Ting, jeg som barn troede, der ville være væsentligt mere af i verden…

yuitinv– Se gif.

– Folk, der prøver at tilbyde mig stoffer. Så blev jeg voksen og fandt ud af, at stoffer faktisk er røvdyre, og folk derfor generelt gerne holder dem for sig selv.

– Tærter i vindueskarme. Jeg har aldrig i mit liv set nogen sætte en tærte til afkøling i en vindueskarm. Skuffende, faktisk.

– Folk, der giver lussinger midt i et skænderi, for at få den anden part til at holde op med at være hysterisk. Kan umiddelbart heller ikke forestille mig, at det ville virke.

– Teenagere, der bliver arresteret. Sker tilsyneladende mest i Gossip Girl.

– Kviksand. Hvor er alt kviksandet?? Havde virkelig forventet, jeg skulle prøve at sidde fast i sådan noget flere gange i mit liv.

– Klaverer, der pludselig falder ned foran en på fortovet. Generelt er der faktisk færre nærdødsoplevelser, end jeg havde regnet med.

– Hemmelige beundrere.

– Og i samme kategori: Lækre, søde og helt enormt charmerende millionærer, som af en eller anden grund forelsker sig i mig, den helt almindelige pige, der vejer lidt for meget og stadig har problemer med at lave risengrød uden at brænde det på. Dem kunne jeg faktisk god bruge nogle flere af…

 

Kommentarer (55)

Der er lukket for kommentarer.