Random Miriam-facts
Jeg er så eddersmart, at jeg, hver gang jeg udgiver et af de her indlæg, giver dem forskellige titler, så jeg har lidt svært ved at tjekke, om jeg monstro har delt noget med jer allerede. Men vi prøver!
- Jeg spiser næsten altid frugt med kniv. Al frugt. Ikke bare æbler og pærer, men også jordbær og vindruer. Det er virkelig åndssvagt.
- Jeg synes, at flagermus er helt vildt søde. Og ditto med duer.
- Min mor kalder mig Jamsen, og min søster kalder mig Moulder.
- Jeg deler fødselsdag med min oldemor. (Og Hitler.)
- I går på instagram klikkede jeg på hashtagget #hairypussy efter at have set det i et opslag (af en kat, selvfølgelig). Det fortrød jeg hurtigt.
- Jeg har aldrig mødt en romantisk komedie, jeg ikke kunne lide. Bortset fra Sviger-monster. Den kunne jeg ikke engang se færdig.
- I sommermånederne er en af mine største udgifter friske ærter.
- Mit yndlingsdigt er “Die Lorelei” af Heinrich Heine
- Jeg fucking elsker tarteletter.
Cille
Så deler du også fødselsdag med min mormor. Og hun var en fantastisk dame – og lavede de bedste tarteletter. Som jeg, under en konkurrence med min 9-årige kusine, spiste 18 af engang…
Line
18 tarteletter??!! Jeg er vildt importeret, jeg tror ikke en gang, jeg kan spise 10! Og jeg 28.. Hvad er teknikken? Hvordan gjorde du det?
miriamsblok
Hold da kæft. Jeg tror, fem er min rekord, og så havde jeg det endda pænt skidt bagefter…
Lotte / Been there did this
Er helt med på den med tartelletterne. Hørte dem for nyligt omtalt som den jyske cupcake.
miriamsblok
Oh my God. Nakker totalt det udtryk! 😀
Cæcilie
Jeg troede jeg var den eneste i verden, der kan lide duer!
miriamsblok
Vi er godt nok også få!
S
No, ikke tarteletter! Så næsten hellere føtex-sushi, og jeg kan ikke engang lide sushi!
miriamsblok
Ej, du kan da ikke sammenligne! Tarteletter er et spørgsmål om smag, Føtex-sushi er bare dårlig kvalitet… :-/
Michelle
Mmmh… tarteletter!
miriamsblok
Ja!
Berit
Jeg elsker også flagermus og ville derfor fortælle en veninde, at det var dem, hun kunne høre lave høje lyde uden for sine vinduer om aftenen. Troede fejlagtigt, at hun ville synes, at det var totalt magisk. Bad hende derfor komme helt hen til et åbent stuevindue og fortalte hende om flagermusene. Det skulle jeg aldrig have gjort.
Troede dælme ikke, at hun ville tilgive mig for at have delt min viden med hende, for hun blev bange for, at de ville flyve ind. (Og jeg forklarede mange gange, at det var højst usandsynligt – og jeg har ikke nævnt flagermus siden).
Min veninde hader også duer og katte.
Jeg har tre duer, som jeg fodrer på sålbænken uden for mit stuevindue. Synes det er totalt hyggeligt. De er mine små biokemiske bombefly. 🙂
miriamsblok
Oh no! Man skal være påpasselig med den slags. 😀
S
Du ved godt alle nu lige tjekker hastighed ud
miriamsblok
Det er faktisk mest katte. Men der var lige ét billede for mig, der var virkelig underligt! 😀
Anette
Der er tarteletfestival i Odense i aften – en årlig begivenhed.
miriamsblok
Ej, jeg skulle have været der!
Sofie
Hvordan skal Moulder udtales? 😀
miriamsblok
På engelsk – det er en overdrevet version af Mulder fra X-files. 😀
Alexia Dahl
Tarteletter og ærter er det bedste!!!
miriamsblok
Yesssss!
Mig
Og du deler fødselsdag med miiig – vildt. Indsider viden – det bliver ALTID solskin d. 20 april, det gør det også i år.
(hvor sjældent er det lige det her sker?)
MiriamsBlok
Der er dælme aldrig sol, hvor jeg er! 😀