Selv tak!
…For vejret. Det er min fødselsdag, ikke? Når det er dårligt vejr, plejer jeg at bemærke, at Hitler også er født den 20. april, og det tager jævnt lang tid at arbejde hans negativitet på karmasiden af, men i år siger vi bare, at jeg har opført mig pænt. Ellers er jeg efterhånden lidt mere småmut over at være født på 420, fordi min fødseldag i disse pro-marijuana-tider bliver forvandlet til international hashhyldest-dag, og jeg har prøvet det måske to gange i mit liv uden nogen af gangene at være blevet voldsomt imponeret. Om noget tænker jeg mere, jeg ville være en LSD-pige, men det er mest på grund af Almost Famous. “I am a golden god!” og alt der det.
Anywho. Jeg har ikke pakket min fødselsdag så tæt i år, for selvom det er fredag, og det ville være nærliggende at arrangere noget med cocktails i de sidste aftenstråler, så skal jeg jo i Gekås i morgen, og det tager jeg helt ærligt faretruende seriøst, så det er vigtigt, at jeg er (nogenlunde) frisk og udhvilet. Jeg har dog været på frokostdate med min mor. Jeg efterspurgte på instastories, hvem der mon kunne anbefale et godt sted at spise, og det opsnusede Canas kæreste, som jo er køkkenchef på Trio, og han inviterede os forbi. Og helt ærligt, jeg – som de fleste andre, tænker jeg – er opvokset med, at fødselaren får lov til at diktere mad på sin fødselsdag, så jeg har spist mange rare fødselsdagsmåltider gennem årene, men det der, det var lissom [sic] bare i en anden galakse. Især de to viste retter kommer jeg til at drømme sødt om i nat.
De næste par timer vil jeg spise aftensmad på min altan, klø Frank bag øret og muligvis shoppe mig selv en ny sommerkjole for nogle af mine fødselsdagspenge. Jeg sværger, jeg havde en million af dem sidste år, men de er på forunderligvis enten forsvundet eller blevet virkelig meget mindre appellerende henover vinteren. I hvert fald har jeg massiv tøjkrise hver eneste dag i disse solskinstider, og det er jo synd og skam! Ny alder, ny kjole, det hører sig vel egentlig også til.
Rigtig dejlig weekend til jer, og tak fordi I læser med hos den her nu 32-årige blogger.
Josephine
Stort tillykke.
MiriamsBlok
Tak!
Bolette
Troede først at du mente at du have millioner af fødselsdagspenge, sidste år 😂😂😂
MiriamsBlok
Hvis bare… 😉
Tina
Tillykke med fødselsdagen.
Jeg læste “hashhytdest-dag”, men det var så bare skidt på min skærm der lavede l´et til et t…. Fortsat god dag.
MiriamsBlok
Hahah! 😀
Sara
Stort tillykke og jeg er vild med din Hitler-reference – den bruger jeg også selv. 😉 Så selv-selvtak.
MiriamsBlok
Haha, lige over i så fald! 😀
Kirsten
Tillykke med fødselsdagen, Miriam!
MiriamsBlok
Tak!
Kristina
Tillykke Miriam! Selvforkælelse, lækker mad, solskin og shopping er the way to go på en fødselsdag (jeg ved det for jeg gjorde det samme for præcis en uge siden :D)
Håber du nyder dagen der er din <3
MiriamsBlok
Tak! Det kan du tro, jeg gjorde!
Mette
Endnu engang stort tillykke 🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰
MiriamsBlok
TAK!
Anette fra min-servicehund
Tillykke med dagen 🎉🎉🎉🎂
Tak for fantastisk vejr.
MiriamsBlok
Selv tak. 😀
Malene
Tillykke!! Og tak for det skønne vejr! 🙂
MiriamsBlok
Selv tak!
TW
Tillykke med dagen! Det ser ud til den var skøn, og blev nydt efter alle kunstens regler. Det gode vejr nåede såmænd helt til England, så du må have været MEGET sød i år! x)
MiriamsBlok
Kommer det bag på dig?? 😉
"Linus"
TILLYKKE!! 😀
MiriamsBlok
Taaak!
Josephine L
Tillykke med fødselsdagen 🇩🇰😊
MiriamsBlok
Tak!
Pia
Tillykke! Og tak for det dejlige vejr 🙂
MiriamsBlok
Selv tak!
Nina
Tillykke med fødselsdagen – godt at du havde en god dag
MiriamsBlok
Tak, det havde jeg!
JanniChristiane
Tillykke med i går, og ja, mange tak for det fine vejr. Det var en fornøjelse 🙂
Det ser ud til at være noget lækkert mad! Som fødselar skal man mindst have et lækkert måltid mad 😀
MiriamsBlok
Så sandt! 😀