Marcipangrise er alligevel overvurderede…

collagenmjIndlægget er sponsoreret af Unicef

Jeg ønsker mig nye spisebordsstole til jul. På mine nuværende skaller malingen af, og sæderne, der er af lysegrå ruskind, vil ikke længere blive helt rene, og de bærer desuden ret meget præg af, at Frank synes, det er skideskægt at hvæsse kløer i dem, når jeg ikke kigger. Jeg vil rigtig gerne have nogle nye stole. Men jeg mangler dem ikke.

I Aleppo mangler alt. Krigen er brutal, og ganske uden skrupler går man bevidst efter at angribe skoler og hospitaler samt strøm- og vandforsyninger. Da jeg var barn, havde jeg altid en forestilling om, at krig betød, at soldater mødtes på en stor mark og sloges ansigt til ansigt, indtil den ene side gav op. I realiteten er krig fyldt med kujoner, der er fuldstændig blottet for anstændighed, og snigskytter har ingen kvaler ved at gå specifikt efter børn på vej i skole. Det er i forvejen en ubegribelig situation, og nu gør vinterkulden alting værre – for både mennesker i Aleppo og dem, der i desperation er flygtet derfra.

Det er så langt væk, det hele, og det er let at skubbe det ud af tankerne. Så slipper man for knuden i maven over alle de forfærdelige ting, som man alligevel ikke kan gøre noget aktivt ved. Bortset fra at det kan man. Relativt let.

Jeg besøgte Unicefs nødhjælpslager i går, og det var en fuldstændig mindblowing oplevelse. Jeg ved ikke, hvorfor jeg havde forventet 12 mennesker stå og pakke tæpper i papkasser, men det, der ventede mig, var mere taget direkte ud af The Matrix. Området er enormt. Stort set alt er computerstyret, og det er effektivt som ind i helvede. Der går minutter, hvis ikke sekunder fra en person klikker ‘køb’ til en af Unicefs verdensgaver, til en enorm robotkran får besked på at finde varen frem i den 24 meter høje lagerhal, og så er processen i gang. Det virker på en eller anden måde enormt paradoksalt, at jeg kan sidde i min sofa og med et enkelt klik gøre en mærkbar forskel for et menneske eller en familie, der sidder med næsten intet, fordi de er gidsler i en krig, de aldrig ønskede.

Jeg er selvfølgelig indforstået med, at det nok ikke er alle, der ville blive glad for en verdensgave under træet – selvom jeg synes, det ville være glimrende at overveje til folk, der alligevel har alt og måske ikke går så meget op i gaver. Min geniale idé (skamløst hugget fra MM) er derfor, at man dedikerer mandelgaven til den gode sag. Det er i forvejen en dag, hvor vi vælter os i gaver, og der er vel sådan set ikke brug for flere af slagsen. Det sjove er jo også spændingen i at finde mandlen. Gaven er sekundær, og det er næsten altid en æske chokolade eller en lokumsbog eller en lignende ligegyldighed. Har man børn til bords, kan det selvfølgelig være en god idé lige at investere i en chokoladejulemand også, men ellers synes jeg faktisk, det er den helt perfekte anledning til at dele lidt kærlighed med Syrien. For 138 kroner kan man fx få en julenødhjælpspakke, der består af mad og drikke til underernærede børn og et varmt tæppe til kulden. Andre pakker er inkluderer børnevintertøj til 264 kroner eller vacciner til 55(!) børn for 200 kroner.

Jeg synes personligt, det er en brandgod idé, og selvom jeg overhovedet ikke har styr på, hvorvidt det i år er mig, der skal stå for mandelgaven, så vil jeg gerne love, at den kommer til i hvert fald delvist at bestå af en verdensgave. Hvis I vil være med på Team Mandelgave, så kan I købe jeres egen til julebordet lige her.

kampagnebillede_julen2015

Kommentarer (26)

  • Min mor har i mange år sørget for at mandelgaven enten var en ged, høns eller noget tredje fra nødhjælp.dk.. Jeg synes tanken er så fin!
    Jeg glemmer aldrig den gang min moster sagde det var noget pjat og hun hellere ville have chokolade.. Mistede en hel masse for min moster der faktisk 🙁 Men vi er jo desværre så forskellige..

    • Det er virkelig god stil! Jeg ville ønske, nogen havde givet mig den idé for år siden. Jeg synes, at lige netop i julen, hvor man hele måneden har væltet sig i chokolade, der kan man sgu godt opgive sin mandelgave til fordel for nogen, som har noget nær intet.

  • Wauw fedt indlæg, det er virkelig spænende at få lov at få et indblik i hvordan UNICEF arbejder..og shit hvor er det bare sundt når ens verden bliver sat lidt i perspektiv! Jeg er straks ved at tilføje en verdensgave til min ønskeseddel, men så et problemet jo at det er umuligt at vælge?? Jeg har jo lyst til at købe hver og én gave…

    • Jeg var seriøst på røven efter rundturen i går. Det var virkelig en øjenåbner. Jeg ville klart vælge noget med ernæring, hvis jeg var dig. Vi fik fortalt, hvordan de civile bruges som en brik i spillet, og ofte får ikke engang nødhjælp lov til at komme igennem, så mange af børnene er simpelthen så sultne. Der er 500 kalorier i én af de der poser med nøddepure, og det smager mere eller mindre bare af penautbutter og er et kæmpe hit hos børnene. Jeg tror, det er der, jeg ender med min mandelgave. 🙂

  • Sikke en god idé! Jeg skal i år stå for mandelgaven, og jeg vil da klart investere i en af ovenstående ting 😊 Dejligt indlæg!

  • Ideen er allerede videregivet til min mor som står for mandelgaven?

    Dog et lille spørgsmål. Har du virkeligt taget imod penge for at lave dette indlæg? Jeg er vild med indlægget, men ville nok selv bare gøre det gratis istedet?

    • Det har jeg, ja. Selvfølgelig til en væsentligt lavere pris, end jeg normalt ville tage, netop fordi det er Unicef, men jeg har fået løn for indlægget. Jeg har tidligere haft samme holdning som dig, men et er, at jeg får et utal af mails fra velgørenhedsorganisationer om ugen og desværre ikke kan støtte dem alle, og noget andet er, at uanset om det er for en god sag eller ej, så registreres indlæg som dette som reklame i mine læseres øjne og bruger derfor noget af den sponskvote, jeg har sat, for at reklamen ikke tager overhånd herinde. Jeg skal betale mine regninger, så jeg er nødt til at bede om penge for mit arbejde, hvad et indlæg som dette (og arbejdet bag) jo reelt er, men fordi lønnen er lav og rækkevidden stor, er det altså penge givet godt ud fra Unicefs side, hvorfor man også ser, at de tyr til bloggersamarbejder igen og igen. 🙂

      • Det,finder jeg, er helt i orden. Prisen for Unicef bliver sandsynligvis endnu lavere, skattefradrag f.eks.
        Fordi jeg helt privat støtter hist og pist, får jeg mange breve, det har jeg frabedt mig,da jeg synes, de kan bruge deres penge bedre, men fik så at vide, at det er bliver betalt det offentlige.

  • Tak, det var en virkelig god ide! Hermed kan jeg krydse mandelgaven af listen 🙂 så fin pointe ift det med at den mandelgave tit bare er en ekstra ting, man ikke heeelt behøver. Dejligt der også er plads til den slags indlæg!

  • En idé kan også være at bruge gaven som en blomst/værtindegave. Min søster kommenterer ALTID hvis jeg ikke har en blomst med, så næste gang kan hun få 55 vacciner. Det synes jeg alligevel er lidt bedre givet ud end en blomst.

  • Her hjemme støtter vi UNICEF hver måned, men jeg må indrømme, at jeg aldrig har været inde på deres hjemmeside. Så TAK for dette indlæg! Selvfølgelig skal mandelgaven være fra UNICEF.

  • Jeg har i flere år skrevet det på min ønskeseddel, et år var det, det eneste der stod på den. Det er ikke et ordentligt ønske ifølge min familie så de gravede en gammel ønskeseddel frem på Facebook og købte et eller andet ligegyldigt til mit hus.
    I år står jeg for mandelgaven, og det bliver en nødhjælpsgave

    • Sådan! Det er mig altid lidt mærkeligt, når folk ikke vil give en noget, fordi de ikke selv ville blive glade for det.

  • Min datter fik i sit navn ‘en sikker fødsel’ af et barn i et 3. verden land fra UNICEFs verdensgaver i dåbsgave. Vi blev meget glade for gaven, og tanken bag, så vil lige give ideen videre..

Der er lukket for kommentarer.