Kattedamebekymring 2
Nå. Drømmen om et nyt luksuskøb blevet kortlivet. I går tilbragte jeg aftenen hos min søde veninde, Janni, og da jeg hen imod midnat kom hjem, spurgte jeg naturligvis straks min mor: “Hvor er min Frank henne?”, for det gør jeg altid. Ordret. Også i København, når det kun er Frank, der kan høre mig. (I know, I know – crazy cat lady.)
Jeg kunne imidlertid straks se på damen, at alting ikke var, som det skulle være. Frank var kommet hjem med en tand dinglende ud af munden. Hans egen, vel at mærke. Da jeg tog et nærmere kig på ham, kunne jeg se, at den var knækket helt nede ved tandkødet og nu kun hang fast i en flig som en anden rokketand. Jeg hev den af, så den ikke skulle genere ham og strøg op til computeren for at rå-google “kat + knækket tand”. Det var ikke just noget, der beroligede mig.
Jeg har naturligvis ikke sovet i nat af bare bekymring og har netop talt med en dyrlæge i byen, der kan presse os ind om tre kvarter. Det lettede lidt. Frank, derimod, tager situationen med ophøjet ro. Han spiser og drikker som normalt, og ovenstående billede er dugfrisk, så søvnen er der heller ikke problemer med. Men jeg tør ikke bare lade stå til. Så hellere ofre mine sko-penge til dyrlægen for en lille smule sindsro…
Kryds fingre for, at det er småting, tak!
Stine
Ååårh lille frankemis, håber han bliver ok igen! (Og at der bliver plads til et par sko, det er vigtigt!)
Baysen
Åh! Stakkels Frank! Heldigvis er det bare en tand, den kan han godt leve uden – det har han jo selv vist 😉 Men stakkels Frank alligevel, og øv for trælse udgifter.
Tine Lildballe
Stakkels Frank og stakkels Dig! Jeg håber, at det ikke bliver alt for dyrt og at han fortsætter med at tage det stille og roligt
Leth.It.Be.
Aw, lille pus! Jeg ville reagere på helt samme måde hvis en af mine to basser kom hjem med sådan én :/
Fingrene er krydset!
MichellesModeslam
Du gør det helt rigtige, Miriam. Man skal bare ikke liiige tage chancen med ens højtelskede hverken kæledyr eller mennesker. Jeg håber alt går godt, mon ikke det kan fikses? <3 Stort knus!
Christina
God bedring med Frank, sikke da noget møg 🙁
Sephira
Åh lille pus da! Jeg er helt sikker på du tog den rette beslutning, jeg var også drønet til dyrlægen med det vuns. Håber det går godt 🙂
Dyreglad-pige
Årh, hvor lyder det bare ikke rart:(
Jeg forstår godt, du er bekymret. Ville jeg også være.
Sådan er jeg nemlig altid med mine dyr.
http://www.dyreglad-pige.blogspot.com
Rikke'M
Av-av mit katteelskende hjerte. Stakkels, stakkels Frank (og dig). Jeg sender ham masser af godbidder og nus i tankerne, og krydser mine fingre for dyrlægebesøget!
Mathilde
Stakkels fine Frank! Jeg håber han får det bedre (det virker til han tager det ret godt) og at det ikke er alt for slemt!
Gitte
åh lille kræ. Jeg får lyst til at tage knolden med til dyrlægen hvis han har så meget som en rift – føler med dig!
Pernille
Åh stakkel. Jeg har selv ejet en Maine Coon med tandsygdom, som efterhånden skulle have opereret flere og flere tænder ud. God bedring til Frank!
http://pernillefriis.blogg.se/
Miriam
Tak for alle de søde tanker. I er bedst i verden!