Angsten, part to
Lad os snakke lidt om angsten, når nu den alligevel har besluttet sig at kigge forbi. Jeg har heldigvis ikke fået flere angstanfald, men det betyder ikke, at den har sluppet taget helt. Når angsten kigger forbi er den ikke bare den der nederen gæst, der dukker op uinviteret, den er også gæsten, der bliver hængende noget længere, end hvad passende er. Emma Gad ville give min angst en verbal skideballe. Og den ville være velfortjent.
Det er svært at forklare, hvordan angst præcist føles, og jeg tror også, det er forskelligt fra person til person. Jeg oplever fx ikke at være bange, men jeg oplever meget frygt. Det er en vigtig distinktion. Det er en frygt, der er irrationel, og som jeg ikke kan kontrollere, og manglen på kontrol eskalerer den hurtigt, så hvis jeg ikke passer på, ender jeg i en nedadgående spiral. Og lynhurtigt mister jeg lysten til at forlade min lejlighed. Verden udenfor føles utryg, fordi der er så mange ting derude, jeg ikke har kontrol over. Jeg er heldig, at sygdommen ikke har så godt tag i mig længere, at den kan styre hele mit liv. Jeg er heldig, at jeg har erfaring og redskaber, der hjælper mig med at tackle den. I mange år var jeg ikke heldig, men jeg er heldig nu.
I går var en virkelig hård dag. Ikke af nogen speciel årsag, men jeg havde sådan en dag, hvor jeg følte mig uforklarligt trist og komplet værdiløs. Jeg kunne intet positivt finde. Jeg hadede bare hver celle i min krop og kunne slet ikke abstrahere fra, hvor uduelig jeg er til livet generelt. Og det er selvfølgelig træls at have en nedtursdag af den type, men når sådan en kigger forbi, så får jeg flashbacks til mine Sorte År. Og så bliver jeg decideret skrækslagen for, at de er ved at vende tilbage. Min angst er en følgesygdom, der dukkede op i kølvandet på min depression, og de har altid fulgtes trofast ad. Så når tristheden eller angsten kigger forbi, så følger frygten for at ryge ned i hullet med.
I dag var det derfor vigtigt, at jeg fik rusket mig selv ud af nedtursspiralen. Hvilket først og fremmest betyder at stå op, gå i bad og forlade min lejlighed. Og det er her, jeg har en fordel, for havde jeg stadig været i mine Sorte År, havde det været en umulighed, og jeg var i dag sikret at forsætte gårsdagens usunde tankemønster. Og sikkert endda også en forværring. Men i dag kunne jeg gøre det. Og det hjælper. Det betyder ikke, at alt lige pludselig på magisk vis er lyst og lykkeligt, men det hjælper. Det gavner både humør og selvtillid, at jeg overvinder lysten til at blive i sengen og slå mig selv i hovedet med, hvor stor en fiasko, jeg er. Det giver en succesfølelse, at jeg insisterer på at hente den der forpulede pakke og på at gå i Netto og købe nye gulerødder med top. Og så kan det godt ske, at angstsveden begyndte at drive af mig, mens jeg stod i køen og ventede på at betale, og at cykelturen hjem gik meget langsomt og med meget fokuseret åndedræt, men jeg gjorde det. Jeg kom af sted. Og det betyder, at jeg også kan gøre det i morgen og dagen efter og dagen efter, indtil angsten accepterer, at den ikke er velkommen og går i dvale igen.
Sådan er min angst. Velkendt og ukendt og alt derimellem. Og lidt en røv, men sådan er det nok med de fleste sygdomme. 😀
Mettr
Tak fordi du deler en sygdom, der er skjult og sjældent opleves af andre end den, der står i det. Jeg har netop set ‘Rudis angst’ på DR, som også gav dybere indsigt i angst. Har du set serien og er ‘hans angst’ genkendelig ift din? Er nysgerrig på om angst har et nogenlunde ‘ens udtryk’ eller?
Terese
Jeg er så imponeret over din måde at tackle angsten på!
Jeg har ikke selv angst, men kender folk der har det.
Jeg har selv ADHD og vågner nogle gange med den Nedern følelse af at jeg ikke har kontrollen over mine tanker og følelser.
Jeg har heldigvis lært hen ad vejen at det hele nok skal gå alligevel og at mine tanker og følelser nok skal vende på trods af at det hele føles som et kæmpe hul jeg ikke kan komme op ad.
Du er en inspiration, ikke kun for folk der har angst, men for os alle der kæmper med “usynlige” sygdomme som mange folk ikke altid helt forstår.
TAK!
Heidi
Jeg synes du er mega sej. Både fordi du deler din oplevelse af angst og fordi at du er kommet så langt, at du ved hvordan du håndterer det, når du har en sort dag eller du får et angstanfald.
Jeg kan godt genkende det med at det både er velkendt og ukendt.. For mig er det godt nok vinterdepressioner. Og de kommer jo sjovt nok om vinteren. Men fordi der går lang tid i mellem de forskellige depressive perioder, så lærer jeg en del om mig selv og mine vinterdepressioner, når jeg er i dem. Men når der så går 9mdr (og nogle gange heldigvis længere) i mellem, at de kommer. Så har jeg jo glemt, hvad fa’n det er jeg gør. Hvad jeg lærte i sidste omgang. Hvordan jeg skulle håndtere det. Og nok også lidt accepten. Og der er altid noget særligt for netop denne episode.
Selvfølgelig har jeg ikke glemt det hele, men man glemmer jo heldigvis lykkeligt helt hvor nederen sådan en depressiv periode er. Og så skal det lige genlæres.
Sille
Til dig med vinterdepression: Prøv at begynde at tage d-vitamin hvert efterår. Gerne omkring 100 mcg dagligt – skal tages med et måltid. Det har fået min vinterdepressioner til at forsvinde 100% 🙂
Heidi
Tak, Sille. Det er et rigtig godt råd! Jeg tager dog D-vitamin og har også taget antidepressiva i en længere årrække hver vinter (kombineret med terapi. Aldrig nogensinde piller uden forudgående eller samtidig terapi). Men jeg har vist endeligt fået mine til at forsvinde med Perikon, et naturlægemiddel, som hjælper mod bl.a. depression og angst. Kan kun sige halleluja til både at undgå vinterdepressioner OG bivirkninger fra antidepressiv medicin.
Lisbeth
Du er pisse sej, Miriam. For nok kalder du det heldigt – men det handler jo i lige så høj grad om, at du har arbejdet med dine udfordringer, har tillært dig de værktøjer, og bliver ved med at kæmpe, hver gang angsten viser sit grimme ansigt. Og det er mega imponerende! Ikke alle kan det, så du fortjener en kæmpe anerkendelse for at være så hamrende stærk og hive dig ud af mørket igen. Så stærkt!
Fie
Jeg er blevet fast følger af din blok, og jeg nyder virkelig at du både skriver om stort og småt samt glæder og sorger. Tak for et rigtigt rørende indlæg denne gang. Man kan læse, at du har en indsigt i og viden om din egen angst, der er så afgørende for at kunne leve med en sygdom som denne.
Husk at rose dig selv for at komme afsted ud i verden, selv på en af de slemme dage. Det er så godt gået, og ingen ved helt hvor svært det kan være for netop en selv.
Lina / selvskabet.dk
Kære Miriam
Hvor er det dejligt at høre, at du har en strategi, som virker for dig. Så bliver angsten-for-angsten nemmere at styre. Jeg har selv lidt af angst, siden jeg var barn og har også med tiden lært, hvad der virker for mig, men det er en lang kamp at komme dertil. Jeg synes, det er så vigtigt og flot, at du deler ud af dine oplevelser, det er den eneste måde vi kan få aftaburiseret den her sygdom. Stor respekt til dig <3
Lina / selvskabet.dk
Trine
Jeg har ligesom Lisbeth lyst til at “anfægte”, at du kalder der heldigt.
Du har jo arbejdet med dig selv gennem lortet, og det er i hvert fald ikke kun heldigt men også mega, mega sejt og stærkt!