Tilfældigheder
Det er lang tid siden, vi har kørt et random facts-indlæg, men de bliver også sværere og sværere at lave. Jeg har for få hemmeligheder for jer! 😉 Her er alligevel ti ting om mig, I måske ikke vidste…
1. Jeg har aldrig set min fars hage. Han har haft fuldskæg hele mit liv.
2. I sidste uge købte jeg en trøje med flamingoer på i Kvickly, som jeg faktisk er ret vild med. Teenage-Miriam ville græmme sig over mig. Jeg mener tøj fra Kvickly?!
3. Mit første kæledyr var en kanin ved navn Søren… Som var en dame.
4. Den lækreste fyr, jeg har snavet, var også det største røvhul. Fx “glemte” han at fortælle mig, at han faktisk havde en kæreste.
5. Jeg bliver aldrig, aldrig for gammel til forlystelsesparker. Går gladeligt i barndom, hver gang jeg besøger Tivoli eller Djurs Sommerland.
6. Min største kropslige usikkerhed er mine overarme. Vinkeflæsk, før man er fyldt 30, er bare ikke rigtigt godt.
7. Da jeg gik på efterskole, blev jeg bustet i at ryge (hvilket var strengt forbudt), fik husarrest som straf og fortalte mine forældre om det i en besked på deres telefonsvarer. Skolen forventede vist, at de var en anelse mere forargede, end de var.
8. Apropos kendis-Miriam, så var jeg faktisk på forsiden af kemilærerforeningens jubilæumsskrift i 2005. Det var dog måske rent æstetisk et lidt anderledes slags blad.
9. Jeg har et virkelig usundt forhold til Candy Crush, selvom jeg faktisk synes, det er forfærdeligt lavkulturelt.
10. Jeg kan det meste af juleevangeliet udenad. Glæden ved at være præstedatter!
Sofie
Jeg tog mig selv i at grine med lyd på allerede ved den første 🙂
All over the place
Den der flamingo t-shirt havde jeg også købt lige på stedet……selvom den er fra Kvickly 🙂
Anonym
I hear you, på den med overarmene. Det er også markant mere bøvlet at pakke væk, især i sommervarmen, end en ikke-six pack'ed (jeg arbejder lige på det gode tillægsord her) mave.
Astrid
Jeg ved PRÆCIS, hvad du mener med teenageskammen over tøj købt i Kvickly. Har selv købt et par leoprint Jackpot sko i Kvickly, og mine to drenge har virkelig meget af deres tøj. Kvaliteten er langt bedre end jeg havde troet ud fra prisen, og de to unger slider alt op i løbet af få måneder. Heldigvis er de stadig for små til at være bevidste om mærket i nakken.
Og tak i øvrigt for en hyle-sjov blog. Elsker den åbenhjertige tone!
Louise ♡ Bylouise.dk
Man bliver ALDRIG for gammel til forlystelser, never ever…. Jeg er selv et et barn, mnej mega barn når det kommer til stykket 🙂
Kh Louise – http://bylouise.dk
Anonym
Intet galt med tøj fra Kvickley 😉 Selvom jeg ikke handler så tit i butikken, så kigger jeg altid forbi tøjafdeleingen når jeg er der. Man kan godt være heldig at finde nogle fine ting. Priserne er jo lige så gode som i H&M og kvaliteten er også helt fin. Har det nok fra min mor, som kan finde tøj/sko i Aldi, hvis det skulle være. Når hun er med i en butik som Kvickley (faktisk alle dagligvare butikker), så skal ALT ses igennem, og det tager MEGET lang tid at få hende hevet til kassen.
Miriam
Det er også ret mærkeligt!
Miriam
Nemlig!
Miriam
Så sandt!
Miriam
Men det bliver dyrt den dag, de begynder at protestere! 😀 Og tak!
Miriam
Det er også fantastisk at få lov til at gå i barndom ind imellem!
Miriam
Ja, kvaliteten er faktisk ganske fin, det er mere den manglende prestige, der er problemet!