Tips til nye (og gamle) bloggere
I takt med at bloggen stiger i popularitet (happy happy, joy joy!), får jeg flere og flere henvendelser fra nye eller potentielt nye bloggere, som vil vide, hvordan man starter en succesfuld blog. Nu er det ikke, fordi jeg anser mig selv som værende ekspert på området, men jeg har trods alt været i gennem en blogopstart og er desuden erfaren bloglandbeboer, så et og andet har jeg da samlet op.
Nedenfor ses derfor mine bedste tips til nye bloggere. Nogle af dem (Læs: punkt fire) ville visse erfarne bloggere også have godt af at huske på… (Vi nævner ingen navne, thi vi er i et meget elsk-din-næste-agtigt humør.)
1. Først og fremmest er det vigtigt at have in mente, at meget, meget få blogs rammer ind i instant success. Det, kan man nemt få fornemmelsen af, var tilfældet for adskillige at de store blogs, men mange af de bloggere har været i gang i årevis, og dengang var gamet bare et andet. Blogland er blevet noget mere proppet siden da.
2. Et godt navn er temmelig essentielt. (Og i den forbindelse må jeg jo så erkende, at mit eget er helt horribelt. Jeg troede, jeg var smart, men der var ingen, der kendte udtrykket “shoo-in”, og så døde joken lidt. Nu, hvor jeg skriver om væsentligt meget andet end sko, er det endnu værre.) Dit navn skal være specielt, men let at huske (igen – i modsætning til mit, ahem), og det skal helst sætte en tone for bloggens indhold. Hvis du er modeblogger, så undgå især ordene “fashion”, “closet” og deslige…
3. Der er mange nye bloggere som benytter sig af “Hej! Fin blog! Skal vi følge hinanden?”-tricket. Men the thing is: Bloglovin-tal kan være tom prestige. Det kan godt ske, du føler dig vigtig, når dit antal af followers stiger, men det er ikke ægte kærlighed, med mindre det stiger naturligt. At folk vælger at følge dig, fordi de oprigtigt har lyst. Det ægte tegn på succes er derfor at finde i din besøgsstatistik.
4. For at få folk til at læse din blog, er det naturligvis nødvendigt at de ved, den eksisterer. Det er her selvpromovering kommer ind i billedet. Hvis du kan få andre bloggere til at sætte dig på deres blogroll, anbefale dig eller lade dig skrive et gæsteindlæg, er det glimrende eksponering. Udover det er kommentarskrivning det vigtigste redskab i den forbindelse. Men! Og det er det fucking største men i verdenshistorien! Når du skriver kommentarer på andre folks blogs, så skal de være gennemtænkte og vedkommende. Kommentarer á la: “Fin blog du har, tjek min ud: Www.jegerikkesåskarpimarkedsføring.dk” er ikke vejen frem! Det kan bare ikke siges nok! Det er vanvittigt tydeligt, at du ikke kender bloggen og sandsynligvis ikke engang har læst indlægget, du kommenterer på. Det er ikke bare respektløst over for bloggeren bag, det lokker heller ikke folk over på din blog. En humoristisk, debatterende eller bare helt almindeligt velskreven kommentar er meget mere effektiv.
5. I samme boldgade: Like alt dit lort. Her taler jeg i fx. Facebook og i særdeleshed Bloglovin, hvor du kan være heldig at din indlæg ryger på popular posts-listen. (Vær i den forbindelse også flittig til at like andre bloggeres gode indlæg, så de også har en chance for at blive opdaget. Du får nok et like tilbage igen en anden gang. Det er blogkarma!) Popular posts-listen er ikke et dumt sted at være. Jeg har selv fået mangt en læser (og opdaget egne favoritblogs) derigennem. (Dog er det godt nok lidt irriterende, at Bloglovin har indført det der profil-halløj, så alle nu kan se, at jeg er enormt glad for mig selv, men fuck nu det.) (Flere parenteser til folket!!)
6. Sidst, men bestemt ikke mindst: Mist ikke modet, hvis det ikke går så hurtigt med at få faste læsere og gode besøgstal, som du havde håbet. For det første skal din blog ikke bare være god, den skal også tale til lige præcis den læser, der kigger forbi, før de bliver hængende. Der findes en million kvaliblogs derude, som jeg ikke læser, fordi de simpelthen ikke hører ind under mine interesseområder. For det andet: Det kan godt ske, der går lidt tid, inden du rigtigt finder din “stemme” som blogger, og det er først, når du når dertil, at du virkelig kan mærke det på statistikkerne. Personligt gik der omkring et år, før det skete for mig, men siden da er det også gået stærkt, og det er det hele værd!
Overordnet set bør man selvfølgelig blogge, fordi man har lyst og nyder det… Men når det så er sagt, så er det bare sjovere med flere læsere og aktivitet i kommentarfeltet. Så held og lykke, hvis der er nogen derude, der står og skal til at i gang!
Laura
Uuh, jeg lukkede min blog for nogle måneder siden efter en lang periode med manglende lyst og højskole, der kom i vejen. Men jeg saaaavner det! Jeg har oprettet en ny og det hele, den skal bare lige skrives på. Jeg frygter bare, at det bliver røvkedeligt, for på min gamle blog havde jeg alligevel en lille mængde followers, men nu… bum bum.
Men av, hvor jeg glæder mig til at komme i gang igen! Det er fandme sjovt.
Mathilde
Rigtig gode basic råd 🙂 Og jeg er enig i den med at hvis man vil skrive en kommentar så skal man altså ikke bare skrive: 'Hej fin blog – se min og følg mig!' – det giver ikke rigtigt en lyst til at kigge forbi.
Og så tror jeg også det tager noget tid at fange sin tone og måde at blogge på. Jeg kan tydeligt mærke at jeg stadig er meget ny og ikke helt 100% kan føle mig selv i bloggen endnu, men det skal nok komme 😀
Godt indlæg – og god hjælp!
Anonym
“at Bloglovin har indført det der profil-halløj, så alle nu kan se, at jeg er enormt glad for mig selv, men fuck nu det.”
Jeg er nysgerrig! Hvordan kan man se den dersens profil?? 🙂
Kristina
Rigtigt godt indlæg! Hvis du har lyst, så tag et kig på min blog.. så kan vi følges 😉
Ej, det der “Fin blog, kig hen på min” er til at brække sig over. Jeg tror hovedsageligt at det findes indenfor sådan nogle mode/livsstils-blogge. Min tegne-blog er i hvert fald ret forskånet for det, men ser det tit andre steder. Et af de dummeste eksempler jeg har set var en eller anden newbie der kommenterede på et indlæg ovre hos Emily Salomon (altså damen der vist sagtens kan leve af sin blog, får tilsendt gratis og ÆGTE Louboutin´s, gratis ferier, osv.) og skrev en kommentar der lød noget i stil med “Fin blog du har – kig hen på min og deltag i konkurrencen om et gavekort på 200 kr. til Footway”. Så har man virkelig ikke sat sig ind i noget som helst, efter min mening.
Jeg synes det fedeste var da bloggere som AmarOrama og Dines the Infotainer satte min blog på deres blogroll. Fordi jeg selv har fulgt dem så længe og det er bloggere jeg selv synes er helt fantastiske. Det var lidt et vendepunkt.
En ting jeg synes du skulle have haft med var den der evige “for a deltage i min konkurrence skal du like min blog på Facebook, på Bloglovin, dele min Facebook-side på din egen, linke til mig i din blogroll, osv.”. Der er jeg begyndt at stå helt af. Og så kommer jeg ikke tilbage, for så bliver det for desperat. Så kan det da godt være, at man har 300 FB-likes, men hvad fanden skal man bruge det til når folk måske i virkeligheden ikke gider læse ens lort? Det kan da godt være at jeg f.eks. kun har 177 likes på Facebook, men hver eneste gang jeg poster et nyt indlæg på Facebook-siden så er kan jeg med det samme se at de er inde og læse indlægget på bloggen. Og det må da være federe for ens selvtillid, at folk rent faktisk kan liker ens ting fordi de kan lide det, og ikke fordi de bliver nødt til det for at vinde noget.
Anonym
Dog er det godt nok lidt irriterende, at Bloglovin har indført det der profil-halløj, så alle nu kan se, at jeg er enormt glad for mig selv, men fuck nu det.
Haha, jeg ELSKER virkelig at læse dine indlæg miriam, du er simpelthen for herlig!
Miriam
Du husker lige at poste den nye adresse på den gamle blog, så vi gamle læsere kan rykke med over, ikke? 😉
Miriam
Det tager unægteligt lidt tid at gøre bloggen til sin egen, men det kommer! 🙂
Miriam
Det er ikke obligatorisk, men man kan oprette en profil derinde, så andre kan se, hvad man har liket og hvilke blogs man læser og den slags. Hvis du fx. kigger på bloggens Bloglovin-side, kan du se, at der står, at det er mig, der “ejer” den. 🙂
Miriam
Jeg tror, du har ret i, at det i særdeleshed er et modeblogfænomen, og det er nok også meget unge bloggere, der har en tendens til at gøre det. Men altså. Det er jo pisseirriterende. Hvis jeg er i dårligt humør, så kan jeg godt bare finde på at slette den slags kommentarer!
Miriam
Årh, yndlingskommentar! Tak! 🙂
rijaH
Jeg hater også lidt på profilen.. jeg er ligeså enormt glad for mig selv nemlig 😀
Miriam
Der er ikke noget galt med lidt self love! 😀