Opdateringer i massevis!
Okay, lidt akavet billede. Det var den bedste kysmund, jeg kunne klare.
Såeh, de sidste par indlæg har lavet lidt ravage i blogland. Dejligt! Tænk, hvis vi allesammen var enige om alting, hvor ville verden være et kedeligt sted. (Selvom vi i Fie-tilfældet nærmer os noget kriminalitet, og der synes jeg måske i virkeligheden, vi burde være enige. Ahem.)
Jeg gætter på, det også er Fie-sagen, der er årsagen til, at der er kommet en fin sjat nye læsere til, så hendes luskethed er alligevel kommet mig til gode. Der kan man bare se. Hello silver lining! Og hello nye folk, jeg håber, I bliver glade for at være her! 🙂
Med hensyn til min dobbeltmoral og Frodes potentielt nye køkken, så er jeg nødt til at tage min ikke-eksisterende hat af for jer. Jeg havde måske nok regnet med, at nogle af jer var villige til at give et hjælpende klik, men jeg havde også regnet med, at jeg skulle til at forsvare at bryde min egen regel om konkurrence-promovering. I stedet blev jeg overfaldet af støtte og dejlige ord. Jeg røg totalt på røven i overraskelse, og jeg er helt oprigtigt rørt og meget taknemmelig. Jeg skal nok svare jer, hver og én. Det er jo min mor, for pokker! Jeg går mere op i hendes lykke end min egen…
Den omtalte konkurrence er desværre sat meget kringlet op, så man kan ikke, hvor man er placeret stemmemæssigt, (hvilket helt ærligt er pikkeirriterende. Ja, jeg sagde pik,) men man kan se sit tommelgennemsnit, og jeg er glad for at kunne informere om, at I sandsynligvis er den primære grund til, at mama har fuldt hus! Go jer! Ih, hvor jeg dog håber, hun ryger i finalen, men med over 10.000 tilmeldte køkkener, er konkurrencen hård. Hvis jeg må nasse en stemme mere ud af jer (det er som tidligere nævnt tilladt at stemme en gang i døgnet), så klik her! Dejlige, dejlige mennesker. Kærlighed og masser af god karma venter jer! 🙂
Angående spørgerunden, så ja, jeg mangler stadig at svare på nogle spørgsmål, men jeg tænkte lidt, I nok var lidt træt af mine kække svar, så jeg holdt lige en pause. Det var ikke populært, så for at citere Kjeld fra Olsen Banden: “Jeg skal nok, jeg skal nok!” 😉
Bis bald! (Det er tysk.)
Sephira
Jeg føler jeg har misset noget 🙁 fie-sagen? >:O eller måske er jeg bare glemsom 😀
Miriam
Det refererer til indægget lige før dette, der handler om kopivarer og Fie Laursen, der reklamerer for dem uden at gøre opmærksom på, at de er fake. 🙂
Dyreglad-pige
Jeg har nu været inde og stemme på dit mors køkken igen.
Tak for en opfrisker med, at man kan stemme en gang om dagen(:
http://www.dyreglad-pige.blogspot.com
Sephira
ah jeg missede bare indlægget på bloglovin xD takker!
Stine K.A.
Hå hå, sikke nogle …interessante kommentarer du bl.a. her fået på det famøse indlæg. Nogen holdninger går over min forstand.
Og jeg stemmer flittigt på din mor, jeg har husket det hver dag indtil videre! (…altså 3 dage. Det tæller også)
Miriam
Du er skøn! Tak! 🙂
Miriam
Jeg kan godt lide, hvordan der især bliver sprunget let og elegant henover terroisme-tingen. Det er altså bevist, folkens!
Du er SKØN, Stine, TAK!!