Ting, jeg ikke gider læse om mere…
Jeg kan tilsyneladende lave lister om alt. Sikke en vidunderlig gave at have fået. Hvem gider også kurere kræft eller sådan noget?
1. Den der Topshop-kjole, som alle – inklusiv mig selv – elsker. Den er alligevel er udsolgt. Ingen grund til at torturere mig mere.
2. Smykker fra Jane Kønig.
3. Valentinsdag. (Ikke et blog-problem så meget som et generelt problem.)
4. Doping. (Ditto.) De er allesammen dopede, det er bedre bare at acceptere det. (Indsæt selv Rolf er ren-joke.)
5. Copenhagen Fashion Week. I hvert fald de håbløst uoriginale indlæg af slagsen.
6. Fantastiske vintagekøb. (Eller, det vil sige, det gider jeg egentlig godt, jeg bliver bare så skrækkeligt jaloux og bitter, fordi jeg ikke kan købe en magen til.)
7. Solferier. Fuck jer. Bare fuck jer.
8. Rihanna. Hun er ikke bare overvurderet musikalsk, hun er også frejdigt gået tilbage til sin voldelige ekskæreste på trods af millioner af menneskers støtte, da han tæskede hende sidst. Arh, at være et godt forbillede.
9. Kæmpestore, klodsede plateau-sko. Måske er det, fordi jeg gik all in, da Buffalo-skoene første gang gjorde sit indtog, men jeg kan ikke finde selv den mindste detalje, der er charmerende ved denne type fodtøj. Man kunne lige så godt snøre miniature-tanks fast på sine fødder.
10. Close-up billeder af virkelig dårlige manicurer. Og let’s face it: Der er rigtig, rigtig mange manicurer, som ser rigtig fine ud på afstand, men bliver meget lidt kønne, så snart macro-funktionen aktiveres. Også grunden til, at mængden af neglebilleder herinde af faldet. Det gjorde mig pissedeprimeret at se de lidet kønne detaljer ved mit håndværk. (Hø hø, håndværk… Fik I den?)
Hvad er I trætte af?
Jasmina
Haha! Jeg kan godt være enig i mange af de ting du påpeger, særligt kæmpestore, klodsede plateau-sko 🙂
Simone Marstrand-Jørgensen
Er uhyggeligt enig med dig i et par af dem 🙂
xoxo
Simoneshverdagstanker.blogspot.dk
Stine K.A.
Amen. Og så kan vi roligt tilføje Downtown-plus-indlæg. Jeg skal ikke have et lammeskind. Jeg skal ikke have et cashmere-sæt og jeg HAR fattet budskabet. Venter spændt på, at mit AdBlock også går ind og blokker det…
Anonym
Hehe fedt indlæg 😀
The Joy of coffee
Selvom du ikke gider læse om den, så vil jeg bare tippe dig om at kjolen fra TopShop er Back in stock i alle størrelser 🙂
Nanna Christensen
Sidder lidt og smiler med mig selv – så rigtigt (meget af det) :O)
Miriam
Så. Grimme.
Miriam
Dejligt ikke at være alene!
Miriam
Og Goodieboxes!
Miriam
Tak! 🙂
Miriam
Uuuh, tak! 🙂
Miriam
😉
Ida / Fashionlab
Med fare for at “torturere” dig – Kjolen er IKKE udsolgt – Den er i alle størrelser lige her http://www.topshop.com/webapp/wcs/stores/servlet/ProductDisplay?beginIndex=1&viewAllFlag=&catalogId=33057&storeId=12556&productId=9249826&langId=-1&sort_field=Relevance&categoryId=277012&parent_categoryId=208491&pageSize=200 😉
Rikke Aastrup
Jeg er pisse træt af sponsoreret indlæg og konkurrence hvor man SKAL like bloggere og firmaer på facebook og/eller bloglovin'…….. Jeg skal nok selv like de ting, som jeg synes.
Miriam
Yeeesss, er blevet tippet om det, det hjælper på sagen! 😀
Miriam
Jeg forstår nu godt, at man ønsker, ens konkurrencer kun er for faste læsere og ikke alle konkurrence-luderne, men ellers er jeg enig med dig. 😉
Emma
Enig, enig, enig! Hader de der “downtown-plus”indlæg som alle bloggere skriver om lige nu! Hader hader modeuge-indlæg. Alle slags. Gider helt seriøst ikke læse om det, og jeg gider ikke have min instagram overspammet med billeder derfra (beklager.. men jeg bryder mig virkelig lidt om modeugen) Og buffalosko.. Kan slet ikke have dem.. De er ikke pæne og de bliver ikke pæne.
Miriam
Downtown Plus indlæg skal udryddes. Færdig, bum. Og ditto med Buffalo-sko i øvrigt…