Booket og betalt!

Skrevet d. . Uploaded i rejse.

img_0188Jeg er rigtig god til at lægge planer. Dagdrømme til den store guldmedalje og forestille mig i deltaljer, hvordan det hele ville kunne komme til at forløbe. Jeg er om muligt endnu bedre til at luske væk fra mine grandiose planer, fordi jeg lige pludselig kom ud på lidt for usikker grund, og jeg er en bangebuks. Så jeg vidste godt, der var en vis risiko for, at jeg ville feje Boston-turen ind under gulvtæppet og lade, som om drømmen aldrig havde fundet sted.

Min strategi var derfor at involvere mig så meget i turen som muligt, inden modet svigtede. Inden det gik op for mig, at jeg ville stå på den anden side af jorden og selv skulle håndtere, hvis jeg fór vild i en amerikansk storby eller punkterede ude midt på en firebanet motorvej. I stedet fokuserede jeg på glæden ved at falde om i en hotelseng efter en lang dags indtryk. Pandekager til morgenmad og et cereal-udvalg der overgår mine vildeste fantasier. Den amerikanske accent med det allestedsnærværende retroflekse ‘r’. Højhuse med 100+ etager. Diners på landevejene. Jeg involverede flere og flere mennesker i mine planer, indtil jeg til sidst følte mig godt og grundigt malet ind i et hjørne. Ingen vej ud.

Det var et helt bevidst valg at gøre det sådan. Jeg har godt af at udfordre mig selv og min tryghedsnarkomani. Jeg er jo ikke inkompetent på de fleste områder sådan helt generelt, jeg skal bare lige sparkes ud af reden. Eller sparke mig selv ud af reden, som det vel er i dette tilfælde.

Jeg har langsomt taget tilløb. Fået styr på esta, kørekort, tidspunkter, destinationer. Uden at binde mig til noget, selvfølgelig. Nej nej. Identificer altid flugtveje som det første! Men så nåede jeg et punkt, hvor jeg ikke rigtigt kunne mere, før mine datoer var skrevet i sten. Og for at skrive datoer i sten, skal man købe billetter. The point of no return. Og bum, så var det overstået, og jeg sad tilbage med en regning og en snert af antiklimaks. Lidt ligesom at være til tandlæge, faktisk. Var det bare det? Det var da ikke så slemt.

I dag er der præcis en måned, til jeg rejser, og jeg kan allerede mærke den spændte nervøsitet summe i mine tæer. To uger helt alene med et Atlanterhav hjem til mor. Jeg ved godt, der er folk, der kunne rejse jorden rundt alene i søvne, men for de af os, der foretrækker vante rammer og kontrol over tingene, er det noget af en udfordring. Måske nok den bedste udfordring.

Jeg glæder mig helt åndssvagt.

PS: Jeg har købt en selfiestick. Fuck yeah, turistlivet!

Related Posts:

Kommentarer (49)

  • Bodil

    Hvor er du sej, Miriam. Jeg er sikker på, at det nok skal gå strygende – også når du tager den forkerte afkørsel, bliver træt af dit eget selskab og får nok af fedtet diner-mad. Har helt sommerfugle i maven på dine vegne!

  • Marie

    Du får den fedeste tur! Elsker USA, virkelig elsker!
    Anbefaler på det varmeste et par overnatninger på Christmas Farm Inn i New Hampshire!!! Og årstiden er jo perfekt!

  • Rose

    Juhuuu! Glæder mig til at følge din tur. Jeg har selv prøvet at rejse alene og det er GREAT. I øvrigt kan jeg ikke huske om du overhovedet drikker kaffe, men hvis du gør så brug altid “half and half”! Det er de bedste kilo jeg nogensinde har taget på. True fact. Årh, og pandekagerne <3

  • Louise N

    Kæreste Miriam. Det er det sejeste nogensinde!
    Jeg skal til Sri Lanka og Maldiverne hele januar ligeledes alene, og mit humør svinger fra “Det er VERDENS BEDSTE idé” til “Jøsses menneske, hvad har du nu rodet dig ud i?”. Jeg er sikker på, at begge vores ture bliver helt fantastiske og uforglemmelige 😀

  • M

    Mega yes altså! Hvor bliver det pisse hamrende fedt for dig at komme af sted. Jeg er dybt misundelig på din tur – jeg vil så gerne selv af sted også. Men dermed sagt, så er jeg næsten sikker på, at det bliver de to bedste uger du får! Jeg glæder mig så meget til at høre mere 🙂

  • Josephine

    Hold kæft, det bliver fedt, og det er da helt naturligt at blive lidt beklemt ved at skulle køre i bil alene i USA. Én ting er at være i en storby, hvor der er en ATM og taxaer og mobildækning over det hele, noget andet er da road trip solo. You go, girl. Jeg er ikke typen, der synes, at man partout skal overvinde sin angst for ALT her i verden, for hvis man nu er enormt bange for højder, hvorfor skal man så tvinges op i Eiffeltårnet. Men du ville gå glip af noget fantastisk, hvis du ikke gjorde det her. Bon voyage.

  • Line

    Jeg håber, du får den bedste tur!
    Jeg er også selv totalt tryghedsnarkoman, hvilket betyder at jeg i en alder af 33 stadig ikke har rejst udenfor Europa 😌

  • Sofie

    Du behøver ikke at gøre noget ved kørekort – de respekterer ikke et internationalt kørekort mere end et dansk (som de dog accepterer i et år før du SKAL have et amerikansk). Så ingen action er required der, til trods for hvad hysteriske danskere siger :-p velkommen til Boston, vi har boet her i 1.5 år!

    • MiriamsBlok

      Det er bare mit helt almindelige kørekort, jeg skulle have lavet et nyt af. Mit gamle er blevet stjålet, og det er svært at leje bil helt uden. 🙂

  • Tine

    Den der følelse af at sidde i en amerikansk transitlufthavn helt alene (blandt en masse fremmede) utroligt langt væk hjemmefra… Det er uvurderligt! Jeg oplevede det første gang som 22-årig, og jeg tror aldrig, jeg har følt mig så meget fri og i live. Pænt uhyggeligt på samme tid, men en eksistentiel åbenbaring 🙂 Jeg håber, du mærker samme følelse – mangel på vante rammer giver en helt ny form for kontrol over eget liv, og det gælder pludselig en anden slags overlevelse rent mentalt.

  • Pilottine

    Sådan Miriam!
    Jeg har ikke kommenteret herinde før, men følger din blog fast 🙂 Er netop selv kommet hjem fra USA igår, efter roadtrip-tur rundt på landevejene. Jeg har klippet en 3min. lille film sammen på min blog, så hvis du på et tidspunkt tænker “fuck nej!” (for hvem gør ik det engang imellem), kan du evt. se den og blive mindet om alt hvad man oplever på sådan en tur 😀
    Kram til dig.
    KH Tine

  • Malene

    Hvor fedt!! Jeg bor selv i Baltimore, så hvis din roadtrip får dig på disse kanter, skriv endelig hvis du mangler selskab 😃

  • Maria

    Sådan!! Glæder mig til at læse om den 🙂

    Alt efter hvor du kommer til at bo i Boston kan jeg anbefale en rigtig god steak restaurant ude i Cambridge (Frank’s Steak House). Hyggelig stemning og GOD mad.

  • B

    Hej Miriam
    Hvor er det sejt 😀 Jeg skal faktisk selv til Boston om en 5 ugers tid så det kunne være sjovt at få lidt inspiration i et indlæg til hvad jeg skal opleve 🙂 Håber du får en fantastisk tur 🙂

  • Kat k

    Det er sgu næsten for tilfældigt. Jeg rejser til New York d. 16. og har det nøjagtigt som dig! God tur til os!

  • C

    Okay, det her kommer til at lyde helt skør-fan-der-går-lidt-over-gevind-agtigt, men jeg skal selv flyve samme dag som dig, og jeg blev helt starstruck ved tanken om muligheden for at rende ind i dig i lufthavnen 😅

  • Jeanette H

    Jeg har lige været fjorten dage alene i Marrakech og den rejse er noget af det bedste jeg har gjort for mit ellers også tryghedsrammesøgende legeme. Håber du får en fantastisk tur!

  • Mette

    Du kommer til at elske det! Både fordi det er USA og fordi du er alene om at træffe alle beslutningerne. Jeg rejste selv alene i Peru og Bolivia i 6 uger for en bunke år siden – stadig den bedste rejse jeg nogensinde har været på 🙂 Du er så sej

  • Charlotte

    Hej M.
    Jeg vil anbefale dig hjemmefra at downloade det område du tænker at bevæge dig i (staten, byen whatever) på google maps. (Stribet menu i toppen -> offline kort -> vælg dit eget kort (find området) -> download. Virker i en måned ad gangen uden opdatering. Når du så kommer til US, så slår du roaming fra, men placering til. Det bruger nemlig SÅ lidt data at det er gratis plus de skal ku spore din mobil hvis du ønsker det. Så virker google maps (fandme!) det er simpelthen genialt. Du kan skrive adresser, McDonald, Walmart, pharmacy – alles i søgefeltet og den finder det og leder dig på vej. Jeg brugte det meget i både New York og Toronto til “hmm gad vide hvor jeg er”, så fik jeg min lokation når jeg slog placering til. Og så brugte jeg gå appen når jeg skulle finde sights. I taxaer (host Uber eller endnu bedre Lyft) kunne jeg tjekke ruten og det samme med buskørsel.
    Det synes jeg er virkelig rart man ikke skal stå og føle sig væk og tumpet 🙂 Jeg ærgrer mig over jeg først begyndte at rejse alene da jeg var over 35. Det er r*vfedt. Og i US kan man jo hurtigt få smalltalket med alle mulige, så man ikke føler sig helt forladt.

    • MiriamsBlok

      Det lyder dælme smart, men jeg har faktisk tænkt mig bare at investere i et amerikansk SIM-kort derovre. Jeg er lidt afhængig af at have adgang til nettet hele tiden. Bloggerlife, du ved! 😀

  • Elisabeth

    Hvor er det bare fedt, Miriam! Jeg sidder selv i West Yellowstone lige nu – er på en 10 ugers road trip med en god veninde og kan kun sige, at du skal glæde dig! Det er for fedt herovre! Glæder mig SÅ meget til at høre om din tur … Kan forresten varmt anbefale Airbnb, hvis du har mod på at bo hjemme hos en fremmed. Det har vi gjort hele turen so far, og det er virkelig rart at kunne lave lidt mad selv når man får nok af de mange burgere og frittere på de amerikanske dinere! 🙂

    • MiriamsBlok

      I er seje! Jeg er nok mest til at have en ensom base, når dagen er slut, men jeg udelukker ikke noget. 🙂

Der er lukket for kommentarer.