Typisk?
I tirsdags fik jeg taget en masse billeder af en vaskeægte fotograf. Jeg bliver ind imellem kontaktet af journalister til diverse interviews, og ofte beder de mig om at sende dem et pressebillede til den aktuelle artikel, hvorefter jeg let pinlig må gå på jagt i mine arkiver efter et selfie, der har bare en snert af professionalisme over sig. Det har ikke været så holdbart, så nu måtte det være på tide med et ordentligt photoshoot.
Ens pressebilleder skal gerne reflektere, hvem man er, og hvad man repræsenterer. Jeg fik naturligvis taget nogle pæne og ordentlige billeder af mig med en computer på skødet, men mine favoritter blev alligevel de andre. Dem hvor jeg er ved at dø af grin. Dem hvor Tina tager mig på brysterne. Dem hvor jeg rækker fuck. Og så selvfølgelig ovenstående, hvor jeg var ved at posere med et glas rosé og en kattebamse (fordi Frank er en modvillig model), da der kom en aldeles nydelig, mandlig løber forbi, og jeg lige var nødt til at vende mig om og se nærmere på ham. Og okay, det kan godt ske, det ikke er den slags billede, der skal i Berlingske, men kæft, hvor er det spot on! 😀
Nu er næste skridt så at få lavet nogle visitkort, og så begynder jeg vist så småt at have styr på det professionelle bloggerliv… Om ikke andet så i hvert fald på overfladen. 😉
Kat
Apropos billeder: hvad skete der egentlig med dem du lavede for Change?
MiriamsBlok
Det er et rigtig godt spørgsmål. Det var meningen, de skulle promoveres sammen med deres nye webshop, men den skulle have været oppe at køre for laaang tid siden og er det endnu ikke, så jeg ved faktisk ikke, hvad det ender med…
Kat
Ah, okay! Tænkte at det nok bare var mig der havde misset noget, hvilket bestemt ikke ligner mig 🙂 Tak for svaret
Louise
Du skulle have fået taget et billede i et badekar! 😄
MiriamsBlok
Det ville være perfekt, men måske også en smule upassende! 😀
A
Bliver simpelthen nødt til at vide, hvor din smukke kimono er fra?
MiriamsBlok
Den er fra Minimum! Jeg elsker den virkelig også. Modellen hedder “Askini Blazer” – Jeg ved ikke, om den kan opstøves endnu, men den kan i hvert fald anbefales. 🙂
Lillemor
Lillefar har sagt at han syntes du havde mange gode billeder!!
MiriamsBlok
Lillefar fortjener lidt sex i aften. (Af dig, forstås!)