg har fået et par halvslibrige DMs i løbet af dagen! 😀

Og så tændte jeg min computer. Det skulle jeg have ladet være med. Jeg blev tippet om et opslag på Facebook, der startede sådan her: “Nu læste jeg lige det her indlæg. Og blev sådan helt træt inden i. Fordi jeg synes, det er så meget offerliggørelse i det. Hende her kan åbenbart ikke være tyk, uden at hele verden skal omfavne hende og løbe foran hende og sprede rosenblade, mens de hvisker i hendes øre, hvor meget de accepterer hende.” Øv. Øv, øv, øv. Ikke bare øv, fordi det er enomt ufint og personligt angribende skrevet, og det er skrevet af en kvinde, jeg tidligere enormt godt kunne lide, men øv, fordi det er så misforstået i forhold til indlæggets egentlige pointe. Det handler jo netop ikke om, at folk skal synes, det er cool eller lækkert eller eftertragtet at være overvægtig, det handler udelukkende om, at vi skal holde op med at chikanere dem, der er det, og blande os i andre menneskers kroppe.

Og for at det ikke skal være nok, så har TV2 lige smidt en artikel på deres hjemmeside, som helt sikkert er skrevet med kærlighed, men unægteligt får det lidt til at lyde, som om jeg lever af softice, og det vil jeg og mine tre timer i fitness i går (inklusiv ny personlig rekord!) og min temmelig broccolibaserede aftensmad godt protestere en lille smule imod. Men det kan man selvfølgelig kun grine ad, så det gør jeg. Jeg ved jo godt, hvordan virkeligheden hænger sammen. Man må tage det sure, det søde og det wtf’ede med, når man sætter røven i klaskehøjde, som jeg er gået med til i dag.

Alt i alt har det været en temmelig begivenhedsrig dag, og jeg er helt åndssvagt kvæstet oven i hovedet. Tak til alle jer, der læser med, har min ryg og bakker mig op i, at min(/vores) måde at tilgå den her debat og leve i vores egen krop på måske ikke er den bedste metode i nogles øjne, men for mange af os har det gavnet helt enormt, og det bliver kun bedre. Heldigvis og hurra!

Kommentarer (42)

  • Miriam, du er SÅ rocker-sej! Jeg er vild med dig og dine skønne former! Gid alle mennesker i hele verden var som dig! Sejt, sejt, sejt!!!

  • Læste dit tidligere indlæg, og har sjældent haft så meget lyst til at heppe på et andet menneske. Netop fordi det var så fint skrevet, med humor, sarkasme, vid og indføling.
    Din blog er en af de første ting jeg klikker ind på om aftenenen, simpelthen fordi du og din måde at skrive på får mig til at føle mig godt tilpas. Jeg er vist omtrent dobbelt så gammel som du, men kan alligevel nikke genkendende til så mange ting – inklusive en hvis besættelse af sit kæledyr (det synes jeg er helt naturligt 😀 )

  • Du er så sej! Var inde og tjekke hendes opslag, og kommentarerne. De første er dumme og fladpandede, men derefter rejser der sig en bølge af anerkendelse af problemet til støtte for dig. Fedt at du turde. Du har helt sikkert gjort en forskel 🙂

  • Hep Hep til dig, Miriam. AL respekt til dig. Håber ikke at du lader de røvklaskende mennesker vinde..Det er dig der er sej…

  • Du er mega fucking enormt sej, søde Miriam! Så fedt at du tager debatten op om at folk ikke skal blande sig i andres kroppe! Og så ærgerligt at der er mennesker der ikke fanger pointen. Men lad dem ikke ødelægge det for dig ligesom fatshamers ikke skal ødelægge dit forhold til din egen krop! Den er din og kun din ?

  • Det er så enormt sejt at du tager den her debat for jeg kan sagtens forstille mig at du er vågnet med en smule spænding i maven her til morgen.

    Jeg synes jo faktisk også der er noget irriterende over at et offer er blevet noget af det allerværste man kan kalde en anden. For et offer er en der uforskyldt rammes af andres ubehagelige handlinger. Og det er vi vel andre i en eller anden grad engang imellem. Nogle mere end andre. Og det er okay.

    Jeg havde på et tidspunkt en snak med min kusine som har været meget tyk. Og hun fortalte at folk råbte “Fede svin” o.lign. efter hende på gaden. Og selvom jeg har hørt den slags historier fra fx Ida Rud, så har jeg simpelthen haft svært ved at tro dem. Ikke fordi jeg tror folk lyver men fordi det ligger så langt fra noget jeg selv kunne finde på.
    Og det er her jeg tror mange misforståelser opstår. For rigtig mange af dem der sidder bag tasterne forstår bare ikke omfanget af de ting som tykke mennesker er udsat for.

    Det blev en rigtig lang og lidt rodet kommentar. Og jeg håber ikke den lød som et forsvar.

    Men hvis ikke man mødte modgang i den her slags situationer, så var der jo ikke en kamp at kæmpe. Så tak fordi du kæmper den <3 og kæmpe badass at havne på forsiden i undertøj.

  • Hvor er du sej altså! Og modig ?
    Jeg håber at det får nogle mennesker til at tænke sig om, inden de dømmer andre.
    Og så håber jeg da også, at alt den opmærksomhed du har fået i dag, kan skabe øget trafik og måske endda nogle sponsorater til bloggen ? Det kunne da være fedt, hvis flere fik øjnene op for, hvor fantastisk du og din blog er ❤️

  • Marlene Steengaard

    Jeg synes, at du er mega sej og folk der ikke kan se/læse ironien, det lille smil på læben, bør undgå at kommetere. Elsker din tilgang til så mange emner og ser med glæde frem til næste indlæg eller IG post eller hvad det nu hedder. Stop ikke.

  • Det er simpelthen så sejt at du har kastet dig ud i det her! Og jeg væmmes allerede ved de negative kommentarer du har fået med på vejen.
    Tak fordi du “tager en for holdet” så at sige.
    Jeg har været modtager af grimme kommentarer og vidne til grimme kommentarer og det har taget mig mange år, men i de sidste par måneder er jeg begyndt at sige fra. Højt! Ikke mere!
    Og dit debatindlæg giver mig fornyet energi til at fortsætte. ??
    Som du siger, det handler ikke om at vi er ofre. Det handler om at opføre sig ordentligt og ikke være et røvhul.

  • Jeg blev glad, da jeg så dig i min avis her til morgen. Ikke mindst fordi jeg er fast læser af din blog og ved, at du har hjerte og hjerne på den rigtige side af grænsen mellem at lade sig styre af andre/ trends og at være autentisk til stede i sit eget liv. Det er en erkendelse, som andre burde beundre dig for. Stakkels de, som ikke ser sig selv, før de dømmer andre.

  • Du er simpelthen så sej, det har jeg taget mig selv i at tænke mange gange og det er fedt. Jeg tænker ikke over at du er overvægtig og hvis du ikke selv sagde det, så ville jeg slet ikke vide det, men jeg har heller ikke set dig ude i virkeligheden. Du virker langt sundere end så mange andre, inklusiv mig selv. Det her lyder meget som rygklapperi, men jeg har bare brug for at fortælle dig det.
    Selv er jeg ikke specielt overvægtig, i hvert fald ikke noget der bliver kommenteret på, men der er enormt meget kropshysteri i vores samfund og folk har så travlt med at fortælle hvordan man bør se ud, og det er fedt at nogen tør give igen. Jeg tolker det ikke som at du hylder decideret fedme, men som at vi skal acceptere hinanden i stedet for at pege fingre, og det er jeg helt enig i.
    P.s. den der gule blazer, den klæder dig altså, også uden bukser (og det lød rigtig creepy, jeg håber virkelig du forstår hvad jeg mener)

  • Jeg tror egentlig ikke, offerrollen er et problem i sig selv. Jeg tror problemet er, at man ikke kan have et offer uden at have en ‘skurk’. Og hvem har lyst til at have den på sig, når det er meget nemmere at victim shame??

  • Jaaaa du er sej! Rock on!
    Jeg forstår så godt problemet men det er i en lidt anden kontekst… jeg vil ikke have en kæreste og jeg vil (gys) ikke have børn!!??? Og det er mega meget noget folk ikke forstår og ja jeg spørger ofte mig selv “hvordan kan det være andres problem?”
    Men folk har bare ondt i røven og det særligt om vægt som du bringer op.
    Et af de største sex symboler ever, Marilyn Monroe var en str 42-44 og hun er stadig et modeikon den dag i dag. Hvorfor kan vi ikke se ud over vægt? ?
    Tak for godt indlæg i debatten

  • Tina Klit Olsen

    Du er skide sej og modig fordi du tør stille dig op som forkæmper for stop mobning og elsk mig eller had mig for den jeg er og ikke mit udseende????❤️

  • Miriam, du er så god til at være menneske. Det kan jeg godt lide. I bedste Jonathan fra Queer Eye-stil slår jeg med håret og råber “Yaaaaas, queen!”, imens jeg slår et knæk med hoften og knipser med fingrene! Yaaaaas, queen!

  • Det er mig simpelthen en gåde hvordan folk kan drage så vilde konklusioner som at man promoverer at være overvægtig ved på – endda virkelig humoristisk måde – at bede om at lade være med at blive råbt af på gaden. Og den der “Så må man råbe tilbage”. Altså, hvad? Hvorfor skal vi så allesammen stå og brøle som idioter fordi folk ikke kan styre deres trang til at fortælle os HVOR klamme vi overvægtige er. Jeg ville sgu da heller ikke gå og råbe af folk med lange hår i næsen, hvis jeg nu synes at det var klamt.

  • Når Ditte Okman er med på at svine dig, er det vel det allertydeligste tegn på, at det ikke er dig der er en idiot…

  • Gotta love the camera man! ???
    Og godt du kæmper for det, du finder værd at kæmpe for, på netop din måde. Hvad folk individuelt læser, ud af din tekst og mellem linjer, kan man ikke bekæmpe.

    – A

  • Så lige indslaget på TV2News i morges. Du gør dig altså godt på skærmen. 🙂 Jeg synes det er godt at der bliver gjort opmærksom på dette. Folk skal holde deres k… hvis de ikke har noget pænt at sige – bag efter kan de så tie stille.
    Nyder at læse din blog. 🙂

  • Det er muligt at du sætter røven i klaskehøjde, men det berettiger vel ingen til at være modbydelig?
    Du er megasej, og jeg er vild med den måde du råber op på! #meremiriamtilfolket!

  • Miriam, jeg har altid været fan af dig og din blog.
    Men, jeg må delvis være enig med Anne Kirstine. Helse Mathilde har især gjort det SÅ LÆNGE. “Fuck idealet – jeg er god nok som jeg er” og alle skal klappe hende på ryggen og sige “Åh du er så sej, når du poster et bikinibillede”. Det er så opmærksomhedskrævende, at jeg brækker mig.
    Jeg synes du er supercool, men den der Helse Mathilde mentalitet klæder dig ikke. I’m so sorry.

    • Hej Amalie. Der misser du bare fuldstændig pointen med, hvorfor man gør det. Det handler ikke om at tigge rygklap, likes og komplimenter. Det handler om at bekræfte sig selv og alle andre i, at der er plads til os alle, at alle kroppe er smukke og har værdi. Det VIRKER for mig at delvist fake it till you make it, og det virker at se kvinder stille sig op og råbe, at de sgu er okay. Det ved jeg, fordi det er de tilbagemeldinger, jeg får, og fordi grunden til, jeg gør det mere og mere, er, at det har virket på mig, når jeg selv har set andre kvinder gøre det. Hvis det ikke virker på dig, så undgår du selvfølgelig bare den bevægelse, men vær meget obs på, at pointen med at gøre det ligger usandsynligt langt fra den konklusion, du har draget. “Det er så opmærksomhedskrævende, at jeg brækker mig” er uhyggeligt jantelovsbekræftende om en bevælgelse, der udelukkende handler om at hylde diversitet – IKKE om egoboosting.
      PS: Jeg knuselsker Matilde.

      • Jeg er en meget gammel læser, inden hemmeligheder og whatnot – din blog er faktisk en af de eneste blogs jeg nogensinde læser. Jeg kommenterer dog meget, meget sjældent, da jeg ikke bryder mig om mudderkast, som debatter ofte fører til.
        Men jeg må ærligt (og helt høfligt – jeg forsøger ikke at angribe nogen eller piske en stemning op) sige, at jeg heller ikke forstår det. Dit og Ida Ruds mfl. budskab om, at man naturligvis (!) ikke skal chikaneres eller diskrimineres, blot fordi man er overvægt, er jeg helt med på. Om jeg fatter, at folk kan opføre sig så galt… Men det er jo ikke blot det, jeg læser. Kropsaktivismebølgen fremstår meget hurtigt useriøs og som dække for et valideringsbehov, når alt bliver gjort til en hyldest og til en modig handling. Helse Mathilde har den mest gennemsnitlige krop i Danmark, hvorfor skal vi klappe hende på skulderen for at “turde” (?) fremvise det gængse billede af en kvinde? Det forekommer virkelig “klap-mig-på-skulderen-og-sig-jeg-er-god-nok”-agtigt og det skader jeres budskab. Jeg kender ikke Helse Mathilde, måtte lige slå hende op, så det er absolut ikke personligt ment.

        • Hej Zainab. Læs mit nyeste indlæg – det er netop en kommentar til den her holdning. 🙂

  • Hjernemadsen havde en god udsendelse på, jeg tror det var P1, om at medierne generelt aldrig viser ansigterne på de overvægtige, når de omtaler dem i artikler. Her er top 3 med fotografi fra DR, rangeret af Google, på søgningen “Overvægt site:.dr.dk”:

    https://www.dr.dk/nyheder/indland/fedmeeksperter-samfundets-syn-paa-fedme-er-foraeldet
    https://www.dr.dk/nyheder/indland/fedmeforsker-overvaegtige-er-ikke-dumme-og-udisciplinerede
    https://www.dr.dk/levnu/boern/overvaegt-breder-sig-blandt-boern-i-verden

    Der er ingen ansigter, kun en mave. Her er den samme med “Sult site:dr.dk”

    https://www.dr.dk/ligetil/sydsudan-er-nu-ramt-af-ekstrem-sult-ikke-hungersnoed
    https://www.dr.dk/nyheder/udland/verdens-stoerste-humanitaere-katastrofe-millioner-plaget-af-sult-og-krig-i-yemen
    https://www.dr.dk/nyheder/udland/fn-staar-uden-penge-og-mad-i-congo-hundredtusinde-boern-kan-doe-af-sult

    Bemærk hvordan der er ansigter på alle fotografierne om “sult” men ingen ansigter på fotografierne om “overvægt”. Selv den artikel, radio24-7 selv havde om at medierne om, at fatshaming foregår ved at vi IKKE personificerer den overvægtige, men vi blot viser fedmen, frem for personen bag fedmen, var med en overvægtig vi ikke kan se ansigtet på:

    https://www.dr.dk/radio/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1-2017-10-23

    Der er sgu lidt at arbejde med……

  • Hej Miriam. Apropos dét blogpost hvor “Melissa” skrev nogle kommentarer; der skrev du at din spiseforstyrrelse var lidt ligesom hvordan en narkoman havde det med stoffer. Nu skrev du også at du ikke ville gå i detaljer med selve det, men jeg er nysgerrig på hvordan man kurerer det? Her tænker jeg ikke fordi det “er usundt at være tyk”, men fordi det selvfølgelig ikke kan være rart at have det sådan. Grunden til jeg spørger er fordi jeg ikke ved så meget om spiseforstyrrelser, og kan egentlig kun finde noget om dem som går overdreven meget op i sundhed, og dem som bliver usundt tynde (eller/og kaster op). Går man til psykolog? Psykiatrisk behandling i anden form? Eller accepterer man, efter at have prøvet dét, at man ikke kan blive kureret?

    • Hvordan man behandler det, er lidt op til den enkelte. På den måde kan det nok sammenlignes med andre psykiske sygdomme. Det kommer an på, hvor hårdt man er ramt, hvor hæmmet man er, og nok også desværre til dels, om man har råd til behandling. Psykologer er dyre – selv med tilskud. Der er nok desværre ikke et konkret svar på, hvordan man bedst behandler det. Det er en ongoing kamp for de fleste.

  • Hey, jeg synes indlægget var sjovt og da helt klart en øjenåbner… og et opråb om at folk da for pokker skal opføre sig ordentligt.
    Virtuelt kram herfra.

  • Det store problem er, at man godt – til en vis grad – kan skjule at man er dranker, ryger, stofmisbruger eller psykopat.
    Man kan bare ikke lade sin overvægt blive derhjemme.
    Og overvægtig er bare det værste man kan være. Det overgår langt alle ovenstående “diagnoser”.

    Ikke desto mindre er overvægt et stigende problem på verdensplan, og herhjemme er hvert femte barn overvægtig.
    Ergo er det altså ikke et særsyn, at møde en person med for mange kilo på sidebenene. Men det er stadig slemt.

    Tak for en fantastisk blog, og for at stå frem på denne måde, Miriam 🙂

  • Får sådan helt følelsen af at du ubevidst undskylder for at spise en is
    Du havde slet ikke behøvet at nævne dine 3 timer i fitness eller din aftensmad ❤ det må åbenbart ligge til os at vi får en hurtig indskydelse om at bortforklare den is der. Godt indlæg. Er vild med din blog

    • Det har du sgu nok ret i. Det er alle fordommene om, at man bare ligger på sofaen og hælder i sig, der gør det.

  • Miriam. Du er den bedste. Jeg har sådan lyst til at give dig en krammer, åbne en flaske kold hvidvin og skåle for dig og alle de skønne kvinder, der kommenterer her.
    I forhold til dit indlæg, er jeg virkelig nysgerrig på én ting. Hvad tænker dem, der siger så grimme ting, inden de siger dem? Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forstille mig, at jeg nogensinde selv ville synes, det var okay at sige sådan noget up front.
    Hurra for dig, hurra for forskellige kroppe og hurra for søde kommentarer – og så vil jeg gå tilbage til min is og arbejde videre på at blive glad for de der 5 kg ekstra, der er flyttet permanent ind på min mave og mine lår! ❤

  • You go Miriam!
    Er også skide træt af at man ikke kan gøre opmærksom på uretfærdighed uden åbenbart at gøre sig selv til offer (hvilket åbenbart er det værste man kan være). Læste seriøst en artikel for noget tid siden, om en kvinde der var blevet voldtagen på en festival. Til artiklen havde nogen kommenteret, at det var irriterende at hun gjorde sig selv til offer. WHAT_THE_ACCTUAL_FUCK!!! Jeg er sikker på at det også er ret ‘irriterende’ at blive voldtaget.
    Selvfølgelig kan man kræve at blive behandlet ordenligt, uanset hvor slem behandlingen måtte være. Det bliver man altså ikke et svagere menneske af – tværtimod.
    Kærlige hilsner

  • Uanset hvad nogle mener, så tror jeg vi fleste er enige i, at der er alt for meget bodyshaming her i landet. Fordi man skriver lidt på nettet om sig selv og lægger billeder ud, burde folk stadig have deres pli og respekt med sig, til netop ikke at kommentere dumme og uhøflige ting.
    Det er underligt sådan som internettet bliver opfattet, som et sted man kan sige og gøre hvad man vil. Tænker der er nogle, der trænger til lidt ekstra opdragelse.
    Når det er sagt, så synes jeg du er hamrende sej, og gør et fremragende stykke arbejde!

Der er lukket for kommentarer.