Jeg er jo Bridget Jones #234
1. Jeg købte engang i Primark et par træningsbukser af den årsag, at de lignede mine yndlingstræningsbukser fra H&M til forveksling. Samme design, samme mønster. Forleden indviede jeg dem så endelig og måtte til stor skræk indse, at de ikke var de samme. Slet, slet ikke. For hvor dem fra H&M gør en fremragende indsats, når det kommer til at skjule perspiration, så gjorde mine Primark-bukser det absolut modsatte, hvorfor jeg efter endt træning måtte forlade Fitness World med, hvad der bedst kan beskrives som en sved-ble.
2. Til gengæld har jeg fundet verdens bedste trick til træningsmotivation: Man skal bare udvikle et mindre crush på en af de andre medlemmer. Ikke bare tager man oftere af sted i håb om, at han er der, men hvis han ikke er, bliver man længere i håb om, at han kommer. #stalkerMiriam
3. Vil gerne lige påpege, at jeg på gårsdagens ellers meget idylliske billeder har maxikjole på, fordi jeg ikke orkede at barbere ben.
4. Fik på dagen i øvrigt også den gode ubevidste sviner, da jeg bad min søster om at tage nogle billeder uden alt for meget af mine overarme (min største tykke-svaghed), hvortil hun svarede: “Er det overhovedet muligt?” Tak tak.
5. Hver gang, og jeg mener hver gang, jeg lægger et bevidst uflatterende billede af mig selv på instagram, skrider folk i hobetal. Det morer mig lige meget hver gang. Jeg er begyndt at bilde mig selv ind, at det nødvendigvis må være halvforelskede mænd, der kun gider se på mig, når jeg er lækker. (Rend mig, jeg er altid lækker!)
6. Når man tager den sidste p-pille en fredag aften og konkluderer, at der ikke er en månedspakke mere i æsken, som man troede. Nå, men så ser jeg da frem til fem dages totalt unødvendig blødning.
7. Det irriterer mig lidt, at amerikanerne ikke holder fars dag samme dag som os. Mest fordi jeg nu er pinligt bevidst om, at jeg vist glemte den rigtige fars dag. Undskyld far!
8. Jeg er endelig bukket under for presset og har fået Netflix. Så… Vi ses om et års tid, ikke?
(9. Selvom jeg er ovenud lykkelig over et gensyn med Gossip Girl, så er jeg altså lidt skuffet over manglen på dårligt reality-tv. Hvor er Say Yes to the Dress? America’s Next Top Model? Hvad som helst Kardashian? “Det skal jeg da ha’, det skal jeg da ha’, Torkild!”)
10. Min mor har brokket sig over, at jeg skriver for meget “fuck” på bloggen, så jeg har gjort mig meget umage med den sidste uges tid at skrive ‘shit’ i stedet. 😀
Kir
Du skal se Orange is the New Black!! Det er lige dig:)
miriamsblok
Er set! 😀
Maj Ibsen
Samme som Kir skrev derudover kan jeg anbefale: Pretty Little Liars, Suits, Blacklist og Orphans Black
miriamsblok
Dem har jeg også allesammen set! 😀 Stod dog af PLL efter nogle sæsoner – den kørte lidt for langt ud til min smag.
S
Den sidste – Miriam for president
miriamsblok
😀
A+K/VenterPaaVinBlog
Min mor spotter også mine (FÅ!!) nutids-r fejl på vores blog – suk :p
– A
Camilla
Det er vist en ret unuanceret kommentar. For nogle (som mig) er det faktisk en fordel, da det bringer hormonerne i balance. Andre har fordel af det pga. visse typer hormonel acne :).
Camilla
Min kommentar var selvfølgelig ment til hende, som kommenterer på p-pillerne. Tror ikke nutid-r er relateret :D.
miriamsblok
Haha, åh, mødre! 😀
Julie
Overvej p pillerne igen.. Det er så skidt at gå og proppe sig med alle de kunstige hormoner!
miriamsblok
Det er din holdning, men jeg har været på p-piller i 10+ år uden skyggen af problemer, så jeg holder mig til det, der fungerer for mig. 🙂
Hej
Dplay viser alle mulige reality programmer! Man kan sagtens se en masse, uden at have profil der
miriamsblok
Tak for tip!
Helga
Har du set RuPauls dragrace? Jeg LOVER det er noget for dig!
miriamsblok
Uuuh, er det derinde? Det har jeg villet i gang med for evigt! Tak!
Skalotteløg
Nummer fem… Hvis en mand ikke elsker at se dig nedefra (jf. seneste selfie), så kan du jo ikke bruge ham til noget alligevel 😉
La’ dem løbe!
S
Hold nu op, det er nok det klogeste, jeg har hørt i lang tid 😀
miriamsblok
Word!
Maika
Åh jeg ville så gerne læse resten af dit indlæg, men der står sådan en reklame for origins i vejen. Er det bare mig der nogen gange ikke kan læse din tekst for reklamerne?
Lisa
Har du prøvet at læse bloggen i en anden browser? Firefox, Google Chrome etc.
miriamsblok
Hvis du kan fortælle mig, hvordan du læser bloggen (mobil eller computer og hvilken browser), så skal jeg forsøge at gøre noget ved det. 🙂
Skildpadden
aahh ja… traeningsmotivation! Jeg har den laekreste gymkaereste. Han er hoej, smuk, veltraenet og har et virkelig soedt, men sjaeldent vist smil. Han er mere end motivation nok! At han saa ikke aner, at jeg findes, er en mindre detalje. Den slags petitesser haenger jeg mig ikke i!
miriamsblok
Haha, præciiis. 😀
Bookworm
Kan anbefale Modern Family og The Inbetweeners – hvis du ikke allerede har været der. The Carrie Diaries er også meget sød og sjov.
miriamsblok
Modern Family har jeg set. The Inbetweeners må jeg undersøge nærmere! Tak for tip! 🙂
Om skæbnens lune og egen stupiditet - Miriams Blok
[…] er sådan, jeg har det lige nu med mit fitness-crush. Jeg ved absolut intet om ham, udover at han har meget pæne lægge og blå træningssko. Jeg […]